Det er sandsynligvis årsagen til, at lungepatienter har dårligere benmuskler end mennesker uden lungesygdom – det viser undersøgelser. Svage benmuskler starter en ond cirkel, for det bliver sværere at bevæge sig – og konditionen falder yderligere.
Også overkroppens bevægelighed er værd at træne. Brystkassen bliver nemlig nemt stiv og ubevægelig, når man har svært ved at trække vejret, hvorimod en smidig brystkasse gør det nemmere for mellemgulvsmusklen at arbejde.
Selve vejrtrækningen kan alle have glæde af at træne. Mange af os trækker nemlig ikke vejret effektivt nok, og en bedre vejrtrækning har mange positive gevinster, f.eks. bedre præstationer.
Mennesker med vejrtrækningsbesvær bruger mange muskler til at trække vejret. Nogle af de ekstra muskler, der inddrages, har normalt til opgave at stabilisere og beskytte kropsmidten og ryghvirvlerne, og derfor vil risikoen for blandt andet nakke- og rygproblemer samt inkontinens være forøget. Derfor er træning af kroppens dybe muskelkorset og ikke mindst bækkenbunden et vigtigt element.
Bevæg dig og få pulsen i vejret en halv time hver dag. Gåture er rigtig godt for dig.
Lav noget lidt mere krævende 1-3 gange om ugen – gå f.eks til gymnastik.
Lav et øvelsesprogram hjemme eller i et fitnesscenter (gerne et sted, hvor du kan få faglig hjælp). De vigtigste punkter at træne er:
– Vejrtrækning – gerne hver dag
– Styrke af ben
– Bevægelighed af overkrop
– Stabilitet omkring ryggen
– Bækkenbunden
NB: Hvis du har osteoporose (knogleskørhed), skal du konsultere din fysioterapeut, før du laver øvelser og træning.
Du kan finde øvelser for bækkenbunden og ryggens stabilitet på www.krop-fysik.dk.
__________
Vil du prøve kræfter med lunge-fitness kan du se øvelser fra Krop og Fysik her: