Brug dine klementiner i denne lækre juledessert

Af: Ida-Marie Palm Varbæk

Foto: Frukt.no

Klementiner er en uundgåelig del af juletiden, og nu kan du bruge dem i en lækker dessert, der får tænderne til at løbe i vand.

Denne opskrift fra Frukt.no på krydderkogte klementiner bringer julens varme krydderier og klementinens naturlige sødme sammen i en himmelsk dessert.

Derudover er den nem at lave, kan forberedes i forvejen og serveres med en lækker skefuld pisket flødeskum eller is.

Krydderkogte klementiner

4 portioner.

Ingredienser

  • 4 klementiner
  • 2 dl vand
  • 2 dl sukker
  • ½ vaniljestang (flækket og kornene skrabet ud)
  • 1 hel kanelstang
  • 2 stjerneanis

LÆS OGSÅ: Mock duck med brunede kartofler

Fremgangsmåde

Forbered krydderlagen

  • Hæld vand og sukker i en gryde.
  • Tilsæt den flækkede vaniljestang, vaniljekorn, kanelstang og stjerneanis.
  • Bring blandingen i kog under omrøring, indtil sukkeret er opløst.

Klargør klementinerne

  • Skæl klementinerne forsigtigt, så de forbliver hele og uden hinder.

Kog klementinerne

  • Læg klementinerne i krydderlagen.
  • Lad lagen komme op at koge igen.
  • Skru ned for varmen, læg låg på gryden og tag den af varmen.
  • Lad klementinerne trække i lagen – gerne natten over for at få den bedste smag.

Artiklen er baseret på informationer fra Frukt.no.

LÆS OGSÅ: Frisk rødkålssalat