Blomkåls-broccoli-taboulleh

Du skal bruge:

½ blomkålshoved –finthakket

½ broccolihoved – finthakket

1 rødløg – finthakket

2 blommetomater – finthakket

½ agurk – finthakket

2 fed hvidløg – finthakket

5 spsk koldpresset olivenolie

saft af ½ citron

2 spsk æbleedikke

havsalt

Sådan gør du:

Alle ingredienserne hakkes fint – blomkål og broccoli kan med fordel køres i en foodprocesser – og blandes grundigt.

Spis din taboulleh sammen med alle slags kød eller som selvstændig frokostret. Det er en skøn lille smagsbombe.

Om retten:

Dette er en fin måde at få serveret sin blomkål og broccoli – helt finthakket har det lidt samme konsistens som quinoa, som også knaser let.

Kål er en af mine foretrukne grøntsager: De dyrkes herhjemme, de er fyldt med kostfibre, som er gode for maven, de er propfyldt med vitaminer og mineraler, og så smager de bare dejligt! Jeg kan ikke få nok og spiser kål hver dag!