Danskerne elsker light

Light eller heavy? Vi er vilde med alt, hvad der er let og light. Så begejstrede, at Danmark er det land i verden med det højeste forbrug af Coca Cola Zero pr. indbygger. Men gør det os slankere−eller sundere? Helse tog på tur i light-junglen på jagt efter et overblik.

Light eller heavy? Firmaet bag verdens mest solgte sodavand kan dokumentere den stærkt voksende interesse for lightprodukter inden for blandt andet læskedrikke. På 10 år er forbruget herhjemme steget fra 12 % af markedet til i dag, hvor hver tredje solgte sodavand fra Coca Cola er en lightudgave. Næsten en tredobling på bare 10 år.

Fødevareinstituttet under DTU, Danmarks Tekniske Universitet, er ikke meget for at drage paralleller til andre fødevarer eller grupper af varer, men alt tyder dog på, at lightbølgen omfatter meget mere end bare sodavand. Fødevareinstituttet står blandt andet bag en omfattende kortlægning af danskernes kostvaner, og i den forbindelse har instituttet siden år 2000 spurgt til danskernes forbrug af lightprodukter.

Markedsanalyseinstituttet GfK undersøger løbende danskerne forbrugsvaner, og på GfK har analytikerne inden for de senere år observeret en helt generel stigende interesse for lightprodukter blandt danskerne. Mindre fedt, mindre sukker, ja tak. 

Er det farligt?

Sundhedsprofessor Bente Klarlund, Rigshospitalet, anbefaler, at man bruger sin sunde fornuft i forhold til lightprodukter. Hun skrev for nylig i sin brevkasse i dagbladet Politiken om risikoen ved at drikke sukkerfri cola:

– Forleden dag bestilte jeg en cola light på en frokostrestaurant. Det fik min ledsager til at udbryde: »Du er den første slanke person, jeg har set, der drikker sukkerfri sodavand!«. Bag dette udsagn ligger en teori om, at man bliver tyk, når man indtager en diæt med kunstige sødestoffer, men sagen er, at den videnskabelige litteratur er svær at blive klog på.

– Hvis man har enormt meget lyst til en cola og skal tænke på vægten, vil man umiddelbart mene, at det er bedre at drikke en cola light end en cola med sukker. Der findes en dansk undersøgelse, der studerede to grupper af overvægtige kvinder og mænd. I 10 uger indtog de en forsøgskost, der enten indeholdt sukker eller kunstige sødemidler. Efter forsøget havde de 21 medlemmer af sukkergruppen i gennemsnit taget 1,6 kg på, mens de 20 overvægtige i sødestofgruppen gennemsnitligt havde tabt 1 kg. Men der er andre studier, der ikke kan påvise et vægttab som resultat af at skifte sukker ud med kunstige sødestoffer. Der er også et studie, der viser, at forsøgspersoner kompenserer ved at spise mere, når de får en diæt med kunstige sødemidler.

– Der er flere teorier, der forsøger at forklare, hvorfor man måske bliver overvægtig af lightprodukter. På lang sigt er det muligt, at for eksempel sukkerfri sodavand vænner den enkelte til den søde smag, og at man derfor vil have sværere ved at sige nej til søde sager, hvis man er vant til at drikke lightprodukter.

– Når vi spiser noget sødt, aktiveres vores belønningssystem, dopamincenteret i hjernen, og vi bliver tilfredse. Der er undersøgelser, der tyder på, at kunstige sukkersødestoffer ikke giver den samme følelse af belønning som det naturlige sukker. Dermed kan kunstige sødestoffer føre til overspisning i en søgning efter at få tilfredsstillet belønningscenteret.

Bente Klarlund noterer, at der også er teorier fremme om, at kunstige sødemidler øger optagelsen af fedt fra tarmen, men at det indtil videre kun er en teori.

– Af og til hører vi, at de kunstige sødestoffer er direkte sygdomsfremkaldende. Men med den dokumentation, der foreligger i dag, kan man ikke sige, at sødemidler for eksempel giver kræft eller allergi. Når det gælder spørgsmålene om sødemidler og menneskers sundhed, så blæser svarene fortsat i vinden.

Light eller let?

Fødevarestyrelsen holder styr på, hvad der er light, og hvad der ikke er. Begreberne er siden 2007 reguleret minutiøst af EU-regler. Og light er ikke bare light. Her er de gældende regler:

LIGHT/LET:

En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er light eller let, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, er omfattet af samme betingelser som dem, der gælder for udtrykket reduceret; anprisningen skal desuden ledsages af en angivelse af, hvilke egenskaber der gør fødevaren light eller let.

Om begrebet reduceret hedder det:

REDUCERET INDHOLD AF [NAVN PÅ NÆRINGSSTOFFET]:

En anprisning, ifølge hvilken indholdet af et eller flere næringsstoffer er reduceret, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktets indhold af det pågældende stof er mindst 30 % lavere sammenlignet med et lignende produkt, undtagen for mikronæringsstoffer, for hvilke der accepteres en forskel på 10 % i forhold til referenceværdierne i direktiv 90/496/EØF, og for natrium eller den tilsvarende værdi for salt, hvor en forskel på 25 % accepteres.

Light eller heavy?

Det er vigtigt, at der på produktet står, hvilken egenskab der gør fødevaren light eller let. Der skal stå på varen, at den har reduceret sukkerindhold, hvis produktet er light på grund af reduktion i sukkerindhold, eller reduceret fedtindhold, hvis produktet er light på grund af reduktion i fedtindhold. Forbrugerne skal være opmærksomme på, at for produkter, som typisk indeholder både sukker og fedt, for eksempel kager eller desserter, og som anprises som light med hensyn til et reduceret sukkerindhold, men hvor der ikke er sket en reducering i fedtindholdet og/eller energiindholdet, kan der være stor sandsynlighed for, at den ledsagede anprisning er vildledende.

Anprisningen light med hensyn til sukker bør begrænses til produkter, som ikke indeholder fedtholdige ingredienser, såsom læskedrikke, saft, syltetøj og saftbaseret is. I fedtholdige produkter, der anprises som light med hensyn til sukker, bør der også være en reduktion i fedt- og energiindhold. Både for produkter, som er light med hensyn til sukker og light med hensyn til fedt, bør der være en væsentlig reduktion i energiindhold.

Tjek deklarationen

Du bør være kritisk over for producenternes anvendelse af betegnelser som reduceret, light, let eller lignende. Produkter, der markedsføres med disse anprisninger, skal, for ikke at være vildledende, have mindre indhold af f.eks. fedt eller sukker, men produkterne er i mange tilfælde langt fra slankekost eller sund mad for den sags skyld. Det er derfor en god ide at tjekke næringsdeklarationen, inden du køber fødevarer, der sælges med betegnelsen light eller med et reduceret indhold af fedt eller sukker.

Selv om et produkt indeholder mindre fedt eller sukker end et andet, måske velkendt, produkt, er det ikke ens betydende med, at produktet har et lavt indhold af fedt eller sukker. Det afhænger helt af udgangspunktet. Her er et par eksempler:

Kims og Frosties

Kims Minimal-chips fremhæver på emballagen, at fedtindholdet er reduceret med 35 %. Minimal lanceres specielt til kvinder, der er bekymrede for, at chips sætter sig for meget på sidebenene. Men selv om fedtindholdet er reduceret med 12 g fedt pr. 100 g, er fedtindholdet i Kims Minimal stadig højt, nemlig 22 g fedt pr. 100 g. Det svarer næsten til fedtindholdet i en 45 % fast skæreost eller røget medisterpølse, som de fleste godt ved har et højt fedtindhold og kun bør spises i begrænsede mængder. Man kan sagtens finde snaks med mindre fedt, også fra Kims.

Morgenmadsproduktet Kellogg’s Frosties, der markedsføres til børn, er lanceret i en variant med mindre sukker. Denne variant er reduceret med 14 g sukker pr. 100 g og indeholder 25 g sukker pr. 100g. Så selv om der er foretaget en væsentlig reduktion af sukkerindholdet, har produktet stadig et meget højt indhold af sukker. Et sukkerindhold, der er højere end mange andre, også blandt Kellogg’s egne produkter.

Kilder: Fødevarestyrelsen, Fødevareministeriet, European Food Safety Authority, DTU Fødevareinstituttet, GfK, o.a.