Cannabis: Mirakelmiddel eller middelmådig medicin?

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis har løbet i to af sine oprindeligt fire år, men på trods af friere rammer til at udskrive medicinen, er en del læger stadig tilbageholdende. Spørgsmålet er selvfølgelig, om der er grund til bekymring?

Medicinsk cannabis er et omdiskuteret emne. På den ene side er der dem, som mener, at cannabisprodukterne er gavnlige og smertelindrende, mens der på den anden side er dem, som mener, at de i bedste fald er virkningsløse og i værste fald farlige. Når der kan være to så klare lejre, skyldes det flere ting. For det første kan det hænge sammen med de billeder, som skabes i hovedet, når man siger cannabis. For det andet kan det hænge sammen med de meget modsatrettede forskningsresultater.

Selvom man har undersøgt effekterne af medicinsk cannabis som smertelindrende middel mod en lang række lidelser over mange år, er der nemlig ikke nogen entydig konklusion på, om medicinen er god eller skidt. Nogle resultater peger i retning af en smertelindrende effekt på op til halvtreds procent ved nogle typer af smerter, mens andre finder, at placebo virker ligeså godt, og har færre bivirkninger.

Læs også: Ritt Bjerregaard: Enhver bør have ret til sin egen død

Årsagerne til den store forskel kan være mange. I en analyse peger man blandt andet på, at interesser i resultaterne kan mudre forskningen, mens udvælgelsen af forsøgsdeltagere også spiller en rolle. Slutteligt blander en del forskning flere typer af smerter sammen. Men kort sagt, så er der tvivl om emnet. Og den tvivl lader ikke til at være blevet mindre i de senere år.

For på trods af, at det nu er godt og vel to år siden, at forsøgsordningen med medicinsk cannabis trådte i kraft herhjemme, spiller overbevisninger stadig en stor rolle, når det kommer til at få udskrevet medicinen.

Læs også: Svaret på mysteriet om uforklarlige smerter ligger måske i vores immunsystem

Færre smerter og bedre søvn

Forsøgsordningen går i sin enkelthed ud på, at læger kan udskrive cannabisprodukter til udvalgte patienter, selvom produktet ikke er et godkendt lægemiddel. Ifølge Lægemiddelstyrelsens egen hjemmeside, er det relevant for en læge at overveje cannabis til patienter, som har spasmer på grund af multipel sklerose eller rygmarvsskader, har kvalme af kemoterapi eller smerter grundet sygdom i hjerne, rygmarv eller nerver.

Man har valgt netop disse grupper ud fra vurderinger af relevante videnskabelige undersøgelser. Dermed medgiver man fra myndighederne, at der i hvert fald i nogle sygdomstilfælde, kan være relevante årsager til at medicinere med cannabis. På trods af det, er det stadig op til den enkelte læge, om vedkommende vil udskrive en recept på et cannabispræparat, hvilket de egentlig også kan gøre til patienter med smerter, der ligger udenfor anbefalingerne.

Men lægerne er tilbageholdende med receptblokken. En undersøgelse foretaget af Danske Patienter i samarbejde med syv patientorganisationer viser nemlig, at fire ud af fem cannabisbrugere, køber produktet udenom lægen. Det skyldes blandt andet, at en tredjedel af dem, der har taget emnet op med deres praktiserende læge, oplevede, at lægen slet ikke var åben for at tale om cannabis som medicin, og at 47 procent af dem, der selvmedicinerer med cannabis blev nægtet en recept.

Læs også: Kvinders usynlige blodpropper

Undersøgelsen viser derudover også, at 54 procent af cannabisbrugere oplever, at det lindrer deres smerter, 44 procent, at det har givet en bedre søvn, og at 40 procent har følt sig mere afslappede i kroppen. Til spørgsmålet om bivirkninger svarer 65 procent, at de ingen bivirkninger har opleveret, mens 10 procent har lidt af mundtørhed, 8 procent af andre negative effekter, 5 procent af øget træthed og 4 procent af eufori.

Patientforeninger er fortalere for nemmere adgang

De videnskabelige studier stikker stadig i forskellige retninger, og indtil videre har forsøgsordningen herhjemme ikke givet os et mere solidt evidensbaseret fundament at stå på. Det kan dog være, at det kommer senere på foråret, hvor der i hvert fald er lagt op til, at resultater fra studier, der blev igangsat med forsøgsordningen, skal afsløres.

Hvad, der dog er blevet tydeligt i løbet af de senere år, er, at hvis medicinsk cannabis skal erklæres inde eller ude, kræver det flere gode undersøgelser og bedre retningslinjer til de læger, som skal udskrive medicinen. Det er også tydeligt, at hvis man spørger brugerne, så er de positive effekter langt større end de negative. Derfor mener store patientforeninger som Kræftens Bekæmpelse og Gigforeningen også, at deres medlemmer skal have bedre mulighed for at få udskrevet medicinsk cannabis af deres læge, så de undgår at kriminalisere sig selv, og er sikret bedre kontrol med de produkter, de får.

Læs også: Michael Maze – smerter slukkede for gnisten

Sundhedsminister Magnus Heunicke anerkender, at der har været opstartsvanskeligheder i forbindelse med forsøgsordningen, og at der er huller, der skal lappes, før den fungerer efter hensigten. Derfor udtaler han også til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at han er åben overfor at forlænge forsøgsordningen.

Om medicinsk cannabis er et mirakelmiddel eller middelmådig medicin er svært at sætte facit under. Men for de mennesker, der oplever en lindring af deres kroniske smerter, er der vist ikke megen tvivl.