Behandling af leverbetændelse bag tremmer

Nu kan indsatte i Nyborg Statsfængsel blive behandlet for leverbetændelse, mens de sidder i fængsel. Odense Universitetshospital og Nyborg Statsfængsel har i samarbejde startet et laboratorium i fængslet med en speciallæge og en sygeplejerske fra Infektionsmedicinsk Afdeling. Her kan indsatte blive kontrolleret og behandlet for kronisk leverbetændelse.

En større del af de indsatte i fængsler har kronisk leverbetændelse, mange på grund af stofmisbrug, og kun meget få gennemfører normalt en behandling for sygdommen. Men et fængselsophold giver mulighed for et langt behandlingsforløb, og nu skal det mobile laboratorium i fængslet sikre hele forløb for de indsatte.

(Kilde: Region Syddanmark)