Chris MacDonald – Kræften fik kamp til stregen

Selvom Chris MacDonalds far døde af sin kræftsygdom, gav en sundere livsstil dem ekstra tid sammen. I dag mener den energiske motivator, at den alternative viden burde være almen viden i kampen mod den frygtede sygdom.

Chris MacDonald er klædt i sort fra top til tå. Sort T-shirt, sorte Boss-jeans, sort livrem, sorte sko og sort ur. Kun sølvhalskæden skiller sig ud.

Det siges, at sort slanker, men det er næppe derfor, at Chris MacDonald går klædt som Johnny Cash. Han er slank og veltrænet og ser sund ud. Alt andet ville også være mærkeligt, for Chris MacDonald har etableret sig som en af landets mest efterspurgte foredragsholdere inden for sund livsstil og motivation.

Chris MacDonald er uddannet i human fysiologi fra Københavns Universitet.
Hans interesse for sundhed blev yderligere skærpet, da hans far i 2009 fik konstateret kræft. De to har altid haft et meget tæt forhold. Det fortæller Chris MacDonald i sin aktuelle bog ”Du er ikke alene”. Her beskriver han sin vilde ungdom, og hvordan faderen hjalp ham til at reflektere over sine handlinger. Det venskab hjalp Chris MacDonald gennem hårde tider, så det var et hårdt slag for ham, da han fik at vide, at hans far havde kræft og næppe ville overleve sygdommen.

– Jeg var i chok, og jeg blev bange. Ordet kræft skaber mange billeder i hovedet. Det er nok den sygdom, som stort set alle er mest bange for. Kræft er et ord, man forbinder med døden. Kræften spiser dig op indefra, fortæller Chris MacDonald med sin markante amerikanske accent.

Da chokket havde lagt sig, begyndte Chris MacDonald at forholde sig til situationen.

– Jeg var vred. Jeg hadede kræften. Jeg kan huske, at jeg sad og tænkte: »Du vinder. Du kommer til at slå min far ihjel. Men selv en overlegen fjende har en svaghed, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at finde din svaghed. Jeg lover dig, at du vil komme til at lide.« Jeg ville kende min modstander. Jeg ville vide, hvordan kræft opstår, hvordan den spreder sig, hvad den lever af, fortæller Chris MacDonald med intensiteten lysende ud af de brune øjne.

Kampen mod kræften

Han begyndte at indsamle information om kræftbehandling. Her dukkede et navn op igen og igen. Richard Bellevue, en af verdens førende kræfteksperter, der var professor på University of Montreal i Canada.

Chris MacDonald fandt frem til hans e-mail-adresse, skrev til ham og forklarede sin fars situation og spurgte, om han måtte komme til Montreal og få mere viden. Det var ikke nok for ham bare at ringe til ham og få gengivet, hvad der stod i lærebøgerne.

– Det er begrænset, hvad man kan skrive i en bog eller en artikel, for nogle ting skal man være 100 procent sikker på, før man kan udtale sig om det. Jeg ville have ham ud af busken. Jeg ville spørge ham direkte: ’Hvad mener DU?’

Professoren sagde ja til besøget, og Chris MacDonald rejste til Canada.

Professoren forklarede, at 50 procent af al vores medicin mod kræft er baseret på stoffer fra planter. Der er over 20.000 interessante kemiske stoffer at finde i frugter og grøntsager, så hvert måltid kan betragtes som et lille supplement til kemoterapi.

– Jeg spurgte, hvilke madvarer, der var de mest effektive, og han svarede, at min far på daglig basis skulle spise kål, hvidløg, ingefær, gurkemeje, broccoli, bær og spinat. De er alle sammen stærke kræftbekæmpere. Der er mange flere, men dem ville han anbefale, at min far spiste hver dag.

Bedre livskvalitet med kræft

Efter besøget hos professoren lavede Chris MacDonald en kostplan med de ting, hans far skulle spise: Spinat, bønnespirer, kål, hvidløg, løg, peberfrugt, grøn te, gurkemeje, karry, sort peber, olivenolie, valnødder, mandler, tomater, gulerødder, blåbær, brombær, hindbær, jordbær, tranebær, kirsebær, grapefrugt, appelsiner, citroner, lime. Og meget mere.

Han forklarede sin far, hvordan han skulle tilberede dem, hvornår han skulle spise dem, og hvor ofte han skulle spise dem.

Det var en total ændring af faderens kost, og det gav mærkbare resultater.
Faderen fik det bedre i en periode og fik forlænget sin sidste tid, hvor far og søn tilbragte meget tid sammen.

– Vi brugte tiden på at tale sammen, nyde naturen og gå lange ture. Tit gik vi til langt ud på aftenen. Vi talte og talte. Vi gik og så tilbage på alt det, vi havde oplevet sammen.

Værdifuld viden

Under samtalerne opstod ideen til bogen ”Du er ikke alene”, hvor Chris MacDonald fortæller om sit liv og de mange samtaler, han havde med sin far. Han beskriver også i detaljer, hvordan han hjalp sin far i kampen mod kræften.

– Mange af de ting, jeg fandt ud af, burde være almen viden. Jeg så, at det skabte ekstraordinære resultater for min far. Det er svært at sige præcis, hvad der var årsagen, men jeg ved, at kombinationen af de ting, vi selv gjorde, og den almene behandling gav min far mere tid at leve i. Uden al den ekstra viden havde jeg og min far ikke været i nærheden af at gøre den indsats.
For mig er det en god grund til at fortælle og dele hans historie. Det føles som det eneste rigtige. Det er ikke en livsmission for mig, men jeg kan se, hvor meget det har betydet for min far.
Jeg var heldig at møde en masse inspirerende mennesker, og jeg har lært, at håb betyder alt. Selv om vi gjorde alle de rigtige ting, døde min far alligevel. Vi vidste godt, det ville ende sådan, men vi gav sygdommen kamp til stregen, og det gav os ro i sindet.

De fire små mod kræft

Kræft kan behandles på tre måder. Ved at skære svulsten væk, eller med kemo eller stråling. Derudover kan man selv gøre nogle ting for at få det bedre. Chris MacDonald kalder det ”de fire små”.

– De fire små er tankesæt, kost, motion og restitution. De fire små kan ikke erstatte de tre store, men det er ting, man selv kan gøre for at få det bedre. Det fortæller jeg om, når jeg mødes med kræftpatienter, siger Chris MacDonald, der ofte besøger kræftpatienter.

– Det er enormt livsbekræftende at møde kræftpatienter. Jeg bliver hamrende inspireret, ligesom med min far. Det hjælper mig til at se de gode ting i livet. Vi forbinder kræft med død og sorg, men det modbeviser mange af patienterne. De viser, at der er et liv efter en diagnose. Jeg lærer nok mere af dem, end de gør af mig. De har alle deres historie, som vi kan lære af. Jeg tror, nøgleordet er taknemmelighed. De kan forklare mig, hvorfor det er specielt at vågne op om morgenen og være glad for bare at være i live. At kunne løbe en tur uden problemer, eller ikke at have kvalme. Selv om de lige er blevet opereret, dukker de op til en inspirationsweekend.
Når jeg ser det, tænker jeg, at jeg skal tage mig sammen, når jeg klager over en forkølelse.

CHRIS MACDONALD

• Født 10. januar 1973
• Opvokset i USA
• Kom til Danmark i 1999 for at læse fysiologi på Københavns Universitet
• Kendt fra tv-programmer som ”By på skrump”, ”Chris og chokoladefabrikken” og ”Chris på skolebænken”
• Blev i 2005 nummer to i Race Across America, hvor han på 11 dage cyklede 5.000 km tværs over Amerika

Tre svære ord

Chris MacDonald har for nylig udgivet bogen ”Du er ikke alene”, hvor han fortæller om sit liv og forholdet til sin far, som døde af kræft i 2010. Bogen tager udgangspunkt i de ord, som betød meget for dem begge. Blandt andet ordene ”Jeg elsker dig”, som Chris og hans far ofte sagde til hinanden.

– De ord, der har betydet mest for mig, er, ”jeg elsker dig”, og ”jeg er stolt af dig”.
Vi skal ikke være nærige med de ord, siger Chris MacDonald.

Mister det ikke effekten, hvis vi siger det hele tiden?
– Nej, det gjorde det ikke for mig og min far. Det mister kun effekten, hvis det ikke er autentisk.

Hvorfor har mange mennesker svært ved at sige de tre ord?
– Min far kaldte de tre ord for den ultimative højrisikosport. Hvis du siger de ord, så er der ingen vej tilbage, fordi de rummer så meget. Min far hørte først sin far sige det til ham, dagen inden han døde. Da jeg var 11, sagde hans far, ’jeg elsker dig’ til mig. Det gjorde så stort indtryk på min far, at han begyndte at græde, for han havde aldrig hørt ham sige de ord. Så hvis man tror, det er overflødigt at sige de ord, fordi folk sikkert godt ved det, bør man overveje kraftigt at sige dem alligevel.

Er det sværere at sige på dansk end på engelsk?
– Det mener danskerne. På engelsk bliver det brugt i en bredere betydning. Men når Ole Henriksen slår ud med armene og siger, ’I love it’, er man ikke i tvivl om, at det er i en anden betydning. For mig er det nemmere at sige, ’jeg elsker dig’, end ’I love you’. Jeg tror, det er lidt nemmere at sige det på et andet sprog. Det er vigtigt, at man får det sagt, men man skal mene det. Det skal være ægte.