Atopisk eksem – også kaldet børneeksem eller astmaeksem – giver en nærmest uudholdelig kløe og påvirker i høj grad børn, som den især rammer. Nu har forskere fundet ud af, at D-vitamin kan lindre sygdommen.
Atopisk eksem er den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark. Sygdommen findes hos 15-20 pct. af alle børn og unge, og hyppigheden er steget betydeligt de sidste 30 år. Børneeksem, som den også kaldes, kan ikke kureres, kun lindres. Voksne kan også lide af sygdommen, men hos ca. 60 pct. forsvinder udslættet inden puberteten.
Symptomerne på atopisk eksem er en kløende inflammation i huden, der giver sig udtryk ved tørre udslæt, der klør og som let inficeres. Mange er ramt i bøjefurerne ved albuen for eksempel. Ofte består behandling af fugtighedscreme og ved voldsommere udbrud af cremer med binyrebarkhormoner.
To sydkoreanske forskere har for nylig set på en række videnskabelige studier, der gennemgår D-vitamins effekt på atopisk eksem. Deres konklusioner lyder, at vitaminet faktisk har en mulig betydende rolle i, når det kommer til at lindre børneeksem.
I lyset af, at børneeksem ikke kan kureres, er det nyttig viden. Ligesom viden om, at fiskeolie og E-vitamin kan spille en rolle, når det kommer til at styrke huden og lindre symptomer fra eksem.
Hvad angår D-vitamin er der voksende dokumentation fra undersøgelser, som tyder på, at D-vitaminmangel kan være én af årsagerne til børneeksem. F.eks. oplever folk i områder, hvor de er mindre udsat for UVB-stråling fra sollys, en højere forekomst af børneeksem – som her oppe i Norden, hvor solen kun har effekt en begrænset del af året. I disse områder kan et tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret have en gunstig virkning på børn med atopisk eksem.
En af årsagerne til, at nogle udvikler børneeksem og allergi kan muligvis hentes i ændringen af vores miljø og livsstil. Faktisk har man registreret en markant ændring på østtyske børns risiko for at udvikle allergi før og efter Berlinmurens fald.
Inden murens fald var kun fem pct. af den østtyske befolkning ramt af allergi, mens det tilsvarende tal var 25 pct. hos vesttyskerne.
Ti år efter var østtyskernes boligforhold og fødevaresikkerhed væsentligt forbedret. Til gengæld var allergien femdoblet, så nu også 25 pct. af østtyskerne havde allergi.
Dette bekræfter den hygiejneteori, der går ud på, at udsættelse for potentielle allergener og bakterier styrker immunforsvaret, så det bedre kan stå imod. Dette er dog stadig en teori, som endnu ikke er bevist endeligt.
Kilder: Gaeun K, Ji-Hyun B. Vitamin D and atopic dermatitis: A systemic rewiew and meta-analysis. Nutrition. 2016;32(9):913-20. Lægehåndbogen. Patienthåndbogen
D-vitamin og forebyggelse af sygdomD-vitamin fungerer som et hormon i kroppen. Vitaminet er mest kendt for sin betydning i forbindelse med knoglesundhed, men forskning dokumenterer at D-vitamin også spiller en vigtig rolle for hjerte og kredsløb, tumordannelse, infektioner, autoimmune sygdomme samt allergiske sygdomme. Tilskud med D-vitamin er en god idé i de mørke vintermåneder. For god optagelse af vitaminet er det en fordel at vælge tilskud, hvor vitaminet fås med olie, f.eks. som i D-pearls, der er oliekapsler med D-vitamin. Vitaminet skal nemlig bruge fedtet for at blive optaget i kroppen. |