Coronaerfaringer kan gøre os sundere

Coronakrisen har været en form for naturligt eksperiment i reaktioner og adfærdsændringer i befolkningen, og det er der kommet både overraskelser og bekræftelser ud af.

En af de største overraskelser for mig har været omfanget af danskernes samfundssind. Vi har under coronakrisen accepteret en betragtelig inddragelse af den personlige frihed, når det gælder rejser og deltagelse i større forsamlinger. Vi holder afstand, vasker hænder og spritter alt, der har været berørt af menneskehånd. Tiltag, som vi har accepteret, fordi de var velargumenterede og sigtede mod vores alle sammens, men især de svageste medborgeres, bedste.

På grund af danskernes samfundssind har vi undgået, at sundhedsvæsenet brød sammen, fordi danskerne overraskende nok er ret villige til at ofre sig for en større sag end deres egen. Det lover godt for fremtiden.

Læs også: Hvor længe varer et samfundssind?

Knap så overraskende så har coronakrisen bekræftet os i noget, vi godt vidste i forvejen: Nemlig, at det er bedre at være rig og rask end syg og fattig. Også, eller især, når en sygdom som Covid-19 rammer os.

For bliver man ramt af corona, får infektionen typisk et mere alvorligt og til tider dødeligt forløb, hvis man er overvægtig, lungesyg eller har andre kroniske sygdomme, som f.eks. hjertekarsygdomme. Sygdomme, som har en social slagside.

Men med danskernes villighed til at ændre adfærd in mente, så bør vi, mens vi venter på en vaccine mod coronavirus, ruste os ved at hæve den generelle sundhedstilstand i befolkningen. Rigtig mange af de kroniske lidelser, som danskerne døjer med, koster menneskeliv og gode leveår, og altså også giver et langt hårdere forløb, hvis man bliver ramt af corona, er livsstilssygdomme, som typisk rammer de mindst ressourcestærke. Og de kan i stort omfang forebygges.

Tæt på halvdelen af alle dødsfald herhjemme kan tilskrives kost, rygning, alkohol og lav fysisk aktivitet, de såkaldte KRAM-faktorer. Vi spiser, ryger, drikker og inaktiverer os til en lang fase af skranteår og tidlig død.

Men det kan der ændres på. Det handler, en anelse forsimplet, om at tage et overordnet nationalt ansvar for at indføre strukturer og tiltag, der gør det sunde valg til det nemme valg. Og omvendt det usunde valg til det svære og dyre valg.

Men det kræver mod at fjerne tobakken fra børnenes verden, sætte aldersgrænsen og prisen op for køb af alkohol, lægge afgifter på usunde fødevarer og indføre obligatorisk bevægelse i undervisningen. Jeg håber, at coronaerfaringerne giver politikerne det mod.

Læs også: Coronakrisen kan gavne den mentale folkesundhed

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2020. I september er det Morten Grønbæk, direktør i Statens Institut for Folkesundhed og formand for Vidensråd for Forebyggelse.