Pas på din krop, så passer den bedre på dig…
Vores hud er vores vigtigste beskyttelsesbarriere mod omverdenen, og for at den kan holde bakterier og andre uønskede gæster væk fra vores krop, skal den være i bedst mulige form. Det sikrer du bl.a. ved at spise en fornuftig kost, drikke rigeligt med vand og få mange gode sunde fedtstoffer.
Det er også helt i orden at være kræsen med hensyn til, hvad du udsætter huden for. I dag findes der masser af sæber og cremer på markedet, der kun indeholder gavnlige ingredienser, der ikke skader huden. Men også når det kommer til skønhedsprodukter, kan det være vigtigt at se sig for.
Et godt råd er f.eks. at finde en makeup, hvor producenten også har en holdning til indhold og sundhed. Et af mærkerne er det danske Organiqs, som du f.eks. kan vinde i Helses konkurrence på side 33 denne gang. Organiqs makeup er en skøn serie af produkter baseret på de bedste råvarer fra naturen forenet med en økologisk tankegang. Så kan du være skøn fra inderst til yderst.
ZilkEye er et nyt langtidsvirkende produkt mod tørre øjne indeholdende hyaluronsyre. Hyaluronsyre findes normalt i øjet og virker smørrende.
ZilkEye har en høj molekylevægt, hvilket gør, at den kan binde mere vand, og dermed bliver øjebdråberne liggende længere tid i øjet og kan virke i længere tid.
Fordelen er, at du så ikke behøver at dosere lige så tit. Det anbefales at bruge 1 dråbe 1-3 gange dagligt i hvert øje eller efter behov. Kan anvendes sammen med bløde kontaktlinser.
Pipetten kan lukkes efter brug og er dermed hygiejnisk at anvende. ZilkEye er uden konserveringsstoffer. Pipetten kan holde op til 12 timer og svarer til dagens forbrug.
Nu er der hjælp at hente for de mange offentligt ansatte, som har ondt i ryg, nakke eller skulder. Videncenter for Arbejdsmiljø har netop lanceret en stor, landsdækkende kampagne ‘Job og krop – forebyg smerter i muskler og led’, som i disse dage bliver rullet ud på offentlige arbejdspladser over hele landet.
Kampagnen er nødvendig, for omkring halvdelen af de offentligt ansatte har haft ondt i nakke og ryg inden for en periode på fire uger. Forskning viser, at det som hovedregel er bedst at være aktiv, når man har ondt i ryg, skulder eller nakke. Få minutters træning nogle gange om ugen kan være nok. Hvis man passivt venter på, at smerterne forsvinder, kan de faktisk blive værre og i sidste ende føre til lang tids sygdom og tab af livskvalitet.
Man skal ikke gå på arbejde, når man har mest ondt – men omvendt skal man heller ikke vente med at komme tilbage på arbejdspladsen, til man er helt smertefri, lyder et af kampagnens budskaber.
Som offentligt ansat kan man altså selv gøre noget for at få det bedre med sin nakke og ryg. Men det er også vigtigt, at arbejdspladserne har konstant fokus på forebyggelse og på at tilpasse arbejdsopgaverne til den enkelte.
Læs mere om kampagnen og få gode råd på www.jobogkrop.dk, hvor man også kan se film, der viser, hvordan Krysters Kartel tackler smerter i nakke og ryg.