Behandlingerne er blevet meget bedre

Tidligere var dødeligheden blandt hjertepatienter meget høj, og behandlingerne var ikke så gode som i dag, så livet med en hjertesygdom medførte mange ulemper. Sådan er det heldigvis ikke mere for de fleste.

 I dag har man rigtig gode muligheder for at overleve og få et godt liv efter en blodprop – også selv om den sidder et kritisk sted som i hjernen eller hjertet.

– Da jeg begyndte at arbejde med hjertepatienter for mere end 40 år siden, kunne jeg komme ind på de 16-sengsstuer, som vi havde den gang. Den ene morgen, ville der ligge 16 mænd i sengene. Det ville der også gøre, når jeg kom på arbejde den næste morgen, men der ville 5-6 nye patienter, have overtaget pladsen efter dem, der var døde i løbet af det seneste døgn. Den gang var vores muligheder for behandling slet ikke så gode som i dag, fortæller Gorm Boje Jensen, der er professor og speciallæge i kardiologi. I dag er hans muligheder for at hjælpe patienterne betragteligt bedre.

Behandlinger får dødeligheden til at falde

– I 1980’erne fik vi trombolysebehandlingen, og så faldt antallet af dødsfald drastisk, og siden har vi også fået PCI behandlingerne, fortæller Gorm Boje Jensen.

Trombolyse er en behandling med medicin, der gives direkte i blodårerne, og som i nogle tilfælde kan opløse blodproppen.

PCI behandling er en kombination af ballonudvidelser og stents. En ballonudvidelse laves ved, at man fører et kateter gennem lysken i en af de store blodårer til det sted, hvor blodåren er lukket til. Her blæser man en lille bitte ballon op under stort pres, således at det, der har lukket blodåren til, bliver presset ud i årens væg, hvor det vil sidde som en slags ar. Herefter holdes åren åben med et lille rørformet gitter, der kaldes en stent.

Bypass er en anden metode, som kan bruges, hvis PCI ikke er mulig. Med bypass laver man en passage uden om det område, der er lukket til, så blodet bliver ledt forbi i stedet for gennem den forsnævrede åre.De nye behandlingsmetoder til blodpropper betyder, at overlevelsen er steget fra cirka 60 procent til mere end 90 procent i de år, Gorm Boje Jensen har arbejdet med hjertepatienter.

Øget risiko

– Jo ældre man er, og jo flere sygdomme man har, jo større er dødeligheden, men generelt er dødeligheden faldet rigtig meget, siger Gorm Boje Jensen. Hvor man tidligere var heldig, hvis man overlevede én blodprop, så har han i dag patienter, der overlever fem eller seks blodpropper.

– Med den rette behandling kan man blive klinisk rask, men man vil stadig have forkalkede årer. I dag har vi ingen behandling, der kan fjerne den kalk, der allerede har aflejret sig i årerne, så der vil være en øget risiko for tilbagefald, når man først har haft en blodprop. Derfor skal man have forebyggende behandling.

Forebyggende behandling kan bestå af blodfortyndende medicin, rygestop, kostændringer, motion, blodtrykssænkende medicin samt kolesterolsænkende medicin. Specielt det sidste har været diskuteret meget i pressen.

– I forhold til hjertepatienter er det ganske ukontroversielt med kolesterolsænkende medicin. Det, der har været diskuteret, er i hvilken grad det skal bruges forbyggende til personer, der endnu ikke har haft en blodprop, og det er jo som ved al anden medicinsk behandling en vurdering af gevinst i forhold til ulemper, konstaterer Gorm Boje Jensen.