At leve med lavenergi – ganske enkelt!

For år tilbage ville ordene ’energirigtig bolig’ måske have fremkaldt billeder af lilla ble, vindmølle i baghaven og muslingeskaller i fundamentet. Et besøg hos arkitektparret Olav Langenkamp og Lotte Dahl viser, at man kan forene et lavt energiforbrug med arkitektonisk enkle linjer, funktionel teknik og et behageligt indeklima.

Det er lørdag formiddag, og vi bliver vist rundt i huset, mens Olav med fascination forklarer, hvordan akser, der går gennem huset, bringer lys ind fra øst til vest samtidig med, at de giver udsigt til den horisontale sø og de vertikale træer. Ikke bare privat, men også professionelt er han på sin tegnestue optaget at tænke i certificerede passivhuse.

Rammen om en god barndom

Vi sætter os ved det store spisebord, der er placeret centralt i huset. Mens vi snakker, cirkler Noah på 7 år og Malte på 3 år hyggeligt og hele tiden omkring os. Vi får præsenteret alt fra Spidermankostume til Postmand Per-bog, alt imens vi spiser appelsiner og drikker hyldeblomstsaft, kaffe og te. Der er ingen tvivl. Vi er i en familie, hvor der på en god måde er plads til børn.

– Det her, siger Lotte og kigger sig omkring, det skal være rammen om en god barndom. Det sunde, gode liv er vigtigere, end at her er tjekket. Man bliver glad af det her lys, og vi har store udenomsarealer tæt på skov og strand.

Også tiden er vigtig for Lotte. For når Olav er i udlandet for at holde foredrag, er det hende, der klarer hjemmefronten.

– Det kan godt være, at jeg kunne tjene flere penge, men jeg kan lide at have tid. Jeg cykler meget og tænker her over bilosen fra bilerne. Derfor må jeg også overveje, hvor meget jeg selv vil forurene. Kan jeg tage cyklen, bussen eller køre med kolleger til Grenå, hvor jeg underviser, gør jeg det, siger Lotte, der udover at være arkitekt også er kunstner.

Udsigt til bedre indeklima

Placeret foran de store vinduer kan vi nyde lyset, selv om det faktisk er gråvejr. Havde det været et parcelhus fra 1960’erne, ville de store vinduer sandsynligvis have betydet kulde. I dag er temperaturen udenfor ikke meget over 0 grader. Alligevel mærker vi med kort afstand til ruderne ingen træk.

– Sidste år prøvede vi at måle temperaturen ved vinduerne, hvor der var -14 grader ude. På indersiden af ruden var der 22 grader, men det er også trelagsruder, hvor der er 5 centimeter mellem yderste og inderste lag glas, siger Olav.

Han lægger vægt på, at det gælder om at finde balancen, for huset skal samtidig ikke overophedes af solen.

– Når vi ikke har brugt solafskærmningen, har vi målt 29 grader herinde, når der var 2-3 grader ude, så det er det med at have gode, funktionelle løsninger, som passer til husets indretning og beliggenhed Der er ingen tvivl om, at det funktionelle har en betydning, men der er med solafskærmningen, ventilationen og varmegenvindingen ikke tale om teknik for teknikkens skyld. Derfor er den også lydløs og skjult. Faktisk så godt, at det har bidraget til, at Olav i 2010 fik en anerkendelsespris på en international passivhusudstilling.

– Man kan skrue på mange ting, så huset bliver teknisk indrettet, men det er ikke meningen, man skal have en ingeniøruddannelse for at bo her. Man skal få fagfolk til at forprogrammere det hele, siger Olav.

Klog af skade

Spørger man Lotte, er der er en helt bestemt grund til, at der på naturgrunden uden for Ebeltoft skulle bygges et passivhus:

– Vi har aldrig været idealistiske omkring indeklima, men blev simpelthen klog af skade. På et tidspunkt boede vi i en lærerbolig, fordi Olav underviste på en højskole. Det blev kaldt Svampehuset, og vi troede, det var, fordi det lå tæt på skoven. Det viste sig, at det var en helt anden slags svamp, der var tale om, nemlig skimmelsvamp. Det var på ingen måder behageligt at bo i huset, og Noah fik astmatisk bronkitis. Et godt indeklima fik dermed en stor betydning.

Med husets varmegenvindingsanlæg udnytter familien ikke blot energien fra den brugte varme. De har en udluftning, der svarer til at lufte ud 3 minutter hvert 20. minut. Lotte, som aldrig har fået konstateret allergi, mærker forskel:

– Jeg har aldrig hovedpine her. Det får jeg af og til, når jeg opholder mig længere tid i andre bygninger. Lige som min næse pludselig kan begynde at løbe.
Olav supplerer og fortæller om en familie, han har tegnet et certificeret passivhus til.

– Bedstefaren kom på besøg og skulle passe børnebørnene. Han var multiallergiker og sagde efter flere dage i huset, at han aldrig havde haft det så godt.

Matcher fremtidens krav

Med tidens fokus på CO2-udslip, bæredygtighed og et sundt liv ser Olav, at der er en interesse for boliger med et lavt energiforbrug og et godt indeklima. Og han er ikke alene. Flere forskere peger på interessen og også på et behov, hvis vi skal leve op til bygningsreglementets mål for 2020, der siger, at vi skal ned på et energiforbrug på ca. 20 kWh/m2 i nybyggerier. Professor Svend Svendsen fra Institut for Byggeri og Anlæg ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) mener, at det ikke bør være et problem at nå 2020-målene:

– Allerede for mere end 35 år siden opførte DTU et nulenergihus, som viste, at det var teknisk muligt at udvikle bygninger med et varmebehov, der ikke var større, end at det kunne dækkes med solvarme. Politisk har man så bare hidtil valgt at fokusere på kulfyrede kraftvarmeværker og naturgasnettet. Men vi har i Danmark en stor, mangeårig viden og producenter, der er med helt fremme. Derfor kan vi relativt nemt realisere 2020-målene ved at benytte højisolerede klimaskærmskonstruktioner (gulve, vægge og lofter) og de nyeste bedste vinduer med profiler af isolerende kompositmaterialer samt ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Med de nye materialer og muligheder får vi ikke kun mulighed for at skabe energirigtige løsninger:

– Vi kan i dag rense luften for pollen med filtre i ventilationsanlæggene. I fremtiden vil vi også kunne fjerne mikropartikler, som i dag er et stort sundhedsproblem, lyder det fra Svend Svendsen.

Før du vælger en bolig med lavenergi

Det kan lyde så let, men hvad gør man, hvis man er interesseret i at få bygget et nyt hus med et lavt energiforbrug? Olav har udformet de fem gode råd på forrige side, som en starthjælp.

5 gode råd

• Sørg for at vælge en løsning, som lever op til standarden fra starten. Det er for sent at ændre, når huset først er bygget.
• Vælg en certificeret løsning, som lever op til internationale standarder som dem, der er defineret af det tyske uafhængige Passivhaus Institut. Det giver et synligt bevis for en kvalitetssikring.
• Se ikke kun på købsprisen, men på energiudgifterne over længere tid. Prisen på et certificeret passivhus er gennemsnitlig 8-10% højere. Familien på Djursland har til gengæld et energiforbrug, der ligger lige under 10.000 kr. (inkl. varme, ventilation, varmt vand og strøm) ved at benytte solceller, varmepumpe og varmegenvinding.
• Kontakt fagfolk, der arbejder med fx certificerede passivhuse og tag med ud at se eksisterende løsninger.
• Lad det ikke blive en standardløsning. Jeres individuelle behov skal være
  udgangspunktet.

Krav til nybyggeri ifølge bygningsreglementet

I dag

Energiforbruget til rumopvarmning, varmt brugsvand og el til pumper og ventilatorer skal være mindre end ca. 60 kWh/m2 om året.

2015

Her ligger grænsen på omkring
35 kWh/m2 om året.

2020

Man forventer, at kravene vil være ca. 20 kWh/m2 om året. Bruger man vedvarende energi til dækning af dette forbrug, kommer nye huse ned på nul forbrug af fossil energi.
Kilde: DTU