En lille lækker brunchtallerken med spejlæg, ymer og snack kan ofte friste, når appetitten ikke er så stor.
1 portion
½ skive rugbrød
1 æg
1 spsk. olie
½ dl ymer
1/4 dl creme fraiche 38 %
1/2 spsk. sukker
Blåbær til pynt
3 mandler
1 tørret abrikos
1 jordbær
Spejl et æg i olie på panden. Rør ymer og creme fraiche 38 % med sukker og pynt med blåbær. Anret en tallerken med de små retter.
Der kan serveres et glas koldt mælk eller kakaomælk til denne brunchtallerken, hvorved indholdet af energi og protein i måltidet øges.
Energi 1.860 kJ / 445 kcal
Protein 11 g
Bogen er udarbejdet af Mette Borre og Line Dam Bülow, der begge er kliniske diætister og har erfaring med kræftpatienter. Bogen henvender sig primært til kræftpatienter, men kan bruges af mange andre med nedsat appetit. Vigtigt er det, at være opmærksom på at den kost, som forebygger kræft (mager og rig på grøntsager), ikke er gavnlig, når kroppen skal have ekstra energi til at bekæmpe sygdom og modstå mange kræftbehandlinger. I forbindelse med kræftbehandlingerne kan der være mange individuelle hensyn at tage til den enkelte patient, hvilket bogen også beskriver letforståeligt og på et solidt fagligt niveau. Bogen er udkommet på Muusmann Forlag og koster 300 kroner i vejledende udsalg.