Chokoladekugler med cremet bønnefyld med vanilje

Tekst: Helse-redaktionen Foto: Fra bogen

25 kugler

DET SKAL DU BRUGE
• 150 g friske dadler
• 240 g kogte hvide bønner eller kikærter (1 dåse)
• 1 tsk vaniljepulver eller 2 tsk vaniljesukker
• 2 spsk ahornsirup
• 50 g havregryn
• 200 g mørk chokolade
• lidt flagesalt eller rødbedepulver

SÅDAN GØR DU
De lækre chokoladekugler er lavet på hvide bønner og lidt havregryn og er sødet med dadler, lidt sirup og vanilje. Perfekte at servere for gæster eller bare som en lækker snack, du kan have stående i køleskabet og nyde, når du har lyst til noget sødt.

Fjern sten fra dadler og kom dem i en foodprocessor sammen med kogte hvide bønner, vanilje, sirup og havregryn. Hak ingredienserne godt igennem, til du får en ensartet masse. Tril massen til små kugler. Hvis massen er meget blød, kan du stille den i køleskabet 1-2 timer, inden du triller kuglerne. Smelt chokoladen, f.eks. over vandbad, og vend kuglerne i den smeltede chokolade. Læg dem på et stykke bagepapir oven på et skærebræt og drys evt. med lidt flagesalt eller rødbedepulver.

Stil skærebrættet med chokoladekuglerne i køleskabet, indtil chokoladen er størknet. Opbevar dem herefter i en lufttæt beholder i køleskabet.

Prøv også opskrifterne:

Kikærtegryde med garam masala og kokosmælk 

Powergrød med rødbede