Det var især efter den tredje fødsel, at Mariannes symptomer på stressinkontinens blev generende. Som ansat i sundhedssystemet var hun hurtig til at søge hjælp hos en specialiseret fysioterapeut, og hun gjorde en seriøs indsats med knibeøvelser.
– Det virkede bare ikke for mig. Og en dag på arbejde tissede jeg simpelthen i bukserne. Så valgte jeg at kontakte en gynækolog, fortæller Marianne.
Speciallægen anbefalede hende en operation, og selvom Marianne var lidt nervøs, tog hun imod muligheden. På det tidspunkt var hendes tredje barn næsten 6 år gammel – så længe havde hun døjet med sin inkontinens.
– Jeg følte, at det var den rette løsning for mig. Operationen foregik stille og roligt under lokalbedøvelse, og jeg kunne tisse næsten med det samme bagefter, husker hun.
Læs også: Drop tabuet – Inkontinens kan behandles
Operationen var ikke uden eftervirkninger. Dels i form af ømhed i underlivet i et halvt års tid og dels i form af, at det nogle gange gik langsomt, når hun skulle tisse.
Men når 51-årige Marianne i dag – knap 7 år senere – kan løbe, danse og leve et normalt liv både på arbejde og i fritiden, er hun ikke i tvivl:
– Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv nogensinde. Jeg vil anbefale enhver i min situation at undersøge, om operation kan være løsningen.
Marianne ville gerne dele sin historie Helses læsere. Men historien er vigtigere end personen, så vi har valgt at bruge et andet navn i artiklen end hendes eget.