Av! min ryg – den oversete folkesygdom

Når weekenden er foregået på knæ i blomsterbedet, eller dagen i går bestod i at bære ti flyttekasser op på tredje sal, er det helt naturligt, at ryggen brokker sig. For de fleste går det over igen. For nogle ikke. Men ondt i ryggen er i det hele taget ikke til at spøge med.

Knap én million danskere lider af lænderygsmerter, og sygdommen er den hyppigste årsag til kortvarig sygefravær hvert år, og den næst hyppigste årsag til langvarig fravær. 20 pct. af alle sygefraværsdage i Danmark skyldes rygsmerter. Det viser den nyeste rapport fra Sundhedsstyrelsen over sygdomsbyrden i Danmark.

På globalt plan er rygsmerter den sygdom, der resulterer mest i funktionsnedsættelse – det gælder både for i- og ulande. Det viser den nyeste Global Burden of Disease-rapport fra WHO. Funktionsnedsættelse forårsaget af muskel- og skelet-sygdomme er tilmed steget med 40 pct. fra 1990 til 2010.

– Rygsmerter er et af de største sundhedsproblemer i Danmark. Paradoksalt nok får det næsten ingen opmærksomhed i sundhedsvæsenet, og vi forsker meget lidt i, hvordan vi bliver bedre til at forebygge, behandle og leve med rygsmerter. Derfor har problemet vokset sig stort, siger Jan Hartvigsen.

Vores krop slides med alderen, og arbejdsmarkedet kan være hårdt for ryggen. De fleste med rygsmerter er derfor mellem 45 og 64 år. Men faktisk er et af de seneste års store opdagelser, at rygproblemerne for mange allerede starter i barndommen.

– Tidligere troede vi, at unge ikke har problemer med ondt i ryggen, da vi så rygsmerter som slid. Men nu kan vi se, at det for mange starter allerede i konfirmationsalderen. I danske undersøgelser af 18-20 årige, kan vi se, at hyppigheden af både kortvarige og langvarige rygsmerter ligner mønsteret som hos 40-60 årige, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, siger Jan Hartvigsen.

Da det stadig er en relativ ny viden, ved man meget lidt om årsagen til, at rygproblemer starter så tidligt. Det er Jan Hartvigsen og hans forskerteam på Syddansk Universitet i fuld gang med at undersøge og i den forbindelse også, om mange timer foran en computer i barneårene kan være en del af årsagen.

– Vi har sat flere projekter i gang, hvor vi kigger på, hvilken betydning fysisk aktivitet har. Der er ingen tvivl om, at det er sundt at være fysisk aktiv, men vi ved endnu for lidt om, hvordan fysisk aktivitet og rygproblemer spiller sammen. Vi kan også se, at børnenes generelle livskvalitet, og hvordan de klarer sig socialt, spiller ind. Og så har børn med rygproblemer oftere andre helbredsproblemer som for eksempel astma, ondt i maven og hovedpine, siger Jan Hartvigsen.

Jan Hartvigsen har været med til at udarbejde sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling af lænderygsmerter, der udkom i juni. Her fraråder ekspertgruppen, at man får ryggen scannet for at identificere årsagen til rygsmerter. Et råd som, Jan Hartvigsen mener, er utroligt vigtigt.

– Der er mange, der har en idé om, at en MR skanning af ryggen giver forklaringen på, hvad der er galt. Men velgennemførte videnskabelige undersøgelser viser, at de fleste med ondt i ryggen får et dårligere forløb, hvis de får ryggen scannet. Det hænger sammen med, at vi ikke ved, hvad det, vi ser på skanningerne, betyder for patientens problem. Derfor oplever mange, at der bliver igangsat en masse behandlinger, der kan gøre mere skade end gavn, siger Jan Hartvigsen.

Thorvaldur Palsson, der er fysioterapeut, forsker og ph.d ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, er enig i, at en scanning i de fleste tilfælde ikke bidrager til en løsning på problemet.

– Når vi bliver voksne, begynder vores krop at vise tegn på slid, og det vil man selvfølgelig også kunne se på en scanning af en rask person. Desuden er Sammensætningen af ryggen kompleks, og sandsynligheden for at en scanning kan vise, hvad du fejler, er meget lille, siger Thorvaldur Palsson.

Han forklarer, at smerter over tid kan føre til et ændret bevægemønster, blandt andet fordi man kan være bange for at fremprovokere smerten eller gøre den værre, og det kan være med til at påvirke, at smerten bliver der.

Når man oplever smerter i ryggen, er det vigtigt at skelne mellem den akutte og den længerevarende smerte for at håndtere det bedst muligt.

– Ved akut hold i ryggen, skal man gøre det samme, som hvis man havde forstuvet sin ankel. Man skal holde sig i ro og eventuelt tage noget smertestillende, og så skal man gradvist tilbage til sit normale aktivitetsniveau, siger Thorvaldur Palsson.

Men når smerten har været uændret i en længere periode – typisk 2-3 måneder, er årsagen ofte gået væk. Derfor kan det være vigtigt at ty til træning for at komme smerterne til livs.

– Selv om man ikke direkte kan sige, at træning vil helbrede smerten, vil træning altid reducere tab af muskelmassen og forbedre konditionen. Begge dele har direkte indflydelse på den samlede smerteoplevelse. Når kroppen bliver svagere, bliver den dårligere til at håndtere dagligdagens aktiviteter, som kan være med til, at man har lettere ved at opleve smerter, siger Thorvaldur Palsson.

Det er dog vigtigt at kontakte en sundhedsfaglig person for at være sikker på, at man træner på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til sin krop og livsstil.

– Man siger altid, at det skal løbes væk, og det er sådan set rigtigt. Men for nogle skal det løbes væk, for andre skal det svømmes væk, og for nogle skal træningen måske suppleres med manuel behandling. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvilken type træning der passer bedst, siger Thorvaldur Palsson.

Derfor har Thorvaldur Palsson netop igangsat et forskningsprojekt på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet sammen med fysioterapeut og ph.d-studerende Steffan Wittrup Christensen (Fysioterapeutuddannelsen UCN og Aalborg Universitet), som skal undersøge, om man tidligt i forløbet kan identificere, hvad der ligger til grund for, at nogle patienter har bedre udbytte af en behandling end andre.

– Inden for forskning har man længe vidst, at vi ikke kan behandle alle ens, men vi mangler at finde ud af, om man kan skelne mellem, hvem der har behov for hvad. Når man behandler folk med længerevarende smerter, er det ikke kun kødet og knoglerne, man skal kigge på. Der er andre faktorer, som smertehåndtering og de tanker patienten, der kan spille ind, siger Thorvaldur Palsson.

Når man har været udsat for smerter i en længere periode, bliver nervesystemet overfølsomt, og det kan betyde, at der skal mindre til, før man oplever smerte. Derfor får undersøgelsens deltagere målt deres smertefølsomhed, og så skal de udfylde en række spørgeskemaer, der spørger ind til de følelsesmæssige og kognitive faktorer. Det kan være spørgsmål som: Hvad tænker du, der sker med din ryg? Stoler du på din ryg? Er du bange for de smerter, du har?

Derefter får deltagerne et forløb, der indebærer træning, behandling og råd og vejledning – det hele tilpasset den enkelte.

– Vi skal som sundhedspersoner blive bedre til at forstå, hvorfor en behandling virker hos nogle, men ikke hos alle. Er det noget ved vedkommendes smertebillede, som man i en tidlig fase kan bruge til at forudse, om personen vil have gavn af en given behandlingstype? Det er det, vi håber at komme et skridt nærmere med denne undersøgelse, siger Thorvaldur Palsson.

Der mangler stadig forskning, der viser, hvordan man bedst forebygger rygsmerter, og om det i det hele taget er muligt. Men det bedste er at få opbygget en god fysisk form, for så er kroppen bedre beredt, hvis der skulle opstå en skade, det forklarer Thorvaldur Palsson.

– Når vi holder ryggen i ro, for at den kan hele efter en skade, forsvinder lidt af den muskelmasse, vi har bygget op over årene. Hvis man i forvejen er i dårlig form, kommer man meget langt ned på bunden, når skaden rammer, og så kan det være et rigtig stort arbejde at komme op på et niveau, hvor man er funktionsdygtig igen.