Den farlige snorken

Flere hundredetusinde danskere lider af søvnapnø – hovedparten uden at vide det. Ubehandlet søvnapnø er dog ikke noget at spøge med, selvom den voldsomme snorken indbyder til det. Sygdommen kan afstedkomme alvorlige bivirkninger samt nedsat livskvalitet.

I en travl hverdag med mange gøremål er træthed for de fleste danskere en uundgåelig følgesvend. Men for nogle er trætheden så overvældende, at det giver dem store problemer i hverdagen – både på arbejde, i sociale sammenhænge, og når de kører bil.

Trætheden kan blive så slem, at man falder i søvn til møder, ved middagsbordet – og nok så alvorligt – når man kører bil. Derudover føler man sig kronisk træt, og man er ikke spor udhvilet, når man vågner om morgenen.

Oplever du denne form for træthed, og klager din partner eventuelt over snorken, bør du måske blive testet for lidelsen søvnapnø.

Søvnapnø er ikke nogen ny lidelse, men efter at have været stort set ukendt i brede kredse, er der kommet mere fokus på sygdommen i de senere år. Mange mennesker kender dog stadig ikke til den.

Men hvad er søvnapnø så?

Ordet,  “apnø,” er græsk og betyder ”uden luft”, og det er ganske rammende, da de ramte helt enkelt holder op med at trække vejret i korte øjeblikke under søvnen.
Kroppens muskler slapper af, når man falder i søvn – herunder også dem i svælget. Når man ligger ned, bliver svælgets åbning samtidig mindre, og derfor skal man trække vejret med større kraft for at få nok luft. Herved opstår, der ofte en kraftig snorken.

Denne øgede ”indsugning” af luft resulterer hos nogle i, at svælgets vægge bliver suget så meget ind mod hinanden, at der ikke kan passere nok luft igennem – eller at der helt spærres for lufttilførslen. Årsagen kan også være, at de berørtes tunge eller bløde gane falder så langt tilbage, at der sker en tillukning af svælget.

Når det sker, kommer der ikke luft til lungerne, hvilket igen får blodets koncentration af ilt til at falde. Det aktiverer en alarmtilstand i hjernen, hvorunder man vågner op, og kroppens muskler aktiveres – herunder dem i svælget – hvilket giver plads til, at luften kan passere ned i lungerne.

Opvågningerne er meget korte, og som regel registrerer man dem ikke selv. Men opvågningerne kan ske mange gange i løbet af en nat – op til 500 gange hos de værst ramte – og derved spoleres den dybe søvn fuldstændig.

Ifølge Eline Gantzhorn, der er konstitueret overlæge ved Søvnklinikken på Svendborg Sygehus, som hører under Odense Universitetshospital, opdeler man patienter med søvnapnø i tre grupper alt efter antallet af apnøer.

Stopper man kortvarigt med at trække vejret 5-15 gange i timen, har man mild søvnapnø, sker der 15-30 gange, har man moderat søvnapnø, og for dem med over 30
vejrtrækningspauser i timen handler det om svær søvnapnø. Også raske mennesker har enkelte apnøer, men er det under fem i timen, anses det ikke for en sygdom.

Resultatet af den dårlige nattesøvn er, at søvnapnø-ramte ofte lider af en umådeholden træthed i løbet af dagen. Som regel er det folk med svær søvnapnø, der har de største gener, men sådan behøver det ikke at være. Nogle folk med svær søvnapnø har således stort set ingen symptomer. Derfor kan det også være svært at opdage, at man har søvnapnø.

Eline Gantzhorn anbefaler, at man går til lægen ved en række symptomer.

– Det er vigtigst at komme afsted til lægen, hvis ens sengepartner observerer vejrtrækningspauser. Andre hyppige symptomer er kraftig snorken, urolig søvn, hyppig nattetisseri, dagstræthed, at man ikke er udhvilet om morgenen, uoplagthed, koncentrationsbesvær, samt morgenhovedpine som fortager sig i løbet af dagen, fortæller overlægen.

Hun understreger samtidig, at en række af ovennævnte symptomer så som træthed og nattetisseri kan skyldes mange andre ting end søvnapnø.

Det farlige ved søvnapnø er ikke kun de symptomer, man kan mærke her og nu som snorken. Forskere mener nemlig, at ubehandlet søvnapnø forøger risikoen for på længere sigt at pådrage sig en række alvorlige sygdomme.

– Vi ved ud fra undersøgelser med sikkerhed, at ubehandlet søvnapnø forøger risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk og diabetes 2. Derudover er der klare indikationer på, at risikoen for at få hjertekarsygdomme, hjerneblødninger, depression, angst og overvægt også øges, siger Eline Gantzhorn.

Flere mænd end kvinder rammes af søvnapnø, og mænd risikerer også potensproblemer, fordi man danner mindre testosteron på grund af den dårlige nattesøvn.

Eline Gantzhorn understreger, at undersøgelserne er lavet med patienter, der lider af svær søvnapnø. Om folk med let eller moderat søvnapnø har den samme risiko, vides endnu ikke.

Hvem er så i størst risiko for at udvikle søvnapnø? Folk, der rammes, har næsten altid forudgående været ”almindelige snorkere”. Derudover spiller arvelighed, overvægt samt et stort forbrug af alkohol og beroligende medicin også ind. Sidstnævnte, fordi alkohol og nogle former for medicin får musklerne til at slappe ekstra af, hvilket også gælder musklerne i svælget. Endelig kan fysiske afvigelser også betyde noget – f.eks., hvis man har en stor tunge, et smalt svælg eller en særlig slap halsmuskulatur.