Den rette indsats

Tid, midler og metoder spiller store roller i behandlingens succes.

Markant forbedring ved tidlig indsats

Hvert år får 1200 danskere konstateret en ondartet svulst i hjernen. Disse mennesker har behov for genoptræning af fysisk karakter som for eksempel hjælp fra talepædagoger, fysio- og ergoterapeuter. Men de har også behov for rehabilitering på det kognitive område. Mange, der får en hjernesvulst, oplever nemlig store forandringer i personlighed og adfærd.

De fleste af landets kommuner tilbyder fysisk genoptræning, mens det i mange kommuner kniber med tilbud om kognitiv rehabilitering.

I Aarhus Kommune har man med succes gennemført en række rehabiliteringsforløb, hvor der både er taget hånd om den fysiske genoptræning, herunder med hjælp fra en talepædagog, og en fokuseret neuropsykologisk indsats med træning af de kognitive funktioner.

– I dag sætter vi ind med rehabilitering langt tidligere end før, og det er en markant forbedring, siger overlæge Henrik Pagh Schultz fra Aarhus Universitetshospital.

Mænd reagerer ikke hurtigt nok

Flere kvinder end mænd får konstateret modermærkekræft, som vi bl.a. beskriver i artiklen på side 54. Til gengæld ser fordelingen anderledes ud, når man kigger på, hvor mange, der dør af sygdommen – i 2010: 143 mænd og 110 kvinder. Det viser helt nye tal fra den nordiske kræftdatabase Nordcan.

At flere mænd end kvinder dør af modermærkekræft, skyldes sandsynligvis, at mændene er for længe om at reagere på symptomerne og derfor kommer senere til lægen. Når behandlingen starter, er svulsten derfor tykkere, og der er flere sår på svulsterne – og begge ting er forbundet med en dårligere prognose.

Modermærkekræft kan opstå alle steder på kroppen, men de hyppigste steder hos kvinderne er på benene og på ryggen hos mænd. Det betyder, at sygdommen er sværere at opdage for mændene end for kvinderne.

Flimren forringer chancer

Atrieflimren er dyrt for det offentlige sundhedssystem. Selvom atrieflimren – eller hjerteflimmer – relaterer sig til hjertet, er det risikoen for en blodprop i hjernen, der gør sygdommen så vigtig at behandle. Slagtilfælde er nemlig en markant større risiko for patienter med atrieflimren, ligesom de både bliver ramt hårdere og har dårligere udsigter efter et slagtilfælde, end patienter, der ikke lider af atrieflimren.

Derfor er det vigtigt at behandle atrieflimren, så den ikke fører til blodpropper og slagtilfælde. Det nye blodfortyndende middel Pradaxa beskytter bedre mod blodpropper i hjernen end de hidtil mest brugte midler – og så er det langt lettere at dosere.

Hvis bare 50.000 patienter med atrieflimren er velbehandlede med en middel som Pradaxa, kan man forhindre:

• ca. 300 blodpropper i hjernen.
• ca. 250 hjerneblødninger.
• 205 dødsfald – forårsaget af kardiovaskulære hændelser.

Selvvalgt musik er godt mod stress

En ny doktorafhandling i psykologi fra Göteborgs Universitet konkluderer, at musik har en afslappende virkning, som har en positiv effekt på velvære og helbred. Stresshormonet kortisol mindskes, når man hører musik efter eget valg.

– Oplevelsen af musik er individuel, understreger Marie Helsing, der står bag doktorafhandlingen.

– Det, der beroliger den ene, kan virke stressende på den anden. Så hvis man bliver tvunget til at lytte til en skvaldrende radio på sin arbejdsplads, kan man godt ende med et øget stressniveau i stedet for et mindre.