Dårlig rengøring gør bakterier immune

Når rengøringen ikke er effektiv, giver det muligheder for, at bakterier bliver mere “immune”, og sværere at slå ned. Et overset problem, som truer vores sundhed

Vi ved efterhånden godt, at vi skal passe på med at bruge for meget antibiotika, når vi bliver syge. Overforbrug af penicillin og andre antibiotika kan gøre bakterier resistente, og det betyder, at vi risikerer ikke at kunne slå infektioner ned med antibiotika, når vi igen bliver syge. Men vi har tilsyneladende overset en anden stor synder. Nemlig utilstrækkelig rengøring. Hvis rengøringen f.eks. på sygehuse og klinikker halter bagud, virker vores desinfektionsmidler ikke, og bakterierne kan blive mere og mere modstandsdygtige – ikke overfor antibiotika men overfor de stoffer, som findes i rengøringsmidlerne. Vi hører ofte om folk, der har fået en alvorlig stafylokok-infektion, mens de var hospitals-indlagt. Sygehusene har generelt store udfordringer med at slå bakterierne ihjel. En del af problemet kan være, at vi er i fuld gang med at gøre bakterier resistente via de rengøringsmidler, vi bruger, fortæller Hanne Ingmer, der er professor i hygiejne ved Københavns Universitet.

– Hvis rengøringen ikke er effektiv, overlever bakterierne faktisk, og med påvirkningen fra rengøringsmidlerne vokser de sig efterfølgende stærkere og kan tåle stadigt højere koncentrationer, oplyser Hanne Ingmer. Hun mener, at det er et problem, som skal tages meget mere alvorligt, end det bliver i dag, og at vi bliver nødt il at undersøge, hvilken påvirkning rengøringsmidler har på bakterier.

– Den største udfordring, vi har med hygiejne er, at den ikke rigtig bliver taget alvorligt. Det er simpelthen ikke et hot topic for politikere og andre sundhedsansvarlige, forklarer Hanne Ingmer, der tilføjer, at en årsagerne er, at vi i vores højteknologiske moderne samfund har gået og troet, at vi har opnået det optimale niveau for hygiejne.

– Det er ekstremt vigtigt, at rengøringen tages alvorligt og fungerer f.eks. på vores sygehuse. Men besparelser og manglende fokus gør, at det ikke altid er tilfældet, påpeger Hanne Ingmer. Og det er ikke kun den manglende rengøring, der kan være problemet. Det er i høj grad også forkert og uhensigtsmæssig brug af stærke rengøringsmidler. Hanne Ingmer peger på, at der i modsætning til antibiotika er meget mindre kontrol med brugen af sammensætningen af rengøringsmidler.

– Der er forholdsvis vide rammer for brugen af rengøringsmidler. Og, hvad sker der, når vi blander rengøringsmidlerne? Det er problematisk, fordi vi har meget lidt viden om, hvad der sker, når bakterierne overlever disse påvirkninger. Det skal vi have undersøgt nærmere, for vi ved ikke nok, siger Hanne Ingmer.

I andre brancher såsom fødevareproducerende virksomheder ved man, at dårlig hygiejne kan have meget store konsekvenser, og her har man taget problemet meget alvorligt med skarpt fokus og handlingsplaner. Min fornemmelse er, at det ser noget anderledes ud på vores sygehuse, siger Hanne Ingmer.

Sammen med Statens Seruminstitut har Hanne Ingmer og hendes kolleger undersøgt stafylokokbakterier fra 1960erne med nutidens.

Bakterierne var i begge tilfælde indsamlet fra patienter og sygehuspersonale.

– Vi fandt ud af, at ingen af bakterierne fra 1960erne have et såkaldt Qac-gen, der indikerer, at bakterien er blevet resistent overfor rengøringsmidler.

Til sammenligning havde 50 pct. af nutidens bakterier det farlige gen. Det beviser, at bakterier ændrer sig over tid, og at det er noget, som vi skal være meget opmærksomme på – ikke mindst i forhold til vores hygiejnestandard, forklarer Hanne Ingmer.

Hun mener, at det er rigtig vigtigt, at rengøring igen får en høj status.

– Området har helt generelt været ramt af store besparelser og udliciteringer I mange år, og det kan være gået ud over kvaliteten. Rengøringspersonalet skal værdsættes som vigtige nøglepersoner, der er i tæt samarbejde med det øvrige personale om at sikre optimale rengøring.

I begyndelsen af det nye år offentliggør Hanne Ingmer sammen med en række andre forskere en undersøgelse af, hvilke konsekvenser, det har, når bakterier udsættes for rengøringsmidler, som bruges på landets hospitaler.

__________

Køkken-hygiejnen bedre i danske hjem

Vi har efterhånden lært at vaske hænder, inden vi laver mad og at holde råt kød og grøntsager med jord på adskilt. Vi ved også, at vi skal skifte spækbræt og vaske hænder, inden vi rører andre fødevarer, når vi har været igang med en rå kylling.

-De seneste års kampagner om bedre køkkenhygiejne har faktisk haft god effekt. Kommunikationen er trængt igennem til danskerne, vurderer Hanne Ingmer, professor i hygiejne, Københavns Universitet.

__________

Immunforsvar og hygiejne

Undersøgelser har vist, at børn, der vokser op på landet med en mere naturlig livsstil, har mindre risiko for at udvikle allergi end dem, der er opvokset i storbyer. Samtidig er der også meget der tyder på, at vores immunforsvar bliver påvirket negativt, når vi som moderne mennesker overdriver den personlige hygiejne med flere daglige ture under bruseren med sæbe og hårshampoo i rigelige mængder.

__________

Overdreven hygiejne skader dit underliv

Mælkesyrebakterier er den dominerende bakterie i skeden hos sunde og raske kvinder. 

Mindskes antallet af vaginale mælkesyrebakterier, kan det føre til betændelse i skeden (også kaldet bakteriel vaginose).

Tilstanden behandles hyppigst med stikpiller med mælkesyrebakterier, der kan være med til at genoprette  den normale bakterielle balance.

 Ny forskning viser nu, at det er muligt at forebygge og opretholde bakterieniveauet og pH-værdien i skeden ved indtag af mælkesyrebakterier (probiotika) som kosttilskud. Dokumentationen viser, at et indtag af mælkesyrebakterier som kosttilskud muligvis kan være en effektiv kur mod bakteriel vaginose.

___________

Husk: Det er stadig vigtigt at vaske hænder

Hvordan vasker vi hænder, så de bliver rene?

Det er uvæsentligt, om vandet er varmt eller koldt, men sæben er vigtig, da det fjerner den fedthinde, som ellers kan indkapsle bakterier og virus. Du skal gnide alle steder på hænder og fingre. En god håndvask tager omkring et minut. Når hænderne er skyllet fri for sæbe, er det vigtigt at tørre dem helt fri for vand i et tørt håndklæde. Du kan bruge håndsprit fra apoteket til at desinficere dine hænder, når du ikke kan komme til at vaske dem, f.eks. på rejse.

Kilde: Rådet for bedre hygiejne