DEN UDSPEKULEREDE CIGARET

Allen Carrs rygestop metode “Easyway” har fået millioner af mennesker verden over til at kvitte rygning. Det væsentligste element i metoden er at få rygeren til at gennemskue cigarettens smarte strategi til at få folk til at gå i fælden.

Da storrygeren Allen Carr skoddede sin sidste cigaret, var han ikke blot sikker på, at det var den endegyldigt sidste. Han vidste også med sig selv, at det denne gang ville blive nemt at forblive ikke-ryger.

– Jeg vil kurere verden for rygning, sagde han til sin kone, som troede han var blevet vanvittig. Hun havde i 25 år på tætteste hold fulgt med i, hvordan han havde gamblet med sit helbred med et forbrug, der lå på mellem 60 og 100 cigaretter om dagen. “Kan du ikke sige til ham, at du går fra ham, hvis han ikke holder op”, lød opfordringen fra hendes svigermor. “Nej, for han vælger bare cigaretterne”, svarede hun.

Et par år før det endelige rygestop lykkedes det Allen Carr, med opbydelsen af al den viljestyrke, han overhovedet kunne mønstre, at holde op i et halvt år. Indtil han en dag listede sig ud i garagen og tændte den første cigaret. Han græd mens han røg den, fordi han i det øjeblik følte sig sikker på, at han var dømt til at ryge resten af sit liv.

Med en konstant hoste. Med en konstant banken i den blodåre, der løber lige ned midt i panden. Det gav ham en fornemmelse af, at han kunne falde død om når som helst. Og med en far og en søster, der havde sat deres helbred over styr med rygning.

Det mest paradoksale var, at han aldrig syntes, at cigaretterne smagte godt! De fleste rygere prøver at overbevise sig selv om, at de virkelig nyder en cigaret bare en gang imellem. Ikke Allen Carr, som altid var helt på det rene med, at han afskyede smagen og lugten.

Men fik det ham til at holde op? Nej, for den underliggende overbevisning om, at hele hans personlighed ville gå i opløsning uden cigaretterne, fik ham blot til at tænde den næste smøg med den, han var ved at slukke.

Den nemme metode

Naturligvis lykkedes det ikke Allen Carr at kurere verden for rygning. Og i 2006, 23 år efter hans rygestop i en alder af 71 år, skulle det vise sig, at rygerelateret lungekræft tog hans liv. Men hans bog “Allen Carr´s Easy Way to Stop Smoking” (på dansk: “Endelig ikke-ryger!”, Storm Forlag) har solgt mere end 10 millioner eksemplarer i 57 lande og på 38 sprog. Og “Easyway” – den metode som Allen Carr i årene efter rygestoppet udviklede – er blevet anerkendt som ud over det sædvanlige effektiv.

Erkendelsen, der kom til Allen Carr i 1983, om fælden, cigaretterne har lagt ud for rygerne, har fået flere millioner mennesker verden over til at holde op. Uden nikotinpræparater til at lette overgangen, nemt og ubesværet som ham selv, der blot ved at gennemskue cigarettens strategi, fuldstændigt slap ud af sit eget fængsel, uden den landmine under rygestoppet, at en enkelt bevæget eller beruset situation sætter hele kæden i gang igen.

Hvad var det, han indså så klart, at han med fuld overbevisning kunne sige til sin kone og sig selv, at han endelig havde røget sin sidste cigaret, og at det, frem for at blive den sædvanlige depressionsfremkaldende styrkeprøve, denne gang ville blive næsten behageligt, gående mod decideret eventyrligt, at forblive ikke-ryger?

Vi har at gøre med rygerens ubevidste psykologi. Eller rettere den “hjernevask”, som rygeren er blevet udsat for og har givet efter for. Det var den, som Allen Carr i ét bemærkelsesværdigt aha-øjeblik, gennemskuede i en grad, så han vidste med 100% sikkerhed, at han for altid var kureret. Som når man pludselig gennemskuer en tryllekunstner og forsvindingsnummeret aldrig virker igen.

Cigarettens strategi

Hvis man et øjeblik ser det fra smøgens egen vinkel, så må det siges at være intet mindre end genialt gjort at lokke store dele af befolkningen til at bruge en formue på noget, alle og enhver ved er farligt for helbredet, og som oven i købet smager dårligt.

Enhver ryger behøves blot at tænke tilbage på de første mange smøger, som kradsede og rev i hals og svælg. Målet var at indhalere!

Det lyder næsten for vanvittigt til at være sandt, men det var jo det, der blåstemplede én i teenageårene som værende med på det sjove, feststemte, antiautoritære og alt andet end kedelige hold i skolegården.

Efter at det er blevet umoderne at være ryger, og forbudt stort set alle de steder, hvor mennesker er sammen, fastholder de afhængige stadig, at “det sjove” foregår uden for restauranten eller diskoteket, der hvor rygerne står i vinterkulden og holder hinanden med selskab. “Jeg er ikke som de andre, jeg er noget for mig selv”.

Det var det mantra, der fik langt de fleste os til at begynde med at ryge. Og det er langt senere i livet stadig den ubevidste overbevisning, der får inkarnerede rygere til at afvise de mange formaninger fra Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. “Jeg ved, det er usundt og dybest set tåbeligt. Jeg holder op inden længe, men indtil da gider jeg ikke at høre på alt det hellige sludder”.

Sådan er rygerens psykologi skruet sammen, og det er her fælden klapper.

Det er denne hjernevask, som rygeren skal gennemskue for at holde op “the easy way”. For har man først set cigaretten, som det den er – fuldstændig uden reel værdi for noget menneske, i hvert fald hvis det er blevet en afhængighed – så mister cigaretten dens kraft.

Hvad enten man i mange år har undskyldt sig med, at man ikke kan være kreativ, koncentreret, afslappet eller social uden en cigaret, så er cigarettens bedrageriske attraktion gennemskuet helt nede ved roden.

Aldrig misunde en ryger

De traditionelle rygekure opfordrer til viljefasthed og ser gerne, at man bruger nikotinpræparater til en start. Det er, ifølge Allen Carr, grunden til, at de ikke har nær den samme succes som Easyway.

For i det øjeblik man bøjer sig for cigarettens magt og går ind i et rygestop med den overbevisning, at den har så meget værdi for én, at det bliver en tur henover Mount Everest at undvære den, så vil man uundgåeligt komme til at leve i en kronisk mangeltilstand, som man så kan forsøge at kompensere for med sin nye afhængighed, nikotintyggegummi.

“Jeg forsager noget, som gjorde mit liv rigere og sjovere”, siger de fleste, som holder op med at ryge til sig selv. Og dermed har de brolagt vejen til uafhængighed med ydmygelser.

I stedet skal man fuldstændig, 100 procent, en gang for alle gennemskue cigaretten, som den udspekulerede løgner den er, og så ellers blot overholde følgende principper:

• Aldrig misunde en ryger, men huske at det er dem, der misunder dig.
• Altid huske, at du kan lide at være ikke ryger. Det var ryger, du ikke kunne lide at være.
• Aldrig glemme, at der ikke er noget, der hedder én cigaret, for én cigaret får hele dit nye ikke-ryger mindset til at bryde sammen og bærer hele kæden af efterfølgende cigaretter med sig.
• Tvivl aldrig på din afgørelse om aldrig at ryge igen. Du ved, det er den rigtige.