Dårlig mad er bare ikke i orden

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini er meget optaget af at få sundhed på skemaet i folkeskolen, og hun opfordrer skolerne til at tænke kreativt, når de lærer børnene om en fornuftig levevis.

De senere års tendens til, at flere børn bliver kraftigt overvægtige, bryder Christine Antorini sig ikke om. Børne- og undervisningsministeren mener, at skolerne er et sted, hvor kampen imod fedme kan være effektiv.

– Det er allerede sådan, at daginstitutionerne skal servere sund mad. Og samtidig er det simpelt hen en del af institutionernes pædagogiske læreplan, at der skal arbejdes med børnenes motoriske udvikling og sundhed. Så det er en del af det, man skal lægge vægt på i omgangen med børnene. Men jeg mener også, at skolen kan spille en utroligt vigtig rolle, siger Christine Antorini.

– Ganske vist har folkeskolen idræt og hjemkundskab, men der kan gøres meget mere. Og det interessante er jo, hvordan man gør det på en god måde. Jeg mener, det i høj grad er op til skolerne at tænke kreativt på dette område.

I dag har kun et mindretal af danske skoler madtilbud, som dækker alle elever. En nylig undersøgelse lavet af P1 Morgen viste endda, at flere af disse ordninger manglede tilstrækkelige tilbud om sund mad.

Den slags eksempler er Christine Antorini indstillet på at slippe af med.

– En dårlig madordning er bare ikke i orden. Når en skole vælger at tilbyde en madordning, så er det jo helt oplagt, at skolebestyrelsen laver en madpolitik, hvor maden, der tilbydes på skolen, lever op til de 8 kostråd. Så den mad, børnene kan købe på skolen, er et ordentligt, sundt måltid mad, som giver den energi, de skal bruge, så de kan koncentrere sig om det, de er der for, siger ministeren.

Hun konstaterer, at en del kommuner er undervejs med nye madordninger, og hun opfordrer indtrængende til, at de 8 kostråd får en fremtrædende plads i bevidstheden hos de folk, der tilrettelægger de nye ordninger.

En hjertesag

Christine Antorini har længe haft skolemad som lidt af en hjertesag, som hun også slog på tromme for i den seneste valgkamp. Derfor er det ikke overraskende, at hun som minister sætter kost og sundhed på dagsordenen.

I sin tid som oppositionspolitiker kunne hun se lovgivningen omkring madordninger i daginstitutionerne skabe voldsom debat – og ikke mindst forvirring – hos forældre og institutioner. De nuværende regeringspartier var ikke med til at indføre ordningen, og det ligger ikke i de aktuelle planer at fremsætte nye lovforslag på området.

– Det er ikke i nogens interesse at blive ved at ændre på reglerne. Det skaber kun forvirring og usikkerhed hos forældrene – der jo tidligere havde en helt grundlæggende, og rimelig, forventning om at deres børn fik et godt måltid mad i institutionen.

Som reglerne er nu, har institutionsbørnene krav på at få mad, som lever op til kostrådene. Med mindre institutionens bestyrelse vælger at fravælge det. Som temmelig mange har valgt at gøre oven på de voldsomme politiske sværdslag om madordninger.

Sund kost gælder også i skolen

Christine Antorini er ærgerlig over forløbet med madordningerne, men hun mener, der var en vigtig lære at uddrage af debatten i 2010.

– Vi kan i hvert fald konkludere, at forældrene er interesseret i, at deres børn får et ordentligt måltid mad i daginstitutionen. Man kunne ønske sig, at de var lige så interesserede i børnenes mad i folkeskolen, for dér har de jo lige så meget brug for det.

– Både for institutioner og for skoler gælder det, at bestyrelsen – hvor forældrene er repræsenteret – har mulighed for at sætte kosten på dagsordenen. Lige så vel som de laver andre trivselsregler og anbefalinger om, hvornår børnene for eksempel bør have sengetid. Jeg kan kun opfordre til, at bestyrelserne tager emnet op, siger børne- og undervisningsministeren.

Regeringen forsøger at skubbe skolerne i den rigtige kost- og motionsretning ved blandt andet at formidle den viden og de erfaringer, der findes på området. Eksisterende projekter fra hele landet bliver beskrevet i en videnbank, som skoler kan plukke i, når de planlægger deres egne initiativer. Videndelingen foregår på www.altomkost.dk, som administreres af Fødevareministeriet.

– Vi vil gerne inspirere skolerne til at gribe bolden, siger Christine Antorini.

Vi har også en krop

Ét af mange projekter, som børne- og undervisningsministeren fremhæver over for de andre skoler, er Svendborg kommunes beslutning om at gøre alle skoler til idrætsskoler. De foreløbige erfaringer fra “Svendborgprojektet” viser, at børnene med fire ekstra idrætstimer om ugen er kommet i så god form, at de har reduceret deres risiko for type 2 diabetes med 45 procent.

Samtidig viser internationale undersøgelser, at børns evne til indlæring øges betydeligt, når de får blot én times motion om dagen.

– Når der er god videnskab, som viser den slags resultater, er det meget interessant at følge op på. I Svendborg er idrætten integreret i al undervisningen. Skolen handler ikke kun om hovedet – vi har også en krop!, slår Christine Antorini fast.

Sundhed behøver ikke være dyr

Børne- og Undervisningsministeriet sætter fra starten af 2013 gang i uddeling af forsøgs- og udviklingsmidler på området. Ideen er at arbejde sammen med de skoler, der allerede har taget hul på forsøgsordninger, samt at inddrage lokale idrætsforeninger i opgaven.

Resultaterne skal opsamles i ministeriets databaser, hvor alle interesserede skoler kan trække på erfaringerne. Børne- og undervisningsministeriet får dermed en rolle som formidler af viden samt forskningsresultater, som skolerne kan bygge deres projekter på.

– Det behøver ikke at være dyrt for at være effektivt. Skolerne kan integrere idræt og sundhed i den øvrige undervisning, og det er vigtigt, at de lokale projekter svinger sammen med de målsætninger, som forældre og bestyrelser beslutter, siger Christine Antorini.

Ny Nordisk Skole

At initiativerne skal komme fra de enkelte skoler, er i samklang med Børne- og Undervisningsministerens nye projekt Ny Nordisk Skole, der blev præsenteret i slutningen af sommerferien. Et projekt, der, som titlen antyder, er inspireret af bl. a. Restaurant Nomas arbejde med Ny Nordisk Mad.

– Projektet går jo ud på at tænke undervisningen anderledes. Med det udgangspunkt at alle børn kan blive meget dygtigere, hvis man tænker det anderledes. Men det kræver, at man tager det fra neden og siger ligesom Noma-bagmændene: “Det her kan vi altså gøre bedre.” I vores tilfælde er råvarerne nogle gode dagtilbud og skoler, men vi er ikke altid lige gode til at få alle med, og fagligheden kunne nok også få et nøk opad, siger Christine Antorini.

– De skoler, der gerne vil være med, skal gå ind og formulere et forandringsprojekt, og dér kunne jeg godt forestille mig, at man for eksempel integrerede idræt eller madlavning i matematik – altså en anderledes måde at lære på, hvor man samtidig bliver dygtigere. Det ville være Ny Nordisk Skole, når det er bedst, lyder ønsket fra børne- og undervisningsministeren.

rGode sundheds-projekter i Folkeskolen

Svendborgprojektet – alle skoler i Svendborg Kommune er omdannet til idrætsskoler med fire ekstra skematimer med idræt om ugen. En forskningsgruppe under Syddansk Universitet studerer i en periode på tre år effekten på børnenes sundhed og indlæringsevner.

Projektet EAT – Københavns kommune serverer fra 2009 sund mad for elever på 48 skoler. Formålet er at styrke både børnenes sundhed og indlæring. Bestilling af dagens madpakke foregår over internettet, og der ydes tilskud til socialt belastede familier.

“Haver til maver” – I Fredensborg kommune var ca. 1.000 elever fra de yngste årgange hver uge samlet på Krogerup Avlsgaard, hvor de lærte at dyrke en køkkenhave og lave sunde retter af høsten. Undervisningen var integreret i den almindelige klasseundevisning, og konceptet er efterfølgende eksporteret til skoler flere andre steder i landet.

Sund skolemad – Fødevareministeriet redegør for sine anbefalinger til brug for kommuner og skoler på www.altomkost.dk

 

Christine Antorinis personlige sundhedstip til forældre

I mit barndomshjem havde jeg og min bror hver en ugentlig maddag, fra vi begyndte at have hjemkundskab i skolen. Vi skulle også selv smøre vores egne madpakker. Vi var med min mor ude at købe ind, og hun hjalp også med resten. På den måde fik vi noget mad, vi godt kunne lide – uden at vi fik fire madder med pålægschokolade med i skole.

Jeg har gjort det samme med mine børn, og det virker rigtig fint, når børnene skal lære om den mad, de spiser.