Kære HELSE
Gennem flere år har jeg gået til min læge med problemer med min mave. Det har især været smerter og problemer med fordøjelsen. Jeg har fået syreneutraliserende behandlinger og behandlinger mod en bakterie, som skulle give mavesår, og jeg har holdt mig fra kaffe, rødvin, fed mad med mere. Alligevel har jeg ikke syntes, at det gik rigtig godt, hvilket jeg også har talt med min læge om ved flere lejligheder. I november bliver mavesmerterne så slemme, at jeg insisterer på at blive indlagt på trods af min læges protester. Her finder de ud af, at jeg har fremskreden kræft i mavesækken, og det har spredt sig. Jeg er så vred og skuffet over, at min læge ikke har lyttet mere til mine symptomer og undersøgt mig bedre. Jeg synes, hun burde sige undskyld – kan jeg forlange det?
Mange hilsner
Elin
Kære Elin
Trist at høre at du har fået kræft – håber det bedste for den behandlingsfase, du må være inde i nu.
Det er rigtigt svært at blive syg og tænke, at tilstanden måske kunne være opdaget noget før. Nu har jeg jo kun en begrænset del af sygehistorien til rådighed og mangler således at høre den fra din læges vinkel. Som læger skal vi hele tiden skønne, om det, vores patienter kommer med, er alvorligt eller ej, og løber således den risiko at skønne forkert – et stort ansvar, som vi er meget bevidste om. Andre gange tilstøder der pludselig en ny sygdom med et hurtigt forløb oveni en række uklare symptomer, som har været til stede i årevis. I sådanne tilfælde kan det være svært som patient at forstå, at man som læge ikke kunne handle anderledes undervejs til en kedelig kræftdiagnose.
Jeg føler mig overbevist om, at din læge har gransket din historie nøje, efter hun blev klar over, at du havde kræft. Med facit i hånden har hun helt sikkert også grundigt overvejet, om hun havde kunnet skønne anderledes undervejs i dit forløb. Og det er ikke sikkert, at hun havde tilstrækkeligt med beviser på sygdom til at indlægge dig, før hun faktisk gjorde det. Det kan selvfølgelig også være, at hun har sovet i timen, men det er slet ikke givet, at det er sådan det er.
Så hvis jeg skal råde dig til noget, vil det være at bede om en samtale med din læge. Tag gerne din mand eller en god veninde med. Fremlæg din historie, mens lægen lytter og lyt dernæst åbent til, hvad lægen siger. Læg dig ikke på forhånd fast på, at det er en undskyldning, du går efter. Prøv i stedet at forstå, hvordan det kunne gå til, at det gik, som det gik. Jo mere åbent du kan gå til samtalen, jo større er chancen for et godt udbytte, hvor du kan høre, at din læge også er ked af, at det gik, som det gjorde. For det er jeg helt sikker på, at hun er, uanset om hun selv er skyld i forsinkelsen af din diagnose eller ej.
Mange hilsener
Lene Agersnap, speciallæge i almen medicin
Hvad vil du gerne vide?
Hvad vil du gerne vide om sundhed, forebyggelse, behandling og sygdomme? I HELSEs redaktionsgruppe sidder sundhedsfaglige eksperter, som gerne deler ud af deres viden. Har du et spørgsmål, så send det til spwww.helse.dk, så kan det være, at det bliver dit spørgsmål, som vi besvarer i næste udgave af HELSE.