Av, min vejrtrækning

Du kender det nok, når du har travlt: åndedrættet bliver hastigt og hurtigt. Kroppen har ikke godt af, at vi trækker vejret overfladisk. Det giver smerter i skuldre og nakke. Men du kan lære at trække vejret dybt og styre smerterne

Åndedrættet foregår automatisk, fra en nyfødt trækker den første mundfuld luft ned i lungerne og sender den ud igen med et skrig. Herefter skænker de fleste nok ikke deres åndedræt en tanke, medmindre de er forpustede eller ligefrem bliver bedt om at være opmærksomme på det.

Men til hverdag, hvor vi snakker mere om vejret, end om hvordan vi trækker det, vil det faktisk være godt, hvis åndedrættet fik mere opmærksomhed.

Samtidig placerer et stigende antal jobs mennesker foran fladskærme på kontorerne, og manges liv består af mentale præstationer. Derfor bruger vi ikke kroppen i hverdagen, og det resulterer i, at vi bliver dårligere til at mærke den. Når der opstår smerter, reagerer vi med mistro, og kroppens nødsignaler bliver overhørt. Det oplever fysioterapeut Jette Nielsen, der har haft egen klinik siden 1993.

– Højtuddannede mennesker henvender sig i min klinik og spørger: ´Jeg har smerter her. Det kan da ikke passe, vel?´, siger Jette Nielsen og tilføjer sit eget udtryk for folk, der ikke kan mærke deres egen krop: hoved-mennesker.

Åndedrættet arbejder for din krop

Åndedrættet kan ifølge Jette Nielsen hjælpe både krop og sind, så der er mange fordele ved at trække vejret dybt. Hun forklarer, at vi helt basalt bruger åndedrættet til to ting:

• Fysiologisk til at optage ilt fra indåndingsluften.
• Biomekanisk til at skabe bevægelse i mellemgulvet, så tarmene bliver masseret, hvilket er nødvendigt for en god fordøjelse.

Men vejrtrækningen er også forbundet til psyken. Derfor oplever vi f.eks. at holde vejret, når vi bliver forskrækkede, at hyperventilere, hvis vi befinder os i en presset situation og at sukke veltilpas.

Stress er en kampsituation

Langvarig stress forhindrer åndedrættet i at udføre sit vigtige arbejde for kroppens velbefindende, for et stresset åndedræt er overfladisk og når ikke “helt ned i maven”. Forklaringen findes i fortiden, hvor urmennesket var konstrueret, så det i farlige situationer hurtigt var klar til enten at kæmpe eller flygte.

Kæmp- eller flugt-reaktionen sættes i gang, når det sympatiske nervesystem sender signaler til kroppen, der gør den klar til at reagere. Kroppen danner adrenalin, blodet strømmer til de store muskler, som spændes, pulsen stiger og vejrtrækningen bliver overfladisk.

Hulemænd og skrivebordskrigere

Men uanset om man er hulemand og skal nedlægge en mammut, eller nutidig kontoransat, der kæmper mod skrivebordets bunker, så er stress dårlig, hvis den er konstant.

– Et højt stressniveau betyder, at man mere eller mindre lever med en krop, der konstant befinder sig i en kæmp- eller flygt-tilstand med overfladisk vejrtrækning, siger Jette Nielsen og understreger, at det har konsekvenser, der forværres med tiden.

Faktisk afslører kroppen, hvis dine åndedrag er korte. Der vil nemlig opstå spændinger i nakke og skuldre, men der sker også meget andet:

• Brystkassen bliver ufleksibel, fordi overfladiske åndedrag ikke bevæger den.
• Fordøjelsen bliver dårlig, fordi tarmsystemvejret ikke bliver masseret af mellemgulvet.
• Der opstår muskelspændinger og smerter i hals, nakke og skuldre, fordi musklerne bruges til at “hjælpe” den overfladiske vejrtrækning, og det er ikke disse musklers formål.
• Affaldsstoffer hober sig op, og man føler sig ikke frisk, fordi kroppen ikke bliver iltet tilstrækkeligt og holder på CO2-en.
• Man lægger ikke mærke til, at man bliver syg, fordi der er dårlig kontakt mellem hoved og krop

Slet på din to do-liste

Vil man gerne slippe for ovenstående symptomer, kan den dybe vejrtrækning hjælpe, og ifølge fysioterapeut Jette Nielsen er det noget, de fleste mennesker sagtens kan lære. På sin klinik, hvor hun blandt andet instruerer patienter i den gode vejrtrækning, har hun erfaret, at det er vigtigt at gribe opgaven korrekt an. Ellers risikerer man at forværre smerterne.

– Det, at træne sin vejrtrækning, må ikke blive endnu et projekt på to do-listen.

At gøre det til en præstation giver bare yderligere pres. Vælger man at se isoleret på opgaven, kommer man i værste fald til at skabe konkurrence mellem de muskler, der bliver brugt til den overfladiske vejrtrækning, og de muskler, man er ved at opøve i at lave en dybere vejrtrækning. En konkurrence, hvis udfald er flere spændinger, end man startede med, siger Jette Nielsen.

Hendes råd til at komme i gang med at ændre åndedrættet er, at man sætter hele sit liv under lup. Især to do-listen med alle vore gøremål skal have et eftersyn. Er der nogle punkter på den, som kan slettes, så stressniveauet sænkes? Nogle gange kan mindre stress nemlig forbedre vejrtrækningen helt automatisk.

Og ellers må man øve sig. Stille og roligt.

Jette Nielsen fortæller, at det er forskelligt fra person til person, hvornår ændringen sker, og vejrtrækningen bliver dybere.

– Det virker, når du kan mærke, at det virker, siger hun.