Husker du Brødrene Løvehjerte med den lille, dødssyge Karl liggende på køkkenets slagbænk? Man skal være lavet af sten for ikke at føle med de børn og forældre, der skal have døden inde på livet. Heldigvis er der blevet meget længere mellem dem – takket være børnevaccinationsprogrammet.

I 1950’erne var der store udbrud af polio eller børnelammelse i Danmark. Mange tusinde børn blev syge og fik lammelser i kroppen. I gadebilledet så man voksne mænd og kvinder med uudviklede lemmer som følge af varige lammelser, men værst var det for dem, der blev lammet i vejrtrækningsmusklerne. Her sad plejere ved siden af de syge børns senge og pustede luft i lungerne med en ballon. 10 procent døde.

Det store udbrud resulterede også i to store opfindelser: respiratoren og poliovaccinen. Respiratoren kunne overtage det manuelle arbejde med at holde gang i vejrtrækningen og bruges i dag i mange livstruende situationer, der ikke har noget med polio at gøre. Efter de store udbrud udviklede man en vaccine, og gav den systematisk som en del af børnevaccinationsprogrammet. I dag er polio næsten udryddet på verdensplan. Siden er der kommet flere vacciner til vaccinationsprogrammet og i dag bliver børn systematisk tilbudt vacciner i mod mange forskellige potentielt dødelige sygdomme.     

– Omkring 90 procent af de danske børn deltager i vaccinationsprogrammet. Det betyder, at omkring ti procent er i farezonen, når der opstår sygdomme, siger Palle Valentiner-Branth sektionsleder og afdelingslæge ved Statens Serum institut.

Vaccinationsprogrammet virker på to måder. Dels ved at beskytte den enkelte og dels ved at forhindre at smitte spredes – uden bærer af virus og bakterier, vil sygdommen ikke kunne spredes til dem, der ikke er vaccineret, hvilket hjælper med at beskytte de få, som vaccinen ikke virker på eller dem, der ikke er vaccineret.

Selv om mange af sygdommene i dag er næsten ukendte i den brede befolkning, er faren på ingen måde drevet over.

– Sygdommene er i vaccinationsprogrammet er alle alvorlige sygdomme. Difteri, stivkrampe og polio er livstruende sygdomme selv i det moderne danske sundhedssystem, fortæller Palle Valentiner-Branth.

Ikke vacciner mod alle sygdomme

I dag er det muligt at vaccinere mod mange flere sygdomme, end dem der findes i det danske børnevaccinationsprogram. Hver sygdom vurderes i forhold til, hvor udbredt den er samt hvor alvorlige følger, den kan give.

– Det blev på et tidspunkt undersøgt, om man skulle lade en vaccine mod rotavirus, der kan give diarré, være en del af vaccinationsprogrammet, men da sygdommen kan behandles effektivt i det danske sundhedssystem, blev det vurderet, at gevinsten ikke var stor nok, siger Palle Valentiner-Branth, som derved illustrerer hvorledes kriterierne for vaccinationsprogrammet bruges i praksis. I Danmark bliver man ikke vaccineret mod ukomplicerede sygdomme, som kan klares med et par dage i sengen.

– Det kan muligvis betale sig samfundsøkonomisk, hvis man medregner mindre fravær fra arbejdet, men det er normalt ikke nok for at komme med i børnevaccinationsprogrammet, fastslår Valentiner-Branth.  

Sygdommene i vaccinationsprogrammet

I Danmark har vi haft et officielt vaccinationsprogram for børn siden 1950’erne. Succesen har været så stor, at mange i dag ikke kender til de sygdomme, der vaccineres i mod. Her er listen over sygdommene i børnevaccinationsprogrammet.

Difteri

En alvorlig halsbetændelse der kan føre til belægninger og hævelser af slimhinderne i en grad, der kan føre til kvælning. Sygdommen skyldes en bakterie, Corynebacterium diphteriae, som danner et giftstof, der desuden kan spredes til hjertemusklen og nervesystemet. Sygdommen er livstruende selv under gode og moderne behandlingsforhold. Der er især risiko for smitte i udlandet, hvor der også har været epidemier de senere år, mens der kun har været få tilfælde i Danmark, siden man begyndte at vaccinere systematisk.  

Status: Livsfarlig

Kighoste

Kighoste skyldes en anden bakterie, Bordetella pertussis, der spredes via dråber fra eksempelvis host eller nys. Milde tilfælde kan ligne forkølelse eller halsbetændelse, men sygdommen kan være livstruende for små børn. Sygdommen er forsat udbredt i befolkningen, men vaccinen mildner sygdommen i de tilfælde, hvor den ikke forhindrer sygdommen i at opstå. Udsættes et spædbarn for kighoste inden vaccinationen, kan man give forebyggende antibiotika.  

Status: Livsfarlig for små børn

Polio

Der er meget stor forskel på udviklingen af polio eller børnelammelse, som sygdommen også kaldes. Sygdommen er meget smitsom, men de fleste får ingen symptomer eller kun let feber og hovedpine i nogle dage. I alvorlige tilfælde får man lammelser i muskler og i værste tilfælde musklerne til vejrtræning eller hjertet, hvilket er livstruende.  Nogle patienter har lammelser resten af livet.

Status: Livsfarlig

Meningitis

Meningitis er en hjernehindebetændelse som både kan føre til varige hjerneskader og død, hvis man ikke behandles med det samme. To af årsagerne til meningitis er den såkaldte Hib-bakterie eller bakterien Streptococcus Pneumoniae, som man vaccinerer i mod. Det betyder desværre ikke, at man ikke kan få meningitis, da der kan være flere årsager til sygdommen end Hib-bakterien. Inden man indførte vaccinen, var der hvert år dødsfald blandt småbørn på grund af denne type af meningitis, men nu er den stort set udryddet.    

Status: Livsfarlig

Strubelågsbetændelse

Bakterien Hib kan også føre til strubelågsbetændelse. Strubelågsbetændelse udvikles i løbet af få timer med smerter, når man skal synke, savlen, vejrtrækningsbesvær, feber og almen utilpashed. Patienten sidder typisk foroverbøjet med hovedet for at lette vejrtrækningen og mindske smerterne. Sygdommen kan blive livstruende, hvis hævelsen i svælget hindrer vejrtrækningen.

Status: Livsfarlig

Mæslinger

Det er det meget smitsomme morbillivirus, der er årsagen til mæslinger. Sygdommen er blandt andet kendetegnet ved høj feber og et rødplettet udslæt. Sygdommen kan føre til alvorlige komplikationer som hjerneskader – og i værste tilfælde dødsfald. 

Status: Livsfarlig

Fåresyge

Fåresyge er en betændelse med tilhørende hævelse i spytkirtlerne, hvilket giver de karakteristiske tykke kinder. Sygdommen skyldes et virus, parotitisvirus. Det er ikke så smitsomt som mæslinger og heller ikke lige så farligt, men fåresyge kan  i sjældne tilfælde føre til alvorlige komplikationer som ensidig døvhed og nedsat forplantningsevne hos drenge.   

Status: Livsvarige mén

Røde hunde

I modsætning til de andre sygdomme, så er røde hunde oftest ret ukompliceret hos børn. Sygdommen kan give let feber og et småplettet udslæt. Når man vaccinerer børn mod røde hunde er det for at begrænse smitten i befolkningen mest muligt, da sygdommen kan have meget alvorlige konsekvenser for gravide, der risikerer at føde et barn med alvorlige misdannelser og hjerne eller hjerteskader.  

Livmoderhalskræft

Vaccinationen beskytter mod to af de mest almindelige typer af human papillomavirus, som er årsagen til 70 procent af tilfældene af livmoderhalskræft. Der ses omkring 400 tilfælde af livmoderhalskræft årligt i Danmark. Livmoderhalskræft viser sig typisk ved blødning fra skeden i forbindelse med samleje, pletblødninger ved fysisk aktivitet, vandladning eller afføring eller øget udflåd fra skeden. Udflåddet kan enten være klart, brunligt eller blodigt. Ofte vil det være ildelugtende. Bliver sygdommen opdaget tidligt, er der gode muligheder for behandling, men sygdommen er fortsat livstruende. Da livmoderhalskræft kan opstå af flere årsager, er det vigtigt, at også vaccinerede kvinder tager imod tilbuddet om screeningsundersøgelser (celleprøver) for at opdage sygdommen eller forstadier.

Status: Livsfarlig

Kilder: patienthåndbogen, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut