Der er ingen tvivl om, at lykke er godt for sundheden. Faktisk betyder et højt lykkeniveau, at vi kan modstå langt flere sygdomme. Men det kan være mere held end forstand, at vi i Danmark har så højt et lykkeniveau. 50 pct. af vores lykkeniveau er nemlig bestemt af generne.
Direktør for Institut for Lykkeforskning, Meik Wiking, er aktuel med bogen ” Lykken under lup – en opdagelsesrejse i lykkeforskningens verden”. Bogen kigger lidt nærmere på hele vores lykkesituation og ser på, hvilke faktorer der spiller ind.
Ifølge Meik Wiking er det først og fremmest vores velfærdstat, der er nøglen til at forstå, hvorfor Danmark klarer sig så godt i lykkemålinger.
– Velfærdsmodellerne er gode til at reducere ekstrem ulykke. Hvis man sammenligner med USA, kan man se, at den store forskel ligger blandt lavindkomst grupperne. De fattige danskere er meget lykkeligere end de fattige amerikanere. Ved folk med høje indkomster ser vi ikke de store forskelle, siger Meik Wiking og fortsætter,
– Velfærdsmodellen er en mekanisme, som gør, at vi får løftet bunden, og det hæver vores gennemsnitlige lykkeniveau.
Et studie peger på, at vi har flere ”lykkelige gener” i Danmark. Altså, vi er født i en mere lykkelig krop. To britiske forskere fra University of Warwick har peget på, at danskere i mindre grad har en genmutation, der gør det sværere at optage lykke-hormonet, serotonin. En genmutation, som er associeret med lav livsstils-tilfredshed. I alt blev 131 lande undersøgt, og ud af dem var Danmark og Holland de lande med den laveste forekomst af mutationen i befolkningen.
– De har konkluderet, at generne er en af årsagerne til, at danskerne rapporterer højere. Men det er jo så bare én af flere faktorer, der gør, at Danmark ligger højt i lykkemålinger, siger Meik Wiking.
Vores lykke er bestemt af mange forskellige ting. En af dem er alder.
– Man ser i mange lande, at vi er lykkelige, når vi er unge, og det er måske ikke så overraskende. Det er nok også den forestilling, vi har. Men derfra går det ellers bare ned af bakke, siger Meik Wiking.
Den alder, hvor vi er mindst lykkelige i Danmark, er som 46-årig. En forklaring kunne være, at mange i den alder oplever krydspresset fra tilværelsen som børnefamilie og en karriere på højtryk.
– Når vi så kommer længere op i årene, begynder lykkeniveauet at stige igen. Og det er egentlig meget interessant, for vi har lidt en forventning om, at lykken bare er nedadgående hele livet igennem, siger Meik Wiking.
Ifølge ham, kan forklaringen være, at man i takt med alderen bliver bedre til og forstå, hvad der betyder noget. Vi bliver simpelthen mere ligeglade med normer, og hvad andre folk forventer.
En anden forklaring kan også være, at de lykkelige personer er sundere og dermed lever længere.
– Det handler måske også om, at man bliver gammel, fordi man er lykkelig. Ikke lykkelig fordi man er gammel, siger Meik Wiking.
Kan man opnå fuldkommen lykke? Svaret er nej. Vi er konstant på jagt efter lykke, og når vi endelig opnår det, vi troede ville gøre os lykkelige, sætter vi i stedet et nyt mål.
– Vi drømmer om samtalekøkkenet og forestiller os, hvor fantastisk liver bliver, når vi får det. Så kan vi invitere naboen over, og det hele bliver så godt. Så får vi samtalekøkkenet, men kort tid efter begynder vi at fokusere på det nye projekt eller det nye mål, og så føler vi, at det er det, der skal til, for at vi bliver lykkelige, siger Meik Wiking.
Vi tilpasser os hele tiden det nye, højere niveau. Om det så er lønnen, hvordan huset ser ud, eller de andre drømme, vi har. Vi bliver ved med at løbe efter noget, som hele tiden ændrer sig. Vi sætter baren højere og højere.
– Vi skal sætte pris de øjeblikke, vi får. Så må vi nyde den oplevelse og det øjeblik, hvor vi når et mål. Velvidende om, at i morgen er det et nyt mål, vi stræber efter, siger Meik Wiking.
__________
Lykken er højst som ung og gammel og er lavest som 46-årig i DK. Kvinders lykkenulpunkt er knap 39 år, mens mænds lykkenulpunkt er knap 53 år.