Bliv hjernesmart – mestrer du kunsten at glemme?

Da Piet Hein fyldte 80, blev han i et interview spurgt om, hvad han mente, at han var særlig god til. Dette kreative menneske var ikke i tvivl: ”Jeg er god til at glemme”. Glemsomhed er bedre end sit rygte, for når man glemmer noget, er man nødt til at begynde forfra igen.

Her vil jeg lige indvende, at du selvfølgelig skal tage det alvorligt, hvis du eller en af dine kære i tiltagende grad glemmer væsentlige ting, spørger om det samme flere gange i træk eller glemmer noget, man har lært for kort tid siden. Se da hellere lægen en gang om dette i stedet for at vente i flere år.

Generelt behøver du dog ikke at være bange for glemsomhed. Den rummer også sine styrker, som Piet Hein er inde på i citatet. Forskere har påvist, at man bruger det samme område i hjernen, uanset om man husker noget, der er sket, eller forestiller sig, at noget vil ske. Evolutionen har gjort vores hukommelse målrettet fremtiden, og forskere taler ligefrem om, at vi har en ”hukommelse for fremtiden”. Vi husker ting for at kunne forestille os og forudse ting. Hukommelsen hjælper os i med navigation i livet.

En hjerneforsker har med sin forskning vist, at hjernen slet ikke er udviklet til at gemme de mange detaljer, som vi oplever. Når man analyserer hippocampus – som er hjernens lærings- og huskecentral – ser man, at den ikke indkoder detaljer, men i stedet koncepter og associationer. Evolutionært giver det god mening, at ”jeg ikke er interesseret i at kunne differentiere de eksakte detaljer af tusindvis af gullige hår i kontrast med nogle, der er sorte; jeg ønsker bare at vide, at det er en tiger og flygte hurtigt.”

Hjernens mønstergenkendelse hjælper dig. Den understøtter din handlekraft og dine kloge valg – i stedet for at lade dig vegetere på ligegyldige detaljer.

Der er forskere, som arbejder med den antagelse, at hvis du er for god til at huske, og du dermed ved for meget, så hæmmer dette din hukommelse for fremtiden

Hvorimod folk, der er mere glemsomme, er nødt til at kompensere for deres glemsomhed ved at rekonstruere hukommelsen ved hjælp af forestillingsevnen.

Når jeg skriver om glemsomhed, så husk også på, at din hjerne ofte laver julelege med dig. Forskning viser, at mennesker, der opfatter sig selv som glemsomme, bliver mere glemsomme som følge heraf. Hvad du ”beder” om, skal du få.

Din hjerne har på ingen måde kapacitet til at overvåge og bearbejde alt, der sker omkring dig og samtlige af de sanseindtryk, du udsættes for dagligt. Dine ”hypoteser” hjælper hjernen med at sortere og styrke dét, som du giver opmærksomhed til. Så en hypotese om, at du er ret så glemsom, vil gøre det sværere for dig at huske. Mens det, som jeg kalder ”tillid til tomheden” – det vil sige en tro på, at det, der lige er ”smuttet”, nok skal vende tilbage, hvis du giver plads hertil – snarere hjælper dig til at være et tilpas glemsomt menneske på en god måde!