De skøre knogler

Op mod en halv million danskere lider af knogleskørhed. Uden at vide det. Og derfor får de ikke den rette behandling eller muligheden for at forebygge knoglebrud. Da Gunnild Møller Jakobsen som 38-årig fik konstateret forstadier til knogleskørhed, skete det ad omveje og med modstand fra hendes praktiserende læge.

Som berider og daglig leder af en rideskole er Gunnild Møller Jakobsen vant til en hel del knubs. Hun har i mange år haft en hverdag med hårdt fysisk arbejde, tunge løft og mange fald fra genstridige heste, som skulle tilrides.
Men alligevel var det noget særligt, da hun i 2005 brækkede benet. Hendes skinneben flækkede fra knæet og ned. Som lægerne på skadestuen formulerede det: ”Det har du gjort grundigt.” Seks måneder senere gav knoglerne efter igen. Denne gang var det håndrodsknoglen, som knækkede med så højt et smæld, at Gunnild Møller Jakobsen stadig kan genkalde sig lyden.

– I mit erhverv er vi udsatte i forhold til fysiske skader og skrammer. Jeg er faldet af en hest et utal af gange. Vi ridepiger er hårdføre, men det her var rigtig slemt, fortæller Gunnild Møller Jakobsen.

Osteoporose rammer bredt

Mange tror fejlagtigt, at knogleskørhed, også kendt som osteoporose, primært udfordrer ældre kvinder med et langt liv bag sig. Men knogleskørhed kan ramme både mænd og kvinder, yngre som ældre.
Gunnild Møller Jakobsen havde sin alder og sin fysik imod sig, da hun forsøgte at finde en forklaring på sine knoglebrud. Hun var 38 år, dyrkede masser af motion og var i rigtig god fysisk form.

– Efter de to knoglebrud inden for halvt år blev jeg anbefalet at få en scanning af mine knogler. Det krævede en henvisning fra min egen læge. Men min praktiserende læge afviste pure at henvise mig til scanning. Han mente, at jeg ikke var i risikogruppen. Jeg passede ikke til den gængse opfattelse af en osteoporose-patient, så der var i første omgang ingen hjælp at hente.

Via en god bekendt med sundhedsfaglig indsigt, som insisterede på at Gunnild Møller Jakobsen skulle undersøges, lykkedes det Gunnild Møller Jakobsen alligevel at få en scanning gennem sin praktiserende læge. Og resultatet bekræftede hendes bange anelser. Hun havde forstadier til knogleskørhed, kendt som osteopeni.

– Det var rigtig svært – især i starten – at skulle forlige sig med det resultat. Jeg var kun 38 år, det er jo alt, alt for tidligt. Min største frygt var, at jeg faldt af en hest og brækkede ryggen. Ville jeg så ende i en kørestol? Den frygt fyldte allermest for mig. Samtidig ville jeg jo bare gerne leve mit liv og fortsætte med at gøre alle de ting, der er vigtige for mig.

Da det første indledende chok havde fortaget sig, fortsatte Gunnild Møller Jakobsen sit aktive liv. Den eneste markante ændring bestod i, at hun holdt op med at ride heste til. Her er risikoen for at blive smidt af hesten størst. Ellers var der ingen ændringer i hendes hverdag. Hun gik jævnligt til kontrol og sørgede for fortsat at dyrke meget motion, tage kalktabletter og spise fornuftigt. Resultaterne af de følgende års scanninger gik op og ned: Gunnild Møller Jakobsen var hele tiden på forstadiet til osteoporose, men

diagnosen kom først, da hun gik i overgangsalderen. Hun fik med det samme den type medicin, som hæmmer nedbrydningen af knoglevævet og øger knogletætheden. Efter to år på medicin fik hun i 2019 sin seneste scanning: Osteoporosen var forvandlet til osteopeni. Sygdommen var slået tilbage til sit oprindelige stadie.

– Jeg blev rigtig glad. Det betød så meget for mig, at jeg kunne sætte osteoporosen på standby.

Generne spiller ind

I dag er Gunnild Møller Jakobsen 53 år. Hun spiser fortsat medicin og tager desuden kalktabletter morgen og aften. Sådan skal det fortsætte yderligere to år, før hun igen skal scannes. Hverdagen er præcis som før, fuld af fysisk aktivitet og arbejdet med hestene. Men sygdommen er igen rykket tæt på. Både hendes mor, mormor og moster har fået konstateret osteoporose og samme diagnose har hendes far netop fået. Nu skal begge hendes brødre scannes.

– Jeg kan godt se mønstret og genetikken her. Nu forstår jeg bedre, hvorfor jeg er blevet ramt. Men når jeg ser tilbage, så synes jeg, at jeg har haft det godt. I årenes løb har jeg haft fem knoglebrud plus det løse. Jeg trøster mig med, at alle mine brud heler igen, så jeg kommer mig hver gang. Jeg har med tiden vænnet mig mentalt til, at osteoporose er en del af mit liv. Men jeg går ikke i sort over det. Tværtimod så er jeg meget videbegærlig, følger med i den nyeste forskning og har stor glæde af de foredrag, som Osteoporoseforeningen tilbyder.

Hvad er dit bedste råd til andre i samme situation?

– Jeg mødte for nyligt en pige, som lige var blevet diagnosticeret. Jeg kunne genkende mig selv, da hun sad der med tårer i øjnene. Men jeg har ved nu, at man kan lære at leve med sygdommen, at man kan gøre en masse selv i forhold til kost og motion. Jeg er fuld af fortrøstning og er glad for, at jeg er blevet fulgt over tid og at der er gode muligheder for hjælp.

Ingen gener

Knogleskørhed (osteoporose) er en tilstand, hvor mængden og styrken af knoglevævet er nedsat. Man har øget risiko for brud på knoglerne, især i lænderyg, hofter og håndled. Knogleskørhed giver i sig selv ingen gener. Det er knoglebruddene, som fører til gener. Knogleskørhed bliver typisk først opdaget efter et knoglebrud. Diagnosen bliver stillet på baggrund af knoglescanning eller røntgenundersøgelse og blodprøver.

Kilde: Sundhed.dk, overlæge, ph.d., Birte Nygaard, Endokrinologisk afdeling, Herlev Sygehus

Den typiske behandling

Alle med knogleskørhed får tilskud af D-vitamin og kalk. Derudover består behandlingen i en ændret livsstil, eventuelt suppleret med medicin. Medicinen vil ofte være de såkaldte bisfosfonater, som hæmmer nedbrydningen af knoglevævet og øger knogletætheden.

Man skal behandles med bisfosfonater i mindst 3 år. Behandlingen tilpasses den enkelte person.

Kilde: Sundhed.dk, overlæge, ph.d., Birte Nygaard, Endokrinologisk afdeling, Herlev Sygehus

Sådan kan du forebygge knogleskørhed

Ost, mælk, solskin og fede fisk.

Kalk og D-vitamin er tæt knyttet sammen, når det gælder knoglernes sundhed. Kalk skaffer man sig næsten kun fra mejeriprodukter, mens D-vitamin fås fra fede fisk som sild, makrel og laks samt fra solens stråler. Mangel på kalk og D-vitamin fører til øget kalktab fra knoglerne og senere hen til øget risiko for knogleskørhed. Som udgangspunkt bør man forsøge at dække sit behov gennem kosten samt ved fornuftig omgang med solens ultraviolette stråler, som fører til D-vitamin dannelse i huden.
Drik mælk eller spis ost hver dag. Kalk kan indtages som et kosttilskud med samme effekt. Der findes en lang række kosttilskud, som kombinerer kalk og D-vitamin, så behovet for begge dele kan dækkes i én og samme tablet.

Virker kalk- og D-vitamin tilskud?

Hovedparten af de foreliggende undersøgelser tyder på, at kombinationen af kalk og D-vitamin nedsætter risiko for knoglebrud, dels som følge af en virkning på knoglerne, dels på grund af styrkede muskler og dermed nedsat risiko for at falde. Risikoen for at få et knoglebrud reduceres med 15 pct., og risikoen for at brække hoften nedsættes med 30 pct., når man får tilstrækkeligt af kalk og D-vitamin.

Kilde: Osteoporoseforeningen samt dr.med. Lars Hyldstrup, Osteoporose-enheden, Hvidovre Hospital

Op mod en halv mio. danskere har skøre knogler

Udbredelsen af knogleskørhed er stigende på alle kontinenter og ikke mindst i de nordiske lande. I Danmark er omkring 172.000 diagnosticeret med osteoporose, primært kvinder og ældre. Men Sundhedsstyrelsen vurderer, at antallet af danskere, som lever med udiagnosticeret osteoporose, er 2-3 gange højere. Det betyder, at op mod en halv million danskere har osteoporose og lever med en øget risiko for knoglebrud, uden at vide det.

Den 20. oktober er udnævnt til International Osteoporosedag under overskriften ”Sunde knogler hele livet” og har som hovedformål at udbrede kendskabet til osteoporose, få diagnosticeret de ramte og sikre dem den rette behandling.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Osteoporoseforeningen

Hvis du har osteoporose eller forstadier til osteoporose

Vær fysisk aktiv. Det kan virke gunstigt på knoglerne, øge muskelstyrken og mindske tendensen til at falde. Kosten har også betydning. Det er især vigtigt at få tilstrækkeligt kalk og D-vitamin. Undgå at drikke for meget alkohol og undgå rygning. Det er vigtigt at forebygge fald. Hvis man går meget usikkert, kan man eventuelt få hoftebeskyttere på.

Kilde: Sundhed.dk, overlæge, ph.d., Birte Nygaard, Endokrinologisk afdeling, Herlev Sygehus