TIL 4 PERSONER
2 spsk. olivenolie
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakkede
500 g kogte og drænede kikærter eller garbanzobønner
En håndfuld vilde svampe, skåret i grove stykker
2 tsk. stødt spidskommen
2 tsk. stødt koriander
En håndfuld friskhakket persille
3 spsk. spelt eller almindelig mel
Salt og peber
Til tahindressingen
3 spsk. olivenolie
1 spsk. tahin
Saft af ½ citron
Det her er burgere, man bliver mæt af, og de kræver såmænd også lidt tid og håndelag. De er også alle tiders til grillaftener, hvor de kan komme til at smage lidt af træ.
Fyr op under en stegepande og hæld lidt olivenolie på den. Tilsæt løg og hvidløg og rist, til det er gennemsigtigt. Put alle de øvrige ingredienser i en blender og tilsæt den blødgjorte blanding af løg og hvidløg. Blend derudad, indtil konsistensen minder om brødkrummer. Tag blandingen op og form den til burgerbøffer.
Varm noget olivenolie på en pande og steg burgerbøfferne et par minutter på hver side, indtil de er sprøde og gyldenbrune.
Bland ingredienserne til tahindressingen sammen i en skål og hæld dressingen oven på bøfferne. Spis dem sammen med ris med mynte eller på en bolle!