Læger overser, at kvinder kan få hjertekarsygdom. Dorte Nørregaard blev diagnosticeret som depressiv efter sin anden fødsel. Ingen forestillede sig, at det var hendes hjerte, der svigtede efter fødslen.
– Jeg kunne ikke få luft, var træt og udkørt, kastede op og lå på sofaen og sov, mens kiloene raslede af mig.
Sådan havde Dorte Nørregaard det for tre år siden. Hun havde netop født en velskabt dreng og burde være en lykkelig mor, der skulle nyde sin anden barsel i hjemmet i Nyborg. Men hun følte sig skidt tilpas. Noget var helt galt, fornemmede hun.
– Jeg var mildest talt ikke til stede eller nærværende, og mit helbred blev kun værre og værre, fortæller Dorte Nørregaard.
Hun kontaktede sin egen læge flere gange, som sendte hende til forskellige undersøgelser på Nyborg og Svendborg Sygehus, og hun endte til sidst på skadestuen i Svendborg, hvor hun endnu engang blev afvist. Det afholdt hende ikke fra at blive ved med at opsøge lægerne, for Dorte Nørregaard fik det ikke bedre. Til sidst blev hun indlagt på psykiatrisk afdeling, selvom hun gentagne gange gjorde lægerne opmærksom på, at hun ikke følte sig deprimeret, men havde svært ved at få luft og oplevede, at pulsen steg, og blodtrykket faldt. På psykiatrisk afdeling fik hun elektrochokbehandling for sin depression, men anfaldene fortsatte. Først der blev hun overflyttet til hjerteafdelingen på Svendborg Sygehus. Hendes hjerte blev skannet, og dommen var klar: Dorte Nørregaard led af hjertesvigt; også kaldet post partum kardiomyopati. Hjertet var forstørret, og hjertets evne til at pumpe blod rundt i kroppen var helt nede på 15 procent.
Endelig en diagnose, tænkte Dorte Nørregaard. Hun blev overflyttet til Odense Universitetshospital, kom i behandling for sin hjertesygdom samtidig med, at hun blev skrevet op til en hjertetransplantation. Heldigvis virkede medicinen så godt, at hun i dag er taget af transplantationslisten.
Dorte Nørregaard får dog aldrig sit gamle liv tilbage. Hun er i dag førtidspensionist og har måttet sige farvel til jobbet som fængselsbetjent. Forløbet har givet hende alvorlige mén for livet, som en hurtigere behandling formentlig kunne have mildnet.
Dorte Nørregaard er langt fra den eneste kvinde, som føler, at hendes symptomer ikke bliver taget alvorligt. Hver femte kvinde, der henvender sig med symptomer på hjertekarsygdom, oplever ikke, at den praktiserende læge tager symptomerne alvorligt. Det viser en undersøgelse fra Hjerteforeningen, som har spurgt kvinder i alderen fra 40 til 74 år. Knap to ud af 10 kvinder med hjertekarsygdom (17 pct.) følte ikke, at deres praktiserende læge tog dem alvorligt, da de henvendte sig første gang om symptomer på hjertekarsygdom.
– Det er selvfølgelig dybt alvorligt, at hver femte kvinde ikke føler sig lyttet til, når de henvender sig til deres praktiserende læge om symptomer på hjertekarsygdom, som er dødelig. Særlig alvorligt er det, når det gælder ældre kvinder. Risikoen for hjertekarsygdom stiger med alderen, og diffuse symptomer på hjertekarsygdom hos kvinder skal i høj grad tages alvorligt. Ikke mindst i de ældre aldersgrupper, siger adm. direktør i Hjerteforeningen, cand. med, Inge Vestbo.
– Desværre bekræfter undersøgelsen en tendens, som vi kender fra tidligere undersøgelser. Nemlig, at kvinder med hjerteproblemer ofte ikke får stillet den rigtige diagnose og får den rette behandling i tide. Generelt underbehandles kvinder medicinsk i forhold til mænd, og de tilbydes sjældnere forundersøgelser for hjertekarsygdom end mænd. Dette er yderst problematisk, når overlevelse af en hjertekarsygdom afhænger af, om man hurtigt får stillet den korrekte diagnose og hurtigt kommer i den rette behandling, understreger Hjerteforeningens direktør.
Hun opfordrer samtidig kvinderne selv til at være insisterende og stædige, når de mener, at noget er galt.
Hjerteforeningen sætter i efteråret fokus på kvinder og hjertekarsygdom med kampagnen Elsk hjertet. Målet er at samle 18 millioner kroner ind på seks år til forskning i kvinders hjerter, bl.a. for at forhindre, at andre kvinder får samme skæbne som Dorthe Nørregaard.
Klik dig ind på www.elskhjertet.dk og se og hør Dortes historie. På www.elskhjertet.dk kan du også læse mere om de projekter, der indtil videre har fået støttet og selv give et bidrag.
Kronisk hjertesvigt er ikke en sygdom som sådan, men en betegnelse for tegn og symptomer på, at hjertet ikke er i stand til at pumpe nok blod rundt i kroppen. Symptomerne består først og fremmest af væskeophobning og udpræget træthed. Cirka 110.000 danskere lever med hjertesvigt.
Du kan støtte forskning i kvinders hjertekarsygdomme på mange måder. Køb fx et støttearmbånd og forær et til din mor, søster eller veninde. Uanset, om du handler i butikken på www.elskhjertet.dk, i Hjerteforeningens webshop på www.hjerteforeningen.dk/shop eller i Føtex, går overskuddet til forskning i kvinders hjerter.