Sund børnemad giver sunde voksne

Insulinresistens og overvægt er noget, man ofte hører om i forbindelse med voksne og deres livsstilssygdomme, men mange af de dårlige vaner kan stamme fra barndommen.

Han tager da ikke skade af et enkelt stykke kage, siger mormor, og kniber lille Magnus i kinden. Og det har mormor jo ret i. Men i rigtig mange børnefamilier er det ikke et spørgsmål om et enkelt stykke kage i ny og næ. Det er en livsstil med kage, slik, hvidt brød og sodavand i hverdagen, og sådan en livsstil er sundhedsskadelig allerede fra barndommen. I dag er den mest udbredte morgenmad blandt børn hvidt franskbrød med pålægschokolade, og det er en livsstil som kan være skadelig på sigt. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen er op mod hvert femte barn i Danmark overvægtig.

Social ulighed

Sisse Fagt fra Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet har sammen med en række kolleger undersøgt, hvordan det ser ud med de sunde vaner i børnenes liv. Der er stadig en sammenhæng mellem social klasse og forventet levetid og udvikling af sygdommen.

– Der er en social ulighed i sundhed. Man ved, at dem, der har en kort uddannelse, har en kortere levetid end dem med en lang uddannelse. Desuden har de langt uddannede flere år med et godt helbred, fortæller Sisse Fagt.

Det er de helt klassiske KRAM-faktorer med kost, rygning, alkohol og motion, som giver den store forskel i voksenlivet. Præcis hvor meget, kosten betyder, er altid svært at afgøre, men i forhold til de ældre aldersgrupper, hvor rygning og alkohol også har indflydelse, så er kost og motion relevant uanset alder  

– Det er svært at komme et konkret tal på betydningen af kost, men det er veldokumenteret, at kost og motion gør en reel forskel – og alle spiser, så her har alle også mulighed for at gøre noget for sundheden, påpeger hun.

Gennemsnittet er ikke godt nok

Selv om der ikke er mange børn, der får livsstilssygdommene, så ved man, at jo længere et barn er overvægtigt, og jo ældre det er som overvægtig, jo større er sandsynligheden for, at det også bliver overvægtigt som voksen. Og overvægtige voksne er i risiko for blandt andet type-2 diabetes, hjertekarsygdomme, knogleskørhed og visse former for kræft. Desuden er det dokumenteret, at kostens sammensætning og indhold af næringsstoffer har afgørende betydning for at fremme børns sundhed og beskytte mod sygdom. Der er ingen forældre, der ønsker at skade deres børn på den måde, men alligevel lever de fleste en livsstil, som potentielt giver barnet livsstilsproblemer. Kosten i Danmark er generelt for dårlig.

– Det store flertal af danskerne lever ikke op til anbefalingerne fra de officielle kostråd, fastslår Sisse Fagt, som derfor ikke kan lade være med at blive ærgerlig over de mange diskussioner af de enkelte kostråds indflydelse på sundhed og sygdom, for der er plads til masser af forbedringer for langt, langt de fleste. På den måde synes hun også, at informationerne nemt kan blive for komplicerede. Det gælder eksempelvis kostrådet om fisk: ”Børn under 14 år skal holde igen med rovfisk. Børn under 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen. Børn under 3 år højst 25 gram om ugen.” (uddrag, red.)

– Rovfisk er for eksempel rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun. Og tun er i denne sammenhæng ikke tun fra dåse men eksempelvis tunbøffer. Vores undersøgelser viser, at børn i alderen fire til 14 år i gennemsnit spiser 87 gram fisk og fiskeprodukter om ugen, og det er næsten udelukkende laks, torsk, rødspætte, sild, makrel, rejer og tun på dåse. Altså ikke rovfisk. Børn i Danmark er slet ikke i nærheden af at være i farezonen. Tværtimod bliver det en unødvendig bekymring hos forældrene. Anbefalingen bør være: Spis mere fisk, siger hun

Indholdet af måltiderne er vigtigst

Desuden vil hun gerne have at forældre i højere grad fokuserer på indholdet af måltiderne i stedet for antallet af måltider.

– Der er ikke nogen væsentlig dokumentation for, at det fremmer børns sundhed at spise morgenmad, hvis de ikke er sultne og fungerer fint uden, siger hun og gør det dermed klart, at der ikke er grund til at lokke børn med sukker og chokolade for at få dem til at spise morgenmad. Det er vigtigt, at de får noget ”brændstof”, men det kan ske som et lille formiddagsmåltid, hvis morgenmad ikke er sagen. Det samme gør sig gældende med antallet af mellemmåltider, hvis man bare får tre måltider dagligt og fungerer fint uden mellemmåltider. Til gengæld er det af betydning, hvad de enkelte måltider består af, og hun ser gerne, at frugt og grønt bliver en del af alle dagens måltider.

– Halvdelen af alle børn har stort set ikke fået nogen grøntsager, når de når til eftermiddagen, og så er der svært at få dem til at spise nok grønt, hvis de kun har et eller to måltider at fordele dem på, påpeger hun.