De fleste smerter kan behandles

Men mange får også uforklarlige kroniske smerter. Kvinder er mere udsatte end mænd.

Er vi moderne mennesker blevet mere ømskindet og dårligere til at udholde smerte? Det er der ifølge én af Danmarks førende smertespecialister ikke noget, der tyder på. Psykolog og smerteforsker Søren Frølich fortæller, at oplevelsen af smerte er universel og går på tværs af tid. Det viser flere store undersøgelser.

– Men man kan sige, at smerte er kulturbestemt på den måde, at den fylder mere i dag. Tidligere fandt man sig i højere grad i smerte. I hvert fald, når man kom op i årene, fordi smerter blev opfattet som noget, der hørte alderdommen til. Smerter hørte simpelthen til det at blive gammel, og derfor undlod man at blive diagnosticeret, siger Søren Frølich, og tilføjer, at vi i dag er blevet mere forvænte, fordi der er bedre behandlingsmetoder.

– Vi kan gøre meget mere. Faktisk kan vi gøre noget ved de fleste smerter, siger Søren Frølich.

Ca. 20 pct. af befolkningen eller 850.000 danskere lider af kroniske eller hyppigt tilbagevendende smerter. Det er stort set samme niveau som USA og størsteparten af de europæiske lande. Når smerter har varet mere end seks måneder, bliver de defineret som kroniske, hvis de er blevet udredt og behandlet tilstrækkeligt. En kronisk smerte er altid begyndt som en akut smerte, der ikke er blevet slukket og ikke har genfundet sit gamle leje. Ud over de menneskelige omkostninger, så koster kroniske smerter samfundet 8 mia. kr. om året, og det svarer til, hvad cancer og diabetes tilsammen koster det danske samfund.

Akutte smerter, der ikke bliver slukket, udskiller en masse stoffer, som skaber større følsomhed i kroppen. Langt de fleste smerter slukker dog sig selv. Men nogle gør ikke. Ofte uden grund.

– Men vi ved, at stress har en betydning. Hvis man har været stresset, når man bliver udsat for akutte smerter, er der en forhøjet risiko for, at smerterne vil blive kroniske, forklarer Søren Frølich. Som eksempel nævner han whiplash.

-Det er jo egentlig en forstuvning af nakken, som i langt de fleste tilfælde ender godt. Kun fem pct. af tilfældene bliver til kroniske smerter, oplyser Søren Frølich. Han fortæller, at nogle er mere udsatte end andre for at udvikle kroniske smerter. Kvinder er således mere udsatte end mænd.

Faktisk får dobbelt så mange kvinder end mænd kroniske smerter.

– De hænger sammen med køn og i nogen grad også arvelighed. Og i høj grad det mentale. Jo mere stresset, deprimeret eller angst, du er, når du bliver påført en akut smerte, jo større er risikoen for, at den udvikler sig til at blive kronisk, oplyser Søren Frølich, der mener, at en væsentlig årsag til, at kvinder er ekstra udsatte over for at få kroniske smerter, kan være at kvinder føler sig ekstra presset i deres hverdag.

– Kvinder har jo typisk rigtig meget at se til. Ikke bare jobbet men også i hjemmet, hvor de fleste opgaver stadig ligger på kvindens skuldre. Mange kvinder har svært ved at få deres liv til at hænge sammen, og brænder derfor let deres lys i begge ender, siger Søren Frølich. Han mener dog, at der er grund til at se med stor optimisme på fremtidens smertebehandling.

– Medicinsk er vi kommet langt med nyudviklet medicin til hele smerteområdet. Men holdningsmæssigt er vi ikke kommet så langt. Det er blevet bedre, men det er stadig i for manges øjne lidt flot at være plaget af kroniske smerter, som fortsat er et skjult område. Vi skal have gang i mere oplysning, siger Søren Frølich.