Cigaretter er ligeså vanedannende som kokain

Når man hører om alkoholikere og stofmisbrugere, der stopper deres misbrug, så bliver det belønnet med stor respekt, og den samme respekt bør vi vise en ryger, som stopper.

Hvis man spørger fire rygere, så vil de tre af dem sikkert sige, at de gerne vil holde op med at ryge. Og det er ikke engang sikkert, at den fjerde er glad for at ryge, men han eller hun har måske bare opgivet drømmen efter flere mislykkede forsøg. For det er ikke nemt at holde op med at ryge.

– Rygning er fantastisk afhængighedsskabende. Hvis 100 rygere sad sammen nytårsaften og aftalte, at de ville holde op med at ryge i 2013, så ville der kun være tre til fem, som kunne mødes næste nytårsaften som ikke-rygere, siger forskningsoverlæge Charlotta Pisinger, der er specialist i rygeafhængighed. Hun sammenligner afhængigheden med den, som alkoholikere og stofmisbrugere oplever.

Men der er jo ingen vej udenom. Rygere bør holde op med at ryge. Er det ikke bare et spørgsmål om standhaftighed og selvdisciplin?

– Man skal tage sig sammen. Det kræver en stærk vilje, at holde op med at ryge, men man skal også forstå, hvor afhængig man er. Der er ingen, der beder en narkoman om at tage sig sammen. Der kan vi godt forstå, at det er svært, og at de har brug for hjælp. Det er ikke fordi, at man har en rygrad som en regnorm, at man ikke kan holde op med at ryge, siger Charlotta Pisinger. Hun gør også opmærksom på, at der er flere andre faktorer, som spiller ind, uden det er helt afklaret. Blandt andet ved man, at hvis ens mor har røget under graviditeten, så bliver man nemmere afhængig af cigaretter, for så har hjernens receptorer allerede vænnet sig til nikotinen i fosterstadiet, og generne spiller også en rolle.

– Som ryger skal man give sig selv syndsforladelse, for det er ikke nemt at holde op med at ryge, siger Charlotta Pisinger, som også mener, at man skal blive helt afklaret med, at man ønsker at holde op med at ryge, for ellers kan man ikke klare det. Og så anbefaler hun, at man søger hjælp.

– Hvis man melder sig til et rygestopkursus, ringer til stoplinjen og bruger rygestopmedicin, så vil der måske være 25 ikke-rygere ud af de 100, der kan møde op til nytårsaften 2014, siger Charlotta Pisinger, som sammenligner det med at købe et hus eller lave andre store ændringer i sit liv. Det skal forberedes, og det er fornuftigt at søge rådgivning hos eksperter.

4 former for afhængighed

Den fysiske – det er den afhængighed, som nikotinen skaber i kroppen, og som får kroppen til et trygle om en cigaret med mellemrum. Den fysiske afhængighed er den, der får rygere til at tænde den første morgencigaret og sidde og hoppe på stolen til møderne.

Den psykiske – det er den måde vi tackler eller dulmer vores følelser på. Når man ryger, når man har skændtes, eller når man er stresset, så er det den psykiske afhængighed, som får os til at tænde cigaretten.

Den sociale – det er når vi sidder med vennen med en kop kaffe eller en øl og hver sin cigaret. Det er en af de måder, som vi hygger os på og er sammen på. Der er også nogen, der kalder det festrygning, og mange rygere har svært ved at overse sociale arrangementer, uden de vante ture ud på terrassen sammen med de andre rygere.

Vanen – det er den cigaret som ryges nærmest rituelt, når man kommer hjem fra arbejde i yndlingsstolen eller den cigaret, der tændes lige efter aftensmaden. Vanen er så indgroet, at mange ikke kan finde ud af, hvad de ellers skal gøre i de situationer.

For de fleste rygere er afhængigheden en kombination af de forskellige afhængighedsformer, så derfor skal rygestoppet også virke på flere måder.

Ring til Rygestoplinien på 80 31 31 31.

Forrige historie
Rygestop forbygger KOL

Del på:

Næste historie
KOL er ikke det værste, vi har