Depression kan udløses af stress

Tristhed og modløshed i kortere perioder har de fleste af os oplevet, men hvornår overskrides den grænse, der fører ind på depressionens lidt dunkle sti? Og hvad har stress med depression at gøre?

Som med så meget andet, der drejer sig om vores mentale tilstand, er der ikke ét svar på de spørgsmål. Men flere undersøgelser har vist, at depression er den hyppigst forekommende psykiske følgesygdom ved langvarig stress. Kliniske retningslinjer angiver som tommelfingerregel, at der først er tale om depression, når en person gennem længere tid har oplevet symptomer som for eksempel nedtrykthed, træthed, nedsat energi, koncentrationsbesvær, søvnproblemer, manglende selvtillid eller selvfølelse.

Depression opdeles i lette, moderate og svære depressioner afhængigt af, hvor mange og hvor hyppige symptomer folk har. Det er som regel de svære depressioner, der behandles medicinsk og ofte i kombination med psykoterapi. En let depression kan ofte afhjælpes alene med viden og kendskab til sygdommen og – som det også gælder for stress – ved livsstilsændringer som f.eks. regelmæssig søvn, motion, færre psykiske belastninger og mindre alkohol. Psykologhjælp eller samtaleterapi kan også være en mulighed.

Forskellen på depression og stress

Nogle af symptomerne på stress og depression ligner hinanden, og derfor kan det af og til være svært at fastslå, om der både er tale om stress og depression eller kun en af delene, men er man i tvivl, bør man søge læge. For depression gælder, at jo tidligere i sygdomsforløbet behandlingen sættes i gang, desto mindre bliver skadevirkningerne på privat- og arbejdslivet, og jo mindre bliver også risikoen for, at man rammes af endnu en depression senere i livet.

Hvor stress er en tilstand, der ikke skal behandles med medicin, er depression en sygdom, der i de svære tilfælde kræver medicinsk behandling.

Konsekvenser af stress og depression

Det er ingen hemmelighed, at stress og depression ofte påvirker vores funktions- og arbejdsevne. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at produktiviteten nedsættes, at man har øget sygefravær, eller at man i de svære tilfælde tidligt må trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

I tilfælde, hvor depression er udløst af stress i arbejdet, er det meget vigtigt, at arbejdspladsen inddrages i at ændre de forhold, som virker belastende. Ændrede arbejdsforhold kan være forudsætningen for, at man kan vende tilbage til arbejdet efter en sygemelding. Der kan være tale om, at arbejdspladsen i samarbejde med den depressionsramte sikrer nedsat arbejdstid, ændrer arbejdsopgaver, tildeler mindre ansvar osv. i en periode. At ændre på forholdene er til fordel for både arbejdsgiver og medarbejder, da det for langt de fleste ikke er godt at være langvarigt sygemeldt, fordi det kan være svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Derfor skal stress- og depressionssymptomer opfattes som kroppens faresignaler om, at noget bør gøres.

Psykiatrifonden har udarbejdet informationsfoldere om henholdsvis stress ogdepression – de kanfindes på www.psykiatrifonden.dk.

Fra tortur til tablet og psykoterapi – depressionsbehandlingens historiske udvikling

Helt tilbage i det gamle Grækenland søgte den spirende lægevidenskab at forstå, hvorfor psykiske sygdomme opstår, og hvordan de kan behandles. Den dag i dag er hjernen stadig et mysterium i mange henseender, men i dag ved vi dog, at psykiske lidelser er relateret til ubalancer i de kemiske signalstoffer, der transporterer beskeder mellem hjernens celler. Den erkendelse samt intensiv forskning betød, at der i 1950’erne blev udviklet en række lægemidler – de såkaldte psykofarmaka. Lægemidlerne genetablerer balancen mellem signalstofferne og indvirker dermed på hjernens funktion og påvirker stemningsleje, følelser og tankeaktivitet.

Indtil psykofarmaka kom på markedet, havde patienter med psykiske lidelser været udsat for lidt af hvert. Lige fra torturlignende chokbehandlinger, indespærringer og det hvide snit til mere humane metoder som beroligende medikamenter og samtaleterapi.

Før 1950 var den gængse holdning, at depression skyldtes sorg eller følelsesmæssig smerte og derfor ikke kunne kureres med en tablet. Først med 1950’ernes store fremskridt blev depression forbundet med ubalancer i hjernens signaler, og det førte til stor interesse for at udvikle nye lægemidler. I de kommende år forskede både lægemiddelvirksomheder og offentlige forskere derfor intensivt.

Den første generation af de nye lægemidler, de såkaldt antidepressive midler, var en del af den revolutionerende udvikling i 1950’erne. De havde dog en række bivirkninger, og derfor gik jagten ind på udvikling af lægemidler med færre gener for patienterne. Den målrettede forskning resulterede i udviklingen af det, der kaldes de nyere antidepressiva, som også anvendes i dag.

Der arbejdes stadig intensivt på at gøre lægemidlerne endnu mere målrettede, så de virker bedre og hurtigere og giver færre bivirkninger. Derudover forskes der i diagnostiske redskaber, der kan afgøre, hvilke depressionsramte der vil have glæde af medicinsk behandling, og hvilke lægemidler de i så fald bør behandles med.

I udviklingshistorien ‘Fra djævleuddrivelse til behandling – en udviklingshistorie om medicinsk behandling af psykiske sygdomme’ kan du læse mere om udviklingen inden for psykofarmaka helt tilbage fra den tid, da åreladninger og fængselsophold var almindelige behandlinger af psykiske lidelser.

På hjemmesiden kan du klikke dig igennem en quiz og se, hvor meget du ved om psykofarmaka.

Kilde: Fra djævleuddrivelse til behandling – En udviklingshistorie om medicinsk behandling af psykiske sygdomme. Skrevet af Damvad for Lægemiddelindustriforeningen.

Forrige historie
Motion med mere tryghed

Del på:

Næste historie
Det lange træk