Brug lige 15 minutter på alkoholsnak

15-metoden er et nyt værktøj til praktiserende læger, som kan åbne for den svære samtale om en patients alkoholforbrug

Det kniber med at få øje på patienter med alkoholproblemer for de praktiserende læger. Tørre tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at kun 5,7 procent af de 17.500 borgere, der var i offentligt finansieret alkoholbehandling i 2018, blev henvist fra praktiserende læge.

Dertil kommer, at over 120.000 danskere trods deres afhængighed af alkohol ikke er i behandling, ifølge Sundhedsstyrelsen. Et aspekt, som ofte går under radaren i almen praksis. Det er der flere årsager til.

Undersøgelser har således vist, at temaet ’alkohol’ er tabubelagt, og at læger i almen praksis holder igen med at spørge om alkoholvaner af frygt for at stigmatisere og støde patienterne

En løsning på det problem kan være ’15-metoden’. Den har navn efter de 15 minutter, en konsultation varer, og er udviklet til almen praksis i Sverige. Her har metoden vist sig at give lige så god effekt som specialbehandlinger for patienter med et let til moderat alkoholmisbrug.

Modellen er blevet tilpasset danske forhold af alkohol- og almen praksis-forskere på SDU i Odense og testet i et pilotprojekt. Nu skal 15-metodens effekt undersøges i et toårigt forsøg i en række praksis.

Kort fortalt består modellen af tre trin, hvor lægen i trin 1 taler med patienten om alkoholforbrug og identificerer alkoholrelaterede symptomer og lidelser.

I trin 2 vurderer lægen patientens situation, mens trin 3 er en behandling, hvor patienten – i et forløb med op til fire konsultationer – hjemme laver øvelser, der skal mindske indtaget af alkohol.

En af deltagerne i pilotprojektet var Henrik Kjældgaards solopraksis i Haderslev. Her har 15-metoden systematiseret arbejdet med alkoholproblemer, så spørgsmål om emnet er standard ved almindelige helbredstjek og i årskontroller for patienter med kroniske lidelser som KOL, diabetes og hjerteproblemer.

– Metoden er tidsmæssigt overskuelig og har gjort det lettere for os at nærme os problemet i en ikke-dømmende tilgang. For eksempel ved en blodtryksmåling, hvor det er mere naturligt at spørge, om vi må have lov at spørge om patientens alkoholvaner. Det har ingen patienter taget ilde op, og det er jo også vores job som sundhedspersoner at sætte usunde vaner i tale, siger han til Ugeskrift for Læger.

At gøre alkoholvaner til en integreret og ’naturlig’ del af en lægekonsultation frem for at behandle det ofte følsomme emne særskilt og problematiserende er en grundtanke med 15-metoden.

Det mener professor Anette Søgaard Nielsen fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning ved SDU.

For ved at binde et overforbrug af øl, vin og spiritus sammen med de helbredsproblemer, patienten egentlig kommer med, havner alkoholproblemer i det felt, hvor praktiserende læger synes, at de skal arbejde.

Læs også artiklen: Da byens sjoveste – og fuldeste – bager blev tørlagt