Børn leger mindre og trives dårligere

Forskning kobler for første gang børns trivsel sammen med deres leg. Og det går den forkerte vej.

Der er sket noget med børns leg. Den er hverken lige så fantasifuld, fri eller fysisk, som den var engang. Og der er mindre tid til leg.

En omfattende dansk undersøgelse, som Levende Legekultur står bag med støtte fra Lauritzen Fonden, gør status over danske børns legekultur. Den viser blandt andet, at antallet af børn ved skolestart, der ifølge forældrene leger dagligt i deres fritid, falder fra 84 procent i årene før skolestart til 59 procent.

For de 10 til 12-årige er det 37 procent. Og for de 13 til 15-årige er det nede på 21 procent.

Forskeren bag undersøgelsen er Ditte Winther-Lindqvist, der er udviklingspsykolog og lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet. Hun har forsket i børns leg siden 2003.

– Den udvikling, vi ser, og som jeg godt kan være lidt bekymret over, den er, at børn har meget mindre tid til at lege. Og det betyder også, at legen bliver klemt, siger hun i DR’s ­nyhedspodcast Genstart.

Leg giver bedre trivsel

Undersøgelsen bygger på forældres vurdering af, hvor meget deres børn leger. Men forældrene er også blevet bedt om at vurdere børnenes trivsel. Og der er en helt tydelig sammenhæng mellem forældrenes bekymring for børnenes trivsel, og hvor meget ­deres børn leger i hjemmet.

Noget Ditte Winther-Lind–qvist længe har kunnet observere, men for første gang kobler forskningen de to ting sammen.

– Vi kan nu konstatere med tal, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget børn leger, og hvor godt de har det.

Jo mere børn leger – og helst den frie og fysiske leg – jo bedre er deres trivsel, selvværd og robusthed.

– Vi bliver glade af at lege, fordi vi leger med noget, vi ­synes er spændende, og vi prøver os selv af. Man kan sige, at barnet lærer verden at kende gennem leg, men på en lystfuld måde, hvor barnet selv er i kontrol, siger hun.

Det store slag for børns frie leg skal slås i skolerne og institutionerne, mener Ditte Winther-Lindqvist. Men hun peger også på fire konkrete
tiltag i fritiden – i hjemmet – hvor forældre kan gøre noget.

TV, computer og iPad er en gammel prygelknabe i de danske hjem. Passiviseret sidder børn helt ned i vuggestuealderen alt for meget foran skærme. Men det er ikke fordi, der ikke er leg gemt bag skærmene.

– Men man kan se, at det ikke i samme grad bidrager til trivsel, siger Ditte Winther Lindqvist.

Den frie fantasi er udfordret

Og så er der det med ‘skærm­tid’, som det hedder i mange danske børnefamilier. Det klemmer også den gode, ­fantasistyrede leg ud.

– Det bekymrer mig, at der ikke er mere overskud til at lege i børns hverdag, end at de kan sidde med deres skærme. Altså, der er ikke tid til, at man rigtig kan mødes med venner eller børn i nabolaget, siger hun. Og børnene har det næppe fra fremmede.

– Og så er det jo også lidt interessant, at 60 procent af forældrene svarer, at deres eget skærmforbrug også står i vejen for at lege med børnene.

Men når den frie, fysiske og fantasifuld leg er udfordret, kan det ikke alt sammen forklares med skærmbrug og skema. Der er også noget andet på spil. Børn i dag er kun meget sjældent uden opsyn.

– Der er meget lidt uovervåget leg i dag. Og det har jo at gøre med, at vi altid ved, hvor vores børn er. Og vi har altid snor i dem. De går jo ikke alene på legeplads længere. Der er far eller mor jo med, siger Ditte WintherLindqvist.

Skal børn blive modstandsdygtige og lære at stole på sig selv, kræver det ifølge forskeren, at de lærer, at de godt kan løse alle mulige situationer alene.

Brug for at slå sig

Hun mener, overvågningen skyldes en bekymringskultur, hvor forældre af gode intentioner forsøger at beskytte børnene mod eksempelvis fysisk smerte. Det kan være ved at undgå, at de kravler for højt op, springer for langt eller piller ved noget skarpt.

– Jeg vil gerne holde fast i, at børn faktisk har brug for at slå sig. De har brug for at prøve at mærke, ‘hvad kan jeg’,
og ‘hvad kan jeg ikke i det her miljø’. ‘Hvor højt kan jeg egentlig kravle op, før jeg bliver bange?’ ‘Hvor langt kan jeg hoppe, uden at det gør ondt i benene?’

Og her peger undersøgelsen netop på, at de børn, der får lov til at prøve en masse og måske har slået sig – de er mere risikovillige og føler en større selvsikkerhed i forhold til, hvad de kan og tør. Undersøgelser peger dog også på, at forældre i dag selv leger meget med deres børn. Faktisk en del mere, end de mener, deres forældre gjorde.

– Forældrene er på mange måder blevet den primære legekammerat for børn i dag. Og det betyder jo for eksempel, at hvis man ikke har søskende, så leger man med sine forældre, siger Ditte WintherLindqvist.

Selvom forældrene leger på livet løs, så løser det ikke en af de helt grundlæggende udfordringer.

– Jeg kan ikke se den der frie fantasileg efter børns børnehaveliv. Der er ikke nogen steder, vi opmuntrer til den. Og bevægelsesleg, hvor man faktisk er fysisk sammen med de børn, man leger med, den er også på retræten.

Undersøgelsen viser nemlig, at det kun er 13 procent, der ­leger med deres naboer i dag.

– Hvor jeg tror, det tal var helt anderledes i min egen barndom. Og det betyder jo bare, at nabolaget er flyttet ind på skærmen.

– Ja, så jeg kan kun opfordre til, at man banker på hos naboen.

Kilde: dr.dk

Hvad er Levende Legekultur?

Levende Legekultur er en indsats, der i samarbejde med landets kommuner skal styrke legekulturen i hele Danmark. Lauritzen Fonden har støttet projektet med 12,6 mio. kr.

Børn, der leger hjemme hver dag

0-3 år: 92 procent

4-6 år: 82 procent

7-9 år: 59 procent

10-12 år: 37 procent

13-15 år: 21 procent

Kilde: Levende Legekultur Indsatsen