Renée Toft Simonsen: Byd livets overgange velkommen

Af: Kristine Bindslev

Foto: Scanpix (Bo Amstrup og Axel Schütt)

Da overgangsalderen kom snigende i form af søvnbesvær, hedeture og humørsvingninger, kunne forfatter og psykolog Renée Toft Simonsen have valgt at gå i krig mod kroppens forfald og sindets forandringer med hormoner. Men i stedet for valgte hun at omfavne transformationen og acceptere de ændrede livsvilkår. Det har givet hende mod og styrke til at være sårbar.

– Det er sørme godt, at overgangsalderen er en fase, for så får du tid til at vænne dig til alt det nye, der sker med din krop og dine tanker, griner den 53-årige Renée Toft Simonsen og fortsætter:

– For mit vedkommende startede det egentlig i det små, da jeg var omkring 47 år gammel. Min tro følgesvend siden jeg var 15 år, min yderst regelmæssige menstruation begyndte at blive uregelmæssig. Og min indre termostat satte ud, så selv med frostgrader udenfor havde jeg tropenætter og kampsvedte i min seng. Og ikke nok med søvnforstyrrelserne, så vågnede jeg ofte kl. 4 om morgenen og var pivvågen, mens resten af verden stadig sov sødt.

Var ikke blevet advaret ordentligt

De mange, lange søvnløse nætter gjorde Renée permanent træt og til en zombie-agtig halv udgave af sig selv resten af dagen, og hun begyndte at tænke: Hvor længe skal mit liv være et søvnløst helvede? Og hvorfor har ingen advaret mig ordentligt?

– Jeg havde jo læst om, hvad man kunne forvente, når hormonproduktionen daler, og hørt fra andre kvinder om udfordringerne forbundet med at blive ældre. Flere rynker, grå hår, hedeture og hoftedeller. Men den voldsomme invasion, jeg oplevede af uvelkomne mørke tanker og ukendte reaktioner i min krop, kom i den grad bag på mig.

– Nat og dag blev vendt op og ned, og jeg følte det som en slags forræderi, at min krop og mit sind ændrede sig så markant. Konsekvenserne af overgangsalderen kom som et chok, og jeg, som ellers altid har haft en optimistisk og positiv tilgang til livet, blev nu pludselig fyldt med negative tanker og sortsyn.

Værst for Renée, ud over være frarøvet en saliggørende nattesøvn, var det, at hun fysisk ikke længere kunne det samme, som hun plejede.

Fysiske skavanker

– Jeg har ellers altid elsket at hoppe i løbeskoene, men nu begyndte jeg at få ondt i leddene, og mine kræfter var ikke de samme. Oven i det fik jeg et dårligt knæ og prolapser i ryggen.

I spejlet var der også forandringer på færde. Pludselig begyndte Renée, som i 1980’erne og 90’erne havde optrådt som supermodel på internationale catwalks og prydet magasinforsider, at tage på og ændre udseende. Hun kunne ikke længere spise noget, uden at det satte sig alle mulige steder, og de ekstra kilo nægtede at forsvinde med en rask suppekur, der tidligere virkede.

Med en søvn, som alligevel gjorde mytteri, begynder Renée at bruge nætterne til at opstøve alt, hvad der nogensinde var skrevet om hormoner og kvinder i overgangsalderen.

– Er du vimmer, hormoner styrer virkelig meget! De styrer døgnrytme, appetit, forbrænding, humør, vægt, sexlyst og udseende.

Ingen sygdom at blive ældre

– Men er det ikke mærkeligt, at selv om den dalende østrogenproduktion i overgangsalderen spiller så stor og afgørende en rolle, og hvor vi kvinder forandrer os på alle parametre, er det alligevel ikke rigtig noget, vi snakker om. Som om det ikke er fint og smukt at blive ældre kvinde.

Træt af ikke at sove ordentligt og ikke kunne kende sig selv med stigende mismod og sorte tanker, dukker hormonbehandling på et tidspunkt op som en kærkommen løsning.

Renée går til lægen, får udleveret hormonplastre og er klar til at tage kampen op mod kroppens forræderiske forfald og sindets skrøbelighed. Men efter hun har læst indlægssedlens tapetrulle lange liste af bivirkninger, træffer hun en vigtig beslutning: Overgangsalder er ikke en sygdom eller noget, som skal undertrykkes af medicin.

Tid til at reflektere

Overgangen kan bruges til at reflektere over, hvilken identitet du har som moden kvinde og gå i dybden med, hvad du vil med resten af dit liv.

– Ligeså besværlig og ubehagelig overgangsalderen er, ligeså stor, smuk, vigtig og naturlig del af livet er den. De mange mulige bivirkninger ved at tilføre kroppen de hormoner, den selv stopper med at producere omkring 50-års alderen, skræmte mig.

– Men det, som virkelig fik mig til at sige nej tak til hormoner, var, at jeg ville give mig selv lov til at mærke alt det, der skete i min krop og mit sind. Når hedeturen og humørsvingningerne rammer, kan vi kvinder gå i krig og prøve at få det til at gå væk, eller vi kan give plads til den bevidsthedsudvidelse og frigørelse, der ligger i transformationen.

– Det slog mig, at hvis jeg tog imod min nye livsfase med åbne arme og egenomsorg frem for at modarbejde det med piller og plastre, så ville alle de erfaringer, der fulgte i kølvandet, gøre mig klogere på livet og på mig selv.

– Så jeg sagde: Ja tak til min overgangsalder. Ja tak til min livscyklus. Ja tak til at lytte til min krop, uanset hvor frustrerende, irriterende og besværligt det måtte være.

Voldsom proces

Det har på ingen måde været let, og den voldsomme proces deler Renée gavmildt ud af i sin bog ‘Jeg er f*cking hot’, som udkom sidste år. Hendes håb er, at bogen kan hjælpe andre sveddryppende, skrøbelige kvinder midt i livet til at stå ved dem selv.

Men bogen omhandler også universelle følelser såsom sårbarhed, skam, dårlig samvittighed, anerkendelse, accept og angsten for afvisning, og på den måde vedrører den os alle.

Vi gennemgår alle flere overgange i vores liv, fra vi bliver født, til vi dør. Hver gang bevæger vi os fra et til noget andet. Og således er der meget tab forbundet med livets overgange.

Renée oplevede netop et svært tab af identitet i overgangsalderen.

– Det var enormt sorgfuldt, da det fik op for mig, at jeg ikke længere havde betydning som en kvinde, der kan bære, føde og passe børn. Den rolle havde jeg udlevet, for mine børn er fløjet fra reden, og min menstruation er stoppet.

– Dertil kommer, at vi er opdraget til at være pæne og attraktive i mandens øjne for at blive elsket. Men nu er det pludselig mine døtre, mændene kigger efter og ikke mig.

– Når du som kvinde ikke længere føler dig sexet i gængs forstand eller kan byde ind med babyer, opstår let følelsen af ikke at have nogen værdi. Hvad skal vi midaldrende kvinder stille op? Skal vi bare give op og lægge os til at dø?

Frisættelse af de midaldrende kvinder

Heldigvis har overgangsalderen ifølge Renée også været en frisættelse. For i det øjeblik din betydning ikke længere er defineret af dit udseende eller evne til reproduktion, så er du ikke afhængig af andres bedømmelse, og du er fri til at give dig selv værdi.

– Det kræver så mange kræfter at lade som om og forsøge at skjule, hvordan man i virkeligheden har det. Men så snart dine hormoner fordufter og dit stramme, smukke ydre ligeså, behøver du ikke gøre dig til på de parametre.

– Nu, hvor det ikke er mandens accept og anerkendelse, du er underlagt, kan du begynde at gå op i noget, der er langt vigtigere, nemlig; hvad du synes om dig selv, hvad er rigtigt for dig, og hvordan kan du være noget for dig selv?

– Det er ret så befriende at skulle være noget for dig selv, nu hvor du sikkert har været noget for andre hele dit liv. På den måde er overgangsalderen ikke et enten/eller. Du kan sagtens have sorg og angst over at skulle sige farvel til dit gamle jeg samtidig med, at du glad siger goddag til et nyt og vidunderligt.

Det er okay at være i overgangsalder!

I takt med, at Renées østrogenniveau faldt, er hendes evne til at mærke sig selv og være tro mod sig selv steget. Hele sit liv har hun mere eller mindre øvet vold på sig selv og forsøgt at please andre ved at være det, hun troede, de ønskede, frem for at være den hun er. Det mønster har blandt andet overgangsalderen hjulpet hende ud af.

– Det er ok at svede virkelig meget. Det er ok at være svag og sårbar. Og det er ok at blive ældre. Det er ok at være det, du er. Vi skal ikke underlægge os skønhedsindustrien, slankekulturen, flinkeskolen eller ungdomsfikseringen.

– Overgangsalderen er ikke velanset i vores samfund. Vi snakker ikke om den, og den er ikke særlig velrepræsenteret i bøger, film eller kunstværker. Men er kvinder dømt ude, når vi runder de 50? Gu´ er vi ej. Vi vil ikke skammes ud.

– Det er smukt at blive ældre. Vi har nogle forskruede idealer, som gør, at vi hele tiden pisker os selv. Så er vi ikke smukke nok, så er vi ikke dygtige nok, så er vi ikke slanke nok, så er vi ikke kreative nok, så vi ikke kloge nok.

– Stop nu. Væk med den nihalede pisk og frem med bunkevis af kærlighed til dig selv. Tro mig, jeg ved det, for jeg har haft det sorte bælte i at svinge pisken over mig selv.

Hormonfri overgang gav dybde

Renée er ikke i tvivl. Den svære overgangsalder har budt på hårde eksistentielle spørgsmål, fortvivlende identitetstab og sorgfyldte erkendelser, men hun har også fået meget foræret ved at gennemleve en fase, der er mindst lige så vigtig for vores mentale udvikling som barndommen eller teenageårene.

– Fordi jeg valgte at gå ind i fasen med hud og hår og ikke springe over med hormoner, har jeg fået foræret en dybde og en større rummelighed over for andre og over for mig selv. Jeg gav mig selv lov til at sige, den her fase er vigtig.

– Det er betydningsfuldt at være i overgangsalderen. Jeg er betydningsfuld. Det kan godt være, at jeg ældes. Det kan godt være, at jeg ikke kan løbe så langt. Det kan godt være, jeg har fået slap hud, ryggardiner, og sexlivet skal kickstartes med kabler og håndsving. Men jeg er stadig vigtig og værdifuld.

Renée pointerer afslutningsvist, at vi er her i så kort tid, så det er fjollet at bruge vores kostbare tid på at kæmpe imod det, som ikke kan ændres.

– Vi bliver alle sammen ældre. Vi har ikke kontrol over det. Hvorfor så ikke få det bedste ud af det? Tab og sorg rummer muligheden for udvikling og glæde, hvis vi tør at give det plads. Og overgangsalderen er en strålende anledning til at kigge på os selv, gå ind i os selv og mærke efter, så byd den for pokker hjertelig velkommen.

 


 

Kort om René Toft Simonsen:

  • Alder: 53 år.
  • Profession: Forfatter og psykolog.
  • Bøger: Renée udgav i 2003 sin første børnebog ‘Karlas kabale’ og har siden udgivet en lang række bøger, hvoraf de fleste er børnebøger.
  • Sidste år udgav hun bogen ‘Jeg er f’cking hot’, en generøs, ærlig, varm og sjov bog om at gennem- og overleve overgangsalderen.
  • Aktuel med: Børnebogen ‘Børnene fra Sølvgade’.
  • Baggrund: Har haft en international karriere som supermodel.
  • Gift med musiker og sanger Thomas Helmig og mor til tre voksne børn.