Medicinsk Forskning på Regionshospitalet Holstebro er tæt på at afslutte et projekt, som skal vise, om prisbillige D-vitaminer kan bruges som led i behandlingen af forhøjet blodtryk og måske erstatte dyr medicin.
I de sidste 10-15 år er der kommet opmærksomhed om, at mennesker, som mangler D-vitamin, risikerer at få forhøjet blodtryk. Nu skal projektet i Holstebro vise, om D-vitamin måske kan bruges som led i behandlingen af de personer, der allerede har fået konstateret højt blodtryk. Forsøget afsluttes her i april, og det bliver spændende at se, hvad konklusionen bliver.
Det er læge og ph.d.-studerende Thomas Larsen, der leder projektet.