Charlotte Næss-Schmidt undskylder rodet i entreen, hvor afdækningspapir og malerruller afslører, at hun er ved at sætte i stand. Huset i Charlottenlund skal sælges, det er blevet for stort til Charlotte og hendes 18-årige søn, og over-etagen er allerede færdig. Hun kan godt lide at være i gang, få udrettet noget, og vi kender hende da også som motions- og motivationsforkæmper op gennem 80’erne og 90’erne under navnet Charlotte Bircow.
Motion fylder stadig meget i hendes liv, og netop på grund af hendes sunde livsstil kom det som et ekstra stort chok for hende selv og for omgivelserne, da hun i 2011 fik konstateret kræft.
– Man siger, modstand gør stærk. Ja tak! Hvis vi er rustet til det! Jeg har heldigvis været stærk mentalt og følt, jeg bare skulle over en bakke, og hele tiden sørgede jeg for at have mig selv med. Mange drøner over bakken med et stort smil og lader som om, alt er fint. Bagefter falder de med et brag, og så kommer angsten. Man skal tillade sig selv at blive ked af det undervejs og sige ”det er rædselsfuldt, forfærdeligt, hæsligt.” Men når man er ude på den anden side, så smid det væk igen. Det er spild af liv at bekymre sig over, om sygdommen kommer tilbage. For hvad hvis du lever 50 år, og det ikke gør?
Det er nogle af de budskaber, som Charlotte dels giver videre i sin bog ”Kræft æde mig – nej!”, gennem sine foredrag om at skabe medvind i strid modvind og dels i sin kontakt med kræftramte, som skriver til hende eller kommer forbi for at få hendes hjælp. Hun skrev også bogen om sit eget forløb, fordi hun tænkte, at nogen måske kunne bruge den som inspiration. Men hun understreger, at alle er forskellige, og at kræftforløb er individuelle fra person til person.
– Det er forskelligt, hvilken kemo man får, hvad der sker i kroppen, hvilke bivirkninger man får osv. Jeg synes f.eks., det var rædselsfuldt at miste mine øjenvipper, det var værre end at miste håret, for jeg tog bare en hat på. Og jeg var så heldig at få mit hår igen. Men man kan ikke engang sætte kunstige øjenvipper på, for der skal være lidt at sætte dem fast i. Og jeg fik konstant skidt i øjnene.
Charlotte gik i slutningen af sidste år ind i politik, og én af hendes mærkesager er at få ryddet op i den offentlige sektor, herunder sundhedsvæsenet.
– Jeg har jo selv været i kontakt med sundhedsvæsenet, senest da jeg blev opereret i hoften, og jeg oplever, at læger og sygeplejersker bruger 50 pct. af deres tid på at sidde foran skærmen og rapportere via et oldnordisk system, der er langsomt og konstant går ned. Vi burde drive det offentlige som en stor, moderne virksomhed. Men det bliver for stort, der er for mange, som ikke ved, hvad der foregår og for lidt kommunikation. Folk skal i bund og grund lave det, de er uddannede til, og jeg synes, vi skal sige farvel til regionerne og gøre det hele mere smidigt. Som f.eks. privathospitalerne, der er ved at udvikle en app til at bestille og afbestille tid mv. Mange ting i det offentlige er virkelig gammeldags, vi kunne godt gøre det meget smartere.
Charlotte, der stillede op for Liberal Alliance, ærgrer sig over, at hun ikke kom i Folketinget denne gang, men omvendt er hendes indstilling, at så var der nok en mening med det.
– Det var min plan a at komme i Folketinget, og jeg havde ikke en plan b. Det har jeg egentlig aldrig haft. Jeg er altid gået 100 pct. ind for det, jeg var i gang med, og nu ser jeg bare, hvad der sker. Jeg er første suppleant, så hvem ved…?
Selv om vi kender Charlotte Næss-Schmidt som motionsdronning, har hun altid haft fokus på mental sundhed også. Men den kommer naturligt gennem motion, siger hun, samt frisk luft, sund kost og søvn.
– Mennesket er et pattedyr, vi er skabt til at bevæge os og til at spise det, der ligger lige for fødderne af os efter årstiden. Men vi glemmer det, for vi har supertravlt, og 7eleven har åben 24-7, så den naturlige balance er gået lidt fløjten. Jeg mærkede meget tidligt, hvad det gjorde ved mit hoved, når jeg dyrkede motion, og da Jane Fonda lavede sin første video, tænkte jeg ”smart!” Man behøvede ikke at træne særlig længe, og man opnåede store resultater.
Værdierne ændrede sig op gennem 80’erne, da Charlotte lancerede sine motionsvideoer, som solgte i alt omkring en million. Pludselig tog kvinderne den lilla stofble af hovedet og erstattede den med et neongult pandebånd, og den tid til at dyrke sig selv fysisk gjorde, at kvinder gik fra at være fokuserede på ligestillingsrettigheder til at være fokuserede på deres egen, individuelle sundhed og udseende.
– Fra 60’erne, da kvinderne kom på arbejdsmarkedet, og til nu har strukturerne ændret sig. Nu har vi kvinder mange kasketter på, vi vil gerne have en karriere, være mødre, holde os flotte, samtidig har arbejdstiderne ikke ændret sig, derfor går 25 pct. af os ned med stress. Det allervigtigste er at passe godt på sig selv. Jeg er ikke i tvivl om, man kan strukturere sit liv, så det hele kan hænge sammen. Jeg har altid arbejdet meget, 70-80 timer om ugen, og 80 pct. af tiden har jeg brændt for det og syntes, det var sjovt. Samtidig har jeg altid passet godt på mig selv med fysisk bevægelse, ordentlig kost, nattesøvn, frisk luft og gode grin i løbet af dagen. Jo stærkere, du føler dig, jo stærkere bliver din psyke.
Charlotte siger også, at lige så mange mennesker, vi er, lige så forskellige er vi, så vi er nødt til at give plads til hinanden.
– Det frie valg er ikke nødvendigvis et egoistisk valg, men vi er forskellige, og det skal vi have lov til at være. Vi skal finde vores eget drive. Jeg har været iværksætter og er gået glad på arbejde, men som selvstændig erhvervsdrivende og enlig mor til tre giver livet nogle slag. Det gør det jo for os alle. Men hvis du har et rædselsfuldt arbejde, så find et andet, det er muligt for de fleste. Nogle børn kommer fra så svære kår og får en så svær start i livet, at det kan være næsten umuligt. Men vi andre kan godt få det liv, vi ønsker og vælger langt hen ad vejen.
Borgmesteren i Gentofte Kommune, Hans Toft (K), har flere gange henvendt sig til Charlotte og spurgt, om hun ville gå ind i kommunalpolitik. Men både tidspunktet og partiet var forkert. I stedet henvendte hun sig selv til Anders Samuelsen fra Liberal Alliance, og da hun endelig tog den beslutning, kom det ikke som en overraskelse for hendes familie. Til gengæld er hun gået stille med dørene i offentligheden og har ikke udtalt sig politisk tidligere, for hun ville ikke puttes i en boks. Men i vinter var tiden inde, og muligheden kom.
– Jeg har brugt de 25 år, jeg skulle, på fitnessbranchen, min økologiske fødevarelinje CB Powerfoods, der blev solgt i Irma, jeg har skrevet bøger, holdt foredrag og lavet videoer. Nu vil jeg gerne noget andet. Jeg har en grundlæggende teori om, at når vi ligger med stængerne i vejret, er
der kun det tilbage, som vi har gjort for andre mennesker. Jeg har gjort meget for andre gennem motionsforløb, i forhold til kræft og nu kunne jeg godt tænke mig at gøre en forskel på et større plan. Jeg vil gerne have indflydelse.
Selv om det ikke blev til en plads i Folketinget lige nu, har Charlotte nok at se til med at finde ny bolig og flytte. Og til oktober træder hun ind i et helt nyt kapitel i sit liv og får en rolle, hun aldrig har prøvet før.
– Jeg skal være mormor, siger Charlotte og smiler stort.
– Det glæder jeg mig meget til.
Kort om Charlotte
|
I 2012 udgav Charlotte Næss-Schmidt bogen ”Kræft æde mig – nej!,” hvor hun bl.a. giver fire gode råd. Målet med nedenstående råd er ikke helbredelse, men at forbedre sin livskvalitet under et kræftforløb.
Dyrk motion: Motion er vigtigt, også når du er i behandling. Motion giver en lykkefølelse i kroppen, fordi den da udskiller serotonin, endorfin og dopamin. På den måde får man en naturlig hjælp til at holde humøret oppe. Start stille og roligt, hvis du aldrig har dyrket motion før. Lidt motion er bedre end ingenting. Dyrk den motionsform, som du har lyst til. Har du dyrket motion tidligere, så vær opmærksom på, at kroppen ikke kan klare at blive banket ned af kemoterapi og at opbygge muskelmasse samtidig. Men træner du jævnlig, kan en vis muskelmasse bevares. Tag fat om din bekymring: 1. Bekymring opstår. 2. Se den i øjnene, og tag fat om roden til bekymringen: Hvad er der i den? 3. Find informationer, der belyser bekymringen, og gør dig klogere på den. 4. Tag en beslutning om, hvorvidt der skal handles på bekymringen, eller den skal slippes. 5. Slipper du bekymringen, så sig ’goddag tanke – farvel tanke’, hver gang den alligevel dukker op. 6. Efterhånden vil bekymringen dukke op sjældnere og sjældnere. Tænk positivt: Vi har brug for at være kede af det, når vi har fået konstateret kræft. Men på længere sigt skaber negative tanker angst og mangel på overskud. Spørg dig selv: Hvad giver det mig at tænke sådan? Hvad kan jeg finde af positivt i stedet? Fortsæt hverdagen. Lad ikke sygdommen få overtaget: Fortsæt med at gøre de ting, der gør glad. Fortsæt livet som hidtil. Gå på arbejde. Fortæl åbent om kræften i stedet for at gemme dig. Spis sundt og godt, så immunforsvaret kommer hurtigt op igen mellem kemobehandlingerne. |