Gluten og laktosefri – til to personer
Det skal du bruge:
1 banan, skåret i skiver og lagt i fryseren
1 håndfuld frosne hindbær/blåbær/jordbær
Hæld de frosne bananskiver og bær i blenderen, og blend dem i et par minutter, indtil de har samme konsistens som softice. Brug en dejskraber til at skrabe isen af siderne. Hæld isen i portionsskåle, og server den med det samme. Opvasken kan vente.
Isen kan varieres i det uendelige. Så længe du har frosne bananskiver, kan du blende dem sammen med andre bær (jordbær eller blåbær) med et lavt indhold af FODMAPs, mørk chokolade (70 pct.), jordnøddesmør eller kakao til en dejlig chokoladeis.