Coronavaccine – hvad ved vi?

Omkring 72.000 danskere er fuldt vaccineret mod corona. Men vaccinerne er nye og blandt nogle grupper indgyder de både frygt og skepsis. Men er der grund til at være bekymret for vaccinernes virkning. Her er, hvad vi ved på nuværende tidspunkt.

Mellem jul og nytår modtog de første danskere et skud coronavaccine. Det blev en sensation i medierne, som dækkede vaccinationen intenst, hvilket ikke er mærkeligt, fordi det lille stik virkede som en lyskegle i en ellers mørk tid. For vaccinerne er i høj grad vores vej ud af nedlukning og væk fra en verden hærget af pandemi.

Men selvom 78 procent af danskerne i en undersøgelse svarer, at de gerne vil vaccineres, så er der stadig nogle, for hvem tanken skaber bekymring. Også blandt visse fagpersoner er man tilbageholdende med en udelt begejstring for den brede vaccinering.  

En del skepsis skyldes den fart hvormed vaccinerne er blevet til, men ifølge Morten Agertoug Nielsen, som er lektor ved Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet, bør netop det ikke i sig selv give anledning til bekymring.

– Når det har kunnet gå så hurtigt, skyldes det, at man har fået et kæmpe tilskud af offentlige midler. Man siger som en tommelfingerregel, at det koster en milliard at teste en vaccine fra start til slut, og normalt vil man skulle tage det i etaper, ellers vil producenterne gå bankerot. Men fordi man har fået de her penge på en gang, har man kunnet gøre en masse meget hurtigere end ellers, siger han.  

Agertoug forklarer altså, at det ikke er fordi man har tilsidesat grundlæggende sikkerhedsprincipper, at man har kunnet udvikle disse vacciner på en tiendedel af den normale tid, men derimod at der har været mere smidighed og effektivitet i systemet, og at man ikke har skullet bekymre sig om løbende at skaffe finansiering. Derfor er han heller ikke spor bekymret for den grundlæggende sikkerhed, når det kommer til vaccinerne.

Læs også: Aaatju! – Høfeber, corona eller bare en forårsforkølelse?

Usikkerhed om langtidseffekter

Der er dog et aspekt, man ikke kan komme udenom, når det kommer til den hurtige udvikling. Langtidseffekterne. For det er klart, at man ikke endnu har et fuldt overblik over, hvordan vaccinerne kan påvirke kroppen på sigt og hvilke langtidsvirkninger, de kan bringe med sig. Det er noget, man først får klarhed over om nogle år, og derfor vil Agertoug også være påpasselig med at give vaccinen til børn.

– Man er som regel mere forsigtig, når det gælder børn, fordi de skal leve rigtig mange år med de her effekter. Der er vi så heldige med coronavirus, at den heldigvis ikke ser ud til at ramme børn så hårdt, og derfor er det ikke så presserende at få dem vaccineret, påpeger Agertoug.

Han er her på linje med vaccineforsker Christine Stabell Benn. Hun har forsket i vacciners uspecifikke effekter, særligt i forhold til børnevaccinationsprogrammet i Afrika, og har sammen med Peter Aaby skrevet et indlæg på netmediet Ræson, hvor de anfægter linjen lagt af sundhedsmyndighederne. Strategien er nemlig, at børn også skal vaccineres, når det bliver deres tur, men her argumenterer de to skribenter for, at det kan være en dårlig idé, netop fordi vaccinen kan have langstrakte uspecifikke effekter, som børnene skal leve med i mange år, og fordi vaccinerne ikke i tilstrækkelig grad er testet på børn.

Men ser man bort fra børnene og de gravide, så er der for Agertoug, som også er en del af et hold, der er i gang med at udvikle endnu et vaccine, ikke nogen alarmklokker, der ringer.

“De bivirkninger, vi ser nu, er forventelige i forhold til, hvordan vaccinerne virker.”

– Man kan opleve hovedpine, feber, kvalme og lignende, som skyldes, at vaccinen fremprovokerer en respons i vores immunsystem, og det er det, vi kan mærke. Men det er forbigående bivirkninger, siger han.

Løbende læringskurve

Derudover forklarer Agertoug, at der er sjældne bivirkninger, som vi først vil se, når vaccinen bliver rullet ud i den brede befolkning. Det er blandt andet de her overfølsomhedsreaktioner, som er blevet konstateret flere steder i verden, som ifølge lektoren vil ramme omkring én ud af en million, og derfor vil man sjældent opdage det i de kliniske studier. Derfor er der også en kontinuerlig læringskurve med de her vacciner, hvor nye fund dukker op, og som sætter retningslinjer for vaccineproceduren fremadrettet.

– Nu hvor vi ved det med de allergiske reaktioner, kan vi jo agere derefter og holde på folk lidt længere, efter de er blevet stukket, så der kan sættes ind, hvis personen udviser symptomer på overfølsomhed, siger han. 

Noget af det, der på det seneste også har fået medieopmærksomhed, er dødsfald blandt ældre, kort efter vaccination. Til det svarer han, at det er mennesker, som har andre sygdomme, og derfor ikke har det godt i forvejen, og at det med al sandsynlighed er de underliggende sygdomme, de dør af. Han anerkender dog, at det kan være, at vi om nogle år vil kunne se tilbage på, at der var en overdødelighed blandt ældre, men at det er en afvejning, man laver. 

– Det kan være, at én ud af en million vil dø, men redder man 30.000, så er det en konsekvens, man er villig til at acceptere, siger han.

Den vaccine, som Agertoug med et hold er ved at udvikle, vil – hvis alt går godt – være på markedet i slutningen af 2021 eller starten af 2022. Det er en vaccine, som ser ud til at have en langvarig beskyttelse, som også er noget, vi ved meget lidt om med de nuværende vacciner.

Læs også: Podcast, film og strikketøj holdt bekymringerne på afstand