Leddegigt er ingen undskyldning: Jeg kan!

Leddegigt kan blive invaliderende, men med en god medicinsk behandling og et sundt liv, så er det muligt at få et næsten normalt liv. Helse har mødt Dorthe Andersen, som har valgt sund kost og masser af motion som vejen til det gode liv med leddegigt.

Dorthe Andersen byder på kaffe i et lille hus i Haarby på Fyn. Hun ser energisk ud med sit korte hår og strålende øjne. Hjemmet er rent og pænt. Der er intet, der afslører, at Dorthe Andersen ikke er rask. Men Dorthe lider af leddegigt. I perioder har det været så meget, at hun havde svært ved at passe sit arbejde, men i dag er det lykkedes hende at stabilisere det med en blanding af sund kost, vægttab, medicin og masser af motion. Hun motionerer næsten hver dag, har tabt tæt ved 50 kilo og lever i det hele taget sundt. På trods af at hun har haft leddegigt i mere end 20 år, er det lykkedes hende at blive ved med at arbejde og er i dag ansat i fleksjob på 25 timer, som sekretær ved Odense Kommune.

Medicin holder sygdommen nede

I 1991 var Dorthe Andersen gravid med sit andet barn, da hendes ene arm begyndte at sove. Hendes egen mor havde fået konstateret leddegigt under sin graviditet, så for Dorthe var det ikke helt uventet, men ikke desto mindre en hård besked. Hun havde set sin egen mor lide under sygdommen, indtil hun døde kun 55 år gammel.

– Hun havde ondt, led af sygdomme og kom næsten kun ud, når hun skulle til lægen. Det lyder hårdt, men jeg ville ikke risikere at ende som hende. Derfor har jeg insisteret på at være aktiv, selv om det nogle gange er hårdt.

Medicin kan i de fleste tilfælde holde sygdommen nede. Dorthe Andersen får en blanding af smertestillende og gigtmedicin, som holder sygdommen under kontrol.

– I begyndelse fik jeg Salazopyrin, som skulle tages en gang om ugen. Jeg blev meget syg dagen efter, at jeg havde taget min pille, men det gik over efter et par måneder, da kroppen havde vænnet sig til det. I dag får jeg Methotrexat, som skulle være mere skånsomt, men jeg kan ikke mærke forskel.

Til gengæld kan Dorthe mærke forskel på, om hun får sin daglige ration af smertestillende medicin. Tager hun dem ikke, bliver hendes led stive og hun får flere smerter. Indtil nu er hun sluppet med en operation, hvor hun har fået skiftet et led i fingeren.

Jeg synes stadig, jeg er stor

Dorthe Andersen havde altid været en aktiv pige, men tog meget på under sine graviditeter, og endte med en vægt på 107 kilo. Leddegigten fik især fødderne til at hæve meget, og det var som at gå på nåle, når hun stod op om morgenen. Overvægten var en ekstra belastning for de i forvejen ømme led. Hun vidste godt, at motion ville hjælpe og talte med sin gigtlæge om fordelene, men:

– Det er svært at være aktiv, når man er så stor og ens led er ømme. Mange dage kom jeg hjem fra arbejde og lavede mad til mine børn og lå ellers på sofaen og slappede af.

For at få det bedre, besluttede Dorthe sig for at tabe sig. Hun skar ned på alt det usunde, men også kalorieholdige fødevarer som hvidt brød, hvid pasta og hvide ris. I dag står den på havregryn i stedet for rundstykker til morgenmaden, og livet er blevet meget bedre.

– Jeg kom i gang med at tabe mig sammen med min nabokone, som også gerne ville tabe sig, og så begyndte vi i det små med at gå ture og træne.

Det var lige omkring år 2000, og Dorthe Andersen anskaffede sig også en SmartGym, der består af nogle elastikker, der kan sættes fast på en almindelig dør, som man kan lave forskellige øvelser med. Motivationen ved at være flere og fejre små fremskridt har Dorthe brugt hele vejen igennem. Selv om det ikke var ret meget i begyndelsen, kunne hun mærke, hvordan stivheden kom ud af leddene, og kroppen fik det bedre. I dag er hun ikke i tvivl om, at motion er grunden til, at hun har det så godt.

– Jeg synes stadig, jeg er stor. Når jeg tænker på mig selv, opfatter jeg mig som overvægtig, selv om jeg har tabt mig meget. Sådan vil det nok altid være, siger Dorthe som altid tænker over, hvad hun spiser uden at blive fanatisk.

– Jeg spiser også slik, det kan jeg ikke lade være med, men så sparer jeg på kalorierne andre steder.

God balance mellem motion og hvile

Trætheden kommer med sygdommen, og det er med til at stigmatisere patienterne, synes Dorthe, som kan blive urolig for, hvad andre tænker.

– Sygdommen er usynlig. Hvis jeg går hjem fra arbejde om formiddagen og sover tre eller fire timer, så kan jeg godt tage i supermarkedet og købe ind om eftermiddagen, men det er svært for andre at forstå. Det er nemt at tro, at jeg lige bruger sygdommen som en undskyldning for at pjække lidt. Men hvile gør en stor forskel, uden det betyder, at jeg skal ligge i sengen hele dagen. Tværtimod så er det en god balance mellem hvile og motion, som hjælper.

Dorthe Andersen har løbet et halvmarathon på to timer og seks minutter, men har på grund af smerter i hofterne skiftet de lange løb ud med korte ture på fem eller seks kilometer og landevejscykling.  Hun spinner og har løftet 122,5 kilo i squat, hvilket var et mål, hun havde sat sig. Hun sætter sig små mål for sin træning hver gang, det kan for eksempel være at øge vægten med et kilo, lave øvelsen to gange mere end sidste gang, afhængig af hvordan kroppen har det.

– Hvis jeg var ansat på fuld tid, er jeg bange for at mit overskud til at dyrke motion ville forsvinde, og så ville jeg holde op med at have det så godt og måske også få sværere ved at passe mit arbejde, for jeg er ikke i tvivl om, at det er med til, at jeg kan holde mine smerter på lavt blus.

Og Dorthe har en god fornemmelse af, hvordan livet vil være uden al den motion, for det var rigtig hårdt at komme i gang – og den gang havde hun ikke overskud til noget – og flere sygedage end i dag.