Børneastma kan gøre usynlig skade

Børneastma rammer luftvejene. Men sygdommen øger også risikoen for en række livsstilssygdomme og generelt dårlig livskvalitet. Derfor er det afgørende, at forældre hjælper deres børn med at tage deres medicin.

Skaden er først usynlig. Men efterhånden kommer den til at præge hverdagen på flere punkter, end man næsten kan forestille sig.

Ubehandlet astma påvirker barnets opførsel, og sygdommen kan dermed lægge grunden til mange udfordringer i voksenlivet.

– Astma hos børn, som ikke bliver behandlet, fører til stillesiddende adfærd, som betyder, at barnet får dårlig kondition, dårligere lunger, dårligere søvn og risiko for fedme.

– Ubehandlet astma øger dermed sandsynligheden for at udvikle en lang række livsstilssygdomme senere i livet, forklarer professor ved SDU og pædiater ved Kolding Sygehus Søren Pedersen, som er en af Danmarks førende eksperter i astma.

De livsstilssygdomme, professoren henviser til, er f.eks. diabetes 2, hjertesygdom eller forhøjet blodtryk.

Søren Pedersens erfaring – både fra hans praksis på Sygehus Lillebælt og fra hans omfattende forskning – peger på forældrene som det svage led i kæden. Mange forældre vælger nemlig at afbryde barnets behandling med inhalationsmedicin før tid.

– Forældrene har hørt om, at man skal være varsom med binyrebarkhormon, som er det virksomme stof i inhalationsmedicinen. Derfor tror de, at de skåner deres barn, hvis de dropper medicinen, når barnet har fået det bedre, forklarer han.

Uden medicinen ser barnets tilstand først ud til at være uændret. Men astmaen vender tilbage efter et stykke tid. Det kan tage både uger og måneder, før barnet igen har symptomer. Og i denne periode, indtil barnet igen får medicin, kan børneastma gøre varig skade. Ikke så meget på lungerne som på barnets livsstil.

– Man skal forstå, at et barn med astma ændrer adfærd. Barnet bliver mindre aktivt, får stillesiddende vaner og lægger grunden til et liv, som fører til overvægt og dårlig kondition. På langt sigt er det meget mere skadeligt for livskvaliteten end astma-sygdommen i sig selv, siger Søren Pedersen.

Søren Pedersen har forståelse for forældrenes respekt for binyrebarkhormon. Han understreger, at binyrebarkhormon i pilleform er en medicin, som man skal være varsom med. Men det forholder sig ganske anderledes med den inhalationsmedicin, som ordineres til børn med astma.

– I pilleform indtages typisk ca. 10.000 mikrogram om dagen. Ved inhaleret astmamedicin er den daglige dosis 200 mikrogram, og vi har studier over så lange perioder som 20 år, der viser, at så små doser af binyrebarkhormon er helt uskadeligt, siger astma-professoren.

Dilemmaet i situationen er, at forældre handler i den bedste mening, når de dropper medicin til deres børn. Og lægen har naturligvis ikke noget ønske om at anklage mor og far for at være dårlige forældre.

– Det er ulykkeligt, at det kan være så svært at overbevise forældre om, hvad der er bedst for deres barn. Men vi må fortsætte med at informere om, at børneastma skal diagnosticeres og behandles. Med behandling af børneastma giver du dit barn de bedste forudsætninger for at få et godt liv, uanset hvordan man vender og drejer det, siger professor Søren Pedersen.