Dårlig ånde – det er alt for pinligt at tale om…

De fleste mennesker kender til dårlig ånde, og alligevel er det et emne, der er meget tabu-belagt og ender som “den lyserøde elefant i rummet”. Det er simpelthen for pinligt at snakke om, og ikke mindst er det flovt at have.

Dårlig ånde opleves af mange, men ikke alle ved, at den kan behandles. I en undersøgelse lavet af fire tandplejerstuderende fra Københavns Universitet viser det sig, at ud af 300 adspurgte personer har 34 pct. oplevet dårlig ånde uden at gøre noget ved problemet.

Problemet forværres, fordi folk ikke ved, hvad de kan gøre ved den dårlige ånde, nogen tror endda, at intet kan gøres, og endelig er der dem, som selvbehandler med tyggegummi og pastiller. Dette har desværre ikke nogen langsigtet effekt.

Næsten hver femte dansker lever med dårlig ånde, og på grund af emnets ømtålelighed er det desværre også kun få, der har mod til at konfrontere et andet menneske med dårlig ånde. 95 pct. har oplevet at være i selskab med nogen, der lider af dårlig ånde, men kun 40 pct. har prøvet at konfrontere vedkommende.

Årsager til dårlig ånde

90 pct. af tilfældene af dårlig ånde stammer fra mundhulen, mens de sidste 10 pct. kommer på grund af sygdomme i kroppen – derfor er det vigtigt at være opmærksom på lige præcis denne del.

“Morgenånde” har de fleste af os prøvet. Årsagen er, at spytaktiviteten er lav om natten, hvilket skaber gode vækstbetingelser for bakterier i munden, som dermed medfører en dårlig smag og lugt. Oftest er morgenånden dog kun midlertidig og forsvinder efter morgentandbørstning.

Forbigående dårlig ånde kan også opleves ved indtagelse af mad og drikkevarer såsom stærk ost, hvidløg, kaffe, alkohol og rygning. Rygeren vil typisk opleve en vedvarende “ryger-ånde”, da der ofte er tale om regelmæssig rygning.

Den hyppigste årsag til dårlig ånde er mangelfuld mundhygiejne, hvor bakterier i mundhulen, især på tungeryggen, laver svovlholdige forbindelser, som lugter af rådne æg.

Den dårlige ånde vil blive værre, hvis man også har parodontose, tandkødsbetændelse, huller i tænderne og betændelse ved frembrydende visdomstænder eller beskidte tandproteser.

Andre årsager kan være mundtørhed. En tør mund kan skyldes meget. Derudover kan medicin i sig selv give anledning til dårlig ånde, som blodtryksnedsættende præparater, vanddrivende tabletter, beroligende præparater, sovetabletter og nervemedicin.

Sultfornemmelse kan også give dårlig ånde. Jo længere tid, der går mellem måltiderne, des større risiko er der for dårlig ånde, da der dannes mindre spyt.

Dårlig ånde fra sygdomme i kroppen

Sygdomme i kroppen, der kan give dårlig ånde, er for eksempel infektioner i øre, næse og hals, forstoppelse, sukkersyge og leversygdomme.

Derfor er det utrolig vigtigt at klarlægge årsagen, så den rette behandling kan iværksættes. Netop ved regelmæssige tandeftersyn hos en tandplejer eller tandlæge kan årsagen findes, og videre behandling kan planlægges.

Da dårlig ånde i de fleste tilfælde skyldes en dårlig mundhygiejne, vil en forbedring af denne være optimalt. Dette gøres ved en professionel tandrensning efterfulgt af instruktion i tandbørsteteknik og anvendelse af supplerende hjælpemidler som tandtråd, tungeskraber eller protese-rengøring, alt afhængigt af behovet.

Tandlægen eller tandplejeren hjælper med at finde de hjælpemidler, som egner sig bedst til patienternes behov.

Såfremt årsagen til den dårlige ånde ikke kan findes i munden, vil din tandlæge eller tandplejer henvise dig til din praktiserende læge.

Sådan kan du undgå dårlig ånde

Regelmæssig besøg hos tandplejeren eller tandlægen øger sandsynligheden for at opdage og behandle den dårlige ånde.

Det er meget vigtigt at holde munden ren. Børst tænder to gange dagligt med fluorholdig tandpasta, og brug eksempelvis tandtråd eller mellemrumsbørster for at fange de bakterier mellem tænderne, der kan være svære at nå med tandbørstens hoved.

Tungen spiller en vigtig rolle i udviklingen af dårlig ånde, med dens ujævne overflade. Derfor kan det være godt at få for vane at rense din tungeryg – især den bagerste del. Dette kan gøres med enten tandbørsten eller en tungeskraber.

Ved at spise sundt, varieret, regelmæssigt samt drikke rigeligt med vand, forebygger du også dårlig ånde.

Afhjælpende midler

Pastiller og tyggegummi kan mindske den dårlige ånde, men kun midlertidigt, da de ikke vil behandle den egentlige årsag til den dårlige ånde. Det anbefales at bruge sukkerfrit tyggegummi eller pastiller for at reducere risikoen for at få huller i tænderne.

Zinkholdige sugetabletter og mundskyllemidler kan også reducere dårlig ånde. Zink kan dog være giftigt i for høje doser.

Mundskyllemidler kan virke kortvarigt, men ved langvarig og regelmæssig brug kan nogle dog give bivirkninger såsom misfarvning, hvorfor det normalt ikke anbefales at anvende disse midler i længere tid, medmindre det er blevet anbefaldet af en tandplejer eller tandlæge.

Endelig viser undersøgelser, at grøn og sort te også kan reducere den dårlige ånde, ved hjælp af dets indehold af polyfenoler.

Lær at oplyse om dårlig ånde

Hvis du oplever, at et familiemedlem, en kollega, kæreste eller ven lider af dårlig ånde, er det vigtigt at overvinde barrieren omkring lugte og tage emnet op, så problemet kan behandles. Det kan endda være, at personen ikke selv er klar over problemet og vil vise stor taknemmelighed over for den hjælp, det er at blive gjort opmærksom på det. Nu kan vedkommende selv tage stilling til at få gjort noget ved problemet.

At fortælle en anden person, at de lider af dårlig ånde, kan være meget grænseoverskridende. Derfor kan det i visse tilfælde være lettere at spørge personen, om de selv oplever dårlig ånde, i stedet for at påpege problemet. Der er også de mere diskrete henvendelser såsom at give et stykke tyggegummi eller en pastil.

Hvis personen spørger, om han/hun lider af dårlig ånde, er det en god ide at gribe muligheden og sige sandheden. Selv om det i øjeblikket kan virke sårende, vil det i den sidste ende ofte være en kæmpe hjælp for personen.