Det starter i hovedet …

Skab optimale betingelser for et sundt immunforsvar.

– Jeg har fået influenza, siger konen og trækker dynen op omkring sig. – Jeg vidste, at det ville komme. Jeg bliver altid syg, når jeg er stresset.

– Det er ærgerligt, men det har ikke noget med stress at gøre. Du er blevet smittet med en virus. Det med stress er noget ammestuesnak, svarer manden.

– Du tager fejl. Jeg bliver lettere smittet, når jeg er stresset. Flytningen, overarbejdet, problemerne med min chef … Det har alt sammen tæret på mit immunforsvar, sukker konen, og pudser sin næse.

– Ammestuesnak! fnyser manden.

Hvad skal vi tro? Påvirker stress og negative følelser rent faktisk immunforsvaret? Og i så fald hvordan?

For at finde svar på det, så lad os først kigge på, hvad immunforsvaret er, og hvordan det fungerer i grove træk.

Immunforsvaret

Immunforsvaret fungerer som en slags vagtkorps, der døgnet rundt patruljerer gennem kroppens væv og organer. De enkelte ”vagter” har lidt forskellige opgaver og specialer, men generelt holder de øje med og destruerer uvelkomne gæster som bakterier og vira.

Spørgsmålet er, om ”vagtværnet” altid fungerer lige effektivt? Eller om effektiviteten svinger, ligesom i de fleste andre organisationer? Og i så fald: Om det mon er noget, vi selv har kraft til at påvirke? Det har hjerneforsker Dr. Richard Davidsons samt mindfulness-instruktør og forsker dr. Jon Kabat-Zinn forsøgt at finde svar på.

Hjernen og immunforsvaret

Det var først på efteråret, da en række medarbejdere fra en prominent bioteknologisk virksomhed i USA fik chancen for at deltage i Davidsons og Kabat-Zinns undersøgelse. Forskerne havde fra starten skruet undersøgelsen solidt sammen, og intet var blevet overladt til tilfældighederne: Først blev hver enkelt deltager fra den bioteknologiske virksomhed udsat for en fire timer lang test, der skulle fungere som en slags fundament for resten af undersøgelsen. Her blev de enkelte deltageres hjernefunktioner målt på kryds og tværs, alt imens deltagerne blev sat på en række opgaver. Nogle af opgaverne var ganske fornøjelige, mens andre var decideret stressende. For eksempel blev deltagerne bedt om at tælle baglæns med tre fra 100 på tid – og med elektroder koblet på hele hovedet. Opgaven blev sandsynligvis ikke mindre frustrerende af, at forskerne åbenlyst stod og studerede aktiviteten i deltagernes hjerner, alt imens forsøgspersonerne tumlede med opgaven.

På kursus eller på venteliste?

Da de grundlæggende tests var overstået, blev deltagerne opdelt i to grupper: Den ene gruppe var så heldig at få mulighed for at deltage i et kursus, der hedder ”MBSR”. Den anden gruppe havnede på en venteliste til samme kursus. MBSR betyder ”Mindfulness Based Stress Reduction”, og er, som navnet siger, et stressreduktions-kursus. På kurset lærte deltagerne en særlig form for meditation, der kaldes ”mindfulness meditation”, og som ret beset er en særlig form for opmærksomhedstræning.

Så hvad skete der for deltagerne i løbet af kurset? Før vi kigger på det, så lad os først tage en lille rejse ind i forreste del af hjernen. Den del, der befinder sig lige bag panden.

Højre og venstre aktivering

Dr. Davidson havde på undersøgelsens tidspunkt allerede forsket i hjernen i mange år. Her var der særligt én ting, der var gået igen i hans resultater: Nemlig, at aktivitet i den venstre, forreste del af hjernen ser ud til at være forbundet med oplevelsen af positive følelser – for eksempel glæde, lykke, energi og årvågenhed. Mindre lovende ser det ud, når vi fokuserer på højre side. Aktivitet i forreste, højre side af hjernen ser ud til at være forbundet med oplevelsen af vanskelige følelser – for eksempel frygt, angst og ked-af-det-hed. Altså følelser, der er forbundet med stress, og som i sig selv virker stressende på mennesker.

Født positiv, eller…?

Forskere har i mange år været af den opfattelse, at vi alle sammen har en ”grundindstilling”, der er svær at ændre. Eller med andre ord: Vi ligger ”lidt til højre” eller ”lidt til venstre”. Vi er positive af natur, eller lidt mere tungsindige: ”Det er bare sådan, at jeg er,” har vi sikkert hørt nogen – eller os selv! – sige. Men undersøgelsen, som Davidson og Kabat-Zinn udførte, skulle vise sig at rokke ved den antagelse. For da deltagerne fra MBSR-kurset blev scannet igen, viste det sig, at noget havde ændret sig: De, der havde deltaget på kurset, havde nu relativt mere aktivitet i venstre side af hjernen – altså den del, der er forbundet med positive følelser. For de deltagere, der havde været på venteliste, var der ikke sket en positiv ændring.

Men hvad har det med immunforsvar at gøre? Jo, lad os skrue tiden lidt tilbage igen: Til sidste del af deltagernes MBSR-kursus.

Venstre aktivering og styrket immunforsvar

Da MBSR-kurset var ved at være slut, fik samtlige deltagere i undersøgelsen en influenza-vaccine. Både de deltagere, der havde været på MBSR-kurset, og de, der havde stået på venteliste. Som bekendt er en vaccine en form for ”mikro-infektion”. Derfor vil man naturligvis forvente en øget aktivitet i kroppens immunforsvar, og det skete da også for begge grupper. Men der var noget, som forskerne var særligt interesserede i: Nemlig om immunforsvaret reagerede mere effektivt i den gruppe, der havde gennemført kurset? Det viste sig rent faktisk at være tilfældet. Og ikke nok med det: Det viste sig også, at den forøgede reaktion svarede omtrent til graden af aktivitet i den ”gode” venstre side af hjernen.

Hvem har ret …

Så hvad med konen og manden fra starten af artiklen: Hvem har ret? Der skal selvfølgelig være en virus til stede, når man skal redde sig en influenza. Til gengæld har de oplevelser, som konen har været igennem på det seneste, ikke just været positive. Tværtimod er det oplevelser, der sandsynligvis har været forbundet med aktivitet i den højre, forreste del af hjernen. Stress, angst og nedtrykthed. Skal konen fra eksemplet have fuldt udbytte af sit immunforsvar fremover, kan hun altså med fordel satse på at skabe aktivitet i den forreste, venstre del af hjernen: Den del, der viste sig at være forbundet med både positive følelser og en øget immunreaktion på influenza-vaccinen. Et bud på en relevant aktivitet er det nævnte kursus, selvom der selvfølgelig også vil være andre muligheder. Herunder finder du en forkortet udgave af den første øvelse fra MBSR-kurset.

BodyScan: ”Hjem i dig selv” – fra tå til top

1. Læg dig godt til rette på et underlag eller din seng, hvis den ikke er for blød.
2. Tillad dig selv at bruge et par minutter på blot at bringe opmærksomhed til åndedrættet. Der er ingen grund til at vurdere åndedrættet eller forsøge at ændre det på nogen måde. Det er, som det skal være. Bring blot opmærksomhed til det, som det er.
3. Tillad herefter dig selv at bringe opmærksomhed til tæerne, fødderne, underbenene, bagdelen, bækkenet … Fortsæt sådan hele vejen op gennem kroppen, indtil du når hovedet. Ind imellem vil din opmærksomhed vandre ud i tanker, og det gør ikke spor. Når det sker (og det kan ske hundredvis af gange), så eskorterer du blot opmærksomheden tilbage til den del af kroppen, som du var i gang med at fokusere på. Venligt og tålmodigt.
4. Til sidst forestiller du dig, at du trækker vejret gennem hele kroppen. Brug mindst et par minutter på denne sidste del af øvelsen.

I MBSR-kurset varer den øvelse 45 minutter, men den kan også udføres i kortere udgave. Start f.eks. med fem minutter, og forøg tiden gradvist.

Kilde:

”Coming to our Senses” af Jon Kabat-Zinn.

Vil du læse mere? Hele MBSR-kurset er beskrevet i:

”Lev med livets katastrofer” af Jon Kabat-Zinn