Bagsiden af blækket

Hver tredje tatoverede dansker får kroniske eller periodevise gener af tatoveringen. Halvandet år efter sin håndtatovering lever 42-årige Lola Storm fra Odense stadig med svære gener. Hun står nu foran sin fjerde hudtransplantation.

Først kom den voldsomme kløe på håndryggen. Huden under den røde tatovering boblede op, og så begyndte håndryggens overflade bogstaveligt talt at åbne sig. Til sidst var hånden et stort, væskende sår, og farven fra tatoveringen havde samlet sig i en tyggegummiagtig konsistens, som kunne pilles ud af huden.

– Jeg har mange tatoveringer og har aldrig prøvet noget, der minder om dét her. Jeg er jo ikke gået til en eller anden køkkentatovør, men har valgt et ordentligt sted i byen, hvor jeg har fået lavet alle mine tatoveringer. Men den her gang gik det galt, fortæller Lola Storm.

Lola Storm fik sin første tatovering som 25-årig – på ryggen – men det er først inden for de senere år, at hun for alvor har lagt sig under tatovørnålen. Hun har tatoveringer på begge arme, hals og ansigt, og trods det massive antal tatoveringer har hun aldrig haft problemer, som dem hun oplever nu. Tatoveringens røde farve er formentlig årsagen til Lola Storms voldsomme, allergiske reaktion.

Hud fra lysken

Lola Storm fik sin tatovering på hånden i februar 2014 og mærkede hurtigt, at noget var helt galt. Hun kontaktede professor og overlæge Jørgen Serup, Tatoveringsklinikken, Bispebjerg Hospital, som undersøgte hende. Flere andre hudspecialister blev koblet på undervejs i forløbet, og deres konklusion var skræmmende, fortæller Lola Storm.

– De tog forskellige biopsier og konstaterede, at min hud havde en kraftig allergisk reaktion mod den røde blækfarve. Tatovøren har desuden stukket alt for dybt, og der er nærmest tale om en gennemfarvning i stedet for en mere overfladisk farvning af huden, siger Lola Storm.

Lola Storm har gennemgået tre hudtransplantationer og venter i øjeblikket på sin fjerde operation. Lægerne på håndkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital har forsøgt at rense huden op helt inde ved knoglen, men foreløbig uden held. Den fjerde operation indebærer fjernelsen af et stort stykke hud fra lysken, som skal transplanteres til hånden. Lola Storm ved ikke, om operationen bliver hendes sidste.

– Jeg har fået at vide, at jeg risikerer, at min hånd bliver helt ubrugelig. Min risiko for at blive multiallergisk er også ret stor. Jeg kan ikke sige, at jeg er færdig med at få lavet tatoveringer, men det ligger helt fast, at jeg aldrig mere skal have lavet noget med rød farve.

Lola Storms operationer betales af det offentlige, fordi tatoveringerne har gjort hende alvorligt syg. Gener af ren kosmetisk karakter betaler den enkelte selv. På Tatoveringsklinikken ser overlæge Jørgen Serup hver dag patienter med tatoveringsgener, men sjældent af samme alvorlige karakter som Lola Storms.

– Det tilfælde ligger afgjort i den tunge ende og må siges at være særligt grelt. Normalt kan én operation gøre det, men håndryggen er et særligt sensibelt område, og her er tatoveringsfarven desuden trængt meget dybt ind. Jeg kender også til tilfælde, hvor amputation har været nødvendig, blandt andet mistede en yngre mand det meste af sit ben, fordi der gik koldbrand i det, siger Jørgen Serup.

Hvilke gener ser I oftest på Tatoveringsklinikken?

– Patienterne henvender sig med hævede tatoveringer, som klør rigtig meget. Vi udreder dem med biopsi og ultralyd, og ofte er der tale om en allergisk reaktion, hyppigst fremkaldt af rød farve. For at fjerne allergien skal vi fjerne pigmentet. Huden skrælles af – lag for lag – til pigmentet er helt væk. Det kan oftest klares med en enkelt operation. Nogle patienter har forinden forsøgt sig med laserbehandling, men det kan få den stik modsatte effekt og få allergien til at eksplodere. Så afskrælning af huden er den bedste løsning. Men hvis pigmentet ligger dybt i vævet, så er man virkelig i nød, som i Lola Storms tilfælde, siger Jørgen Serup.

Et flertal af partierne i Folketinget er klar til at se på en stramning af tatovørloven fra 1966 for at øge kontrollen med både tatovørerne og deres materialer.

Tatoveringer: Fra subkultur til mainstream

Op mod 600.000 danskere er tatoveret. Det svarer til 13 pct. af voksenbefolkningen. Hver tredje får kroniske eller periodevise gener af deres tatovering, og nogle bliver syge. Der er ingen regler på området, hverken i forhold til tatovørens uddannelse, hygiejnen i forbindelse med tatoveringsprocessen eller til indholdet i tatoveringsblækket. Op mod ti pct. af alt nyindkøbt blæk er forurenet med bakterier. Omkring 16 pct. af alle tatoverede ønsker siden deres tatovering helt fjernet. Tatoveringer kan fjernes med laser, for egen regning, men resultatet er ofte ret dårligt og medfører risiko for ar og blegning af huden.

Kilde: Rapporten ”Tatovering – helbred, risici og kultur” fra Vidensråd for Forebyggelse

For de tatoverede, der oplever komplikationer i forbindelse med deres tatovering, findes et særligt tilbud: Tatoveringsklinikken ved Bispebjerg Hospital, som er den eneste specialklinik i Norden.

Se kampagnen ”Tatovering – tænk før du tør” på Bispebjerg Hospitals hjemmeside