Det er ikke engang 100 år siden, at man første gang stødte på sygdommen Crohns sygdom. Det var således i 1933, at den inflammatoriske tarmsygdom første gang blev beskrevet i den lægefaglige litteratur. De første tilfælde af sygdommen blev opdaget i storbyen New York, og i årtierne efter kunne man iagttage flere og flere tilfælde i de dele af verden, hvor den vestlige civilisation blev dominerende. Det er således næppe nogen tilfældighed, at sygdommen først for cirka 30 år siden kom til Kina. Det mønster, man har set både Crohns sygdom og den lignende tarmlidelse colitis ulcerosa brede sig i, er stærkt medvirkende til, at forskere i dag ved, at der er en eller anden sammenhæng mellem de to sygdomme og den måde, man lever på i den vestlige verden. Desværre er det endnu uklart, hvilke faktorer der mere præcist udløser sygdommen hos nogle mennesker. Det fortæller Christian Lodberg Hvas, klinisk professor, overlæge og ph.d. på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Når vi kan knytte sygdommene til den vestlige civilisation, handler det om summen af livsstil på det kollektive niveau. Hvad angår det individuelle niveau, er det sværere. Hvad gør, at det ene menneske får sygdommen og ikke det andet, når nu deres livsstil minder om hinanden? Det korte svar er endnu, at det ved vi ikke, siger han.
Man kender imidlertid til nogle af de risikofaktorer, der knytter sig til Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Det drejer sig blandt andet om rygning og lavt indhold af D-vitamin i blodet. Derudover ved eksperterne også, at begge sygdomme kan fremmes af tilsætningsstoffer i maden. Det handler især om nogle af dem, der findes i højtforarbejdede madvarer. Men en sikker årsags-virkning-forklaring har man stadig ikke, pointerer Christian Lodberg Hvas.
Der er i Danmark cirka 35.000 mennesker, der lider af colitis ulcerosa og 15.000, der lider af Crohns sygdom. Symptomerne er betydelige – for begge sygdomme gælder det således, at de medfører diarré – ofte mange gange dagligt – risiko for blod i afføringen, nedsat appetit og også ofte vægttab.
Der er imidlertid også væsentlige forskelle på de to kroniske, inflammatoriske tarmsygdomme. Crohns sygdom udskiller sig blandt andet ved, at nogle af patienterne udvikler små fistler, der er udførelsesgange, som opstår mellem huden og endetarmsåbningen.
– Det er en alvorlig tilstand, og det påvirker patienternes livskvalitet væsentligt, fordi fistlerne giver mange smerter og væsker fra tarmen direkte ud på huden. Man kan for eksempel være forhindret i at gå på arbejde. Fistelbehandlinger er desværre lidt underkendt, hvilket formentlig skyldes, at de fleste ikke kender nogen, der døjer med dem – og patienterne selv går stille med dørene. Kendte man mere til det, ville man vide, hvor afgørende en hurtig og effektiv behandling er. De kan behandles både medicinsk og kirurgisk, fortæller Christian Lodberg Hvas.
Læs også: Når ryg rimer på mave
Ifølge ham er Crohns sygdom, hvad man kan kalde en mere lusket sygdom end colitis ulcerosa, idet den kan sætte ind alle steder i tarmsystemet og hos nogle i mund og mundhule. Colitis ulcerosa forefindes derimod udelukkende i tyktarmen, den nederste del af tarmen. Når man behandler de to tarmsygdomme kirurgisk, er der selvsagt også forskel. Ved colitis ulcerosa fjerner man hele tyktarmen, og man får en stomi, der kan producere en stor mængde tynd afføring. Senere får de fleste dannet et reservoir – en slags ”pose” – som sys på endetarmen, så man slipper for at have stomi, men stadig har tynd afføring flere gange daglig. Ved Crohns sygdom kan det være nødvendigt at fjerne korte eller længere stykker af tyndtarmen eller tyktarmen, og nogle får stomi.
Tidligere var Crohns sygdom og colitis ulcerosa sygdomme, som man risikerede at dø af. Sådan er det meget sjældent i dag, hvor behandlingsmulighederne er blevet markant bedre, og man har mere viden om sygdommene. Blandt andet findes der i dag antistofbaserede behandlinger, som har forbedret dagligdagen og langtidsudsigterne for især patienter med Crohns sygdom. Tidligere kunne de være nødt til at få foretaget så mange tarmoperationer, at de mistede næsten al deres tarm og skulle have intravenøs ernæring – det er sjældnere i dag.
Det har selvfølgelig indvirkning på livskvaliteten at have en kronisk sygdom. Men vi ved, at 80 procent af dem, der har en af de to sygdomme, kan leve et stort set normalt liv, som de ønsker det. Desværre er der også 20 procent, hvor sygdommene er så indgribende, at det blandt andet forhindrer folk i at gå på arbejde eller medfører kronisk træthed, siger Christian Lodberg Hvas.
Der er imidlertid stadig meget, eksperterne inden for de inflammatoriske tarmsygdomme gerne vil blive klogere på. Og noget af det, der især optager dem i disse år, er de bakterier, der findes i tarmen. Man ved allerede, at der i tarmen hos patienter med Crohns sygdom og colitis ulcerosa forefindes færre af de såkaldt gode bakterier og flere af de såkaldt dårlige bakterier. Og når man nu ved, hvilke bakterier, der er gode, så burde man vel bare få patienter med de to sygdomme til at indtage ekstra mange af disse? Så simpelt er det desværre ikke, fortæller Christian Lodberg Hvas.
Vi ved, at mælkebakterier burde hjælpe til en sund tarm, men det gør de desværre ikke, hvis man indtager dem særskilt som et tilskud. De hjælper kun, når man spiser mad, som fremmer dannelsen af mælkebakterier i tarmen. Lige nu er en bakterie ved navn Faecalibacterum prausnitzii i søgelyset, fordi man kan se, at den er til stede i en sund tarm og meget sjældnere i en syg tarm, og at den vokser frem, når man spiser grove grøntsager. På samme måde hjælper kostfibre til dannelse af smørsyre, der beskytter tarmslimhinden. Desværre er smørsyre præcis det stof, der får sure tæer til at lugte, så ren smørsyre står ikke på supermarkedshylderne – det er lukket pænt inde i tyktarmen, siger han.
Der er nogenlunde lige mange kvinder og mænd, der får Colitis ulcerosa og Crohns sygdom – dog med en lille overvægt af kvinder ved Crohns sygdom. Begge sygdomme er kendetegnet ved oftest at debutere i ungdomsårene, men det sker, at også helt små børn rammes, ligesom der er eksempler på, at ældre mennesker over 80 pludselig får en af sygdommene. Uanset alder og køn er der dog noget udover lægelig behandling, som alle patienter med inflammatoriske tarmlidelser selv kan gøre for at forebygge de udbrud, som sygdommene ofte viser sig i.
Lige nu er en bakterie ved navn Faecalibacterum prausnitzii i søgelyset, fordi man kan se, at den er til stede i en sund tarm og meget sjældnere i en syg tarm.
Vi ved, at en sund kost og fysisk aktivitet er godt. Men nu kan vi også sige, at man kan gøre noget godt for sine tarme via vores tarm-hjernefunktion. Tarm og hjerne ”taler” sammen. Vagusnerven har vi kendt i årtier. Tidligere troede man, at den kunne undværes og skar den over som behandling af f.eks. mavesår, men i dag ville man aldrig ”afbryde strømmen” via vagusnerven. Derimod afprøves vagusnervestimulation som behandling af bl.a. tarmsygdomme. Vi kender også mange af de hormoner og andre signalstoffer, som produceres i tarmen og direkte påvirker hjernen. Det kan f.eks. handle om mæthed eller lykkefølelsen efter at have spist et stykke chokolade. Det er samme knapper, som fødevareindustrien trykker på, når de producerer chips, hvor vi er nødt til at tømme hele posen, siger Christian Lodberg Hvas og forsætter:
Lykkefølelsen mærker vi med hjernen, men tit produceres den i tarmen. Det vil sige, at det at dyrke f.eks. yoga og meditation vil have en beroligende effekt på tarmen, siger Christian Hvas Lodberg, der særligt har et ønske for fremtiden for patienter med de kroniske inflammatoriske tarmlidelser.
Jeg håber, at der vil ske en aftabuisering af disse sygdomme og komme en opmærksomhed i befolkningen, så vi kan blive bedre til at skelne mellem irritabel tarm, som er ret almindeligt, og så de inflammatoriske tarmlidelser, som kan kræve omfattende behandlinger, hvis patienterne skal beholde deres tarm og arbejdsevne. På den måde vil vi hurtigere kunne sørge for, at patienterne sættes i den rette behandling, siger han.