Diabetes-behandlingen går mod nye tider

Af: Jannie Iwankow Søgaard

Foto: Shutterstock

Behandlingen inden for type 2-diabetes går i retning mod at være mere skræddersyet den enkelte patient. Blandt andet viser ny forskning, at der ikke findes én, men snarere fem forskellige slags type 2-diabetes. På kostområdet mangler der dog stadig beviser for, at én bestemt slags kost skulle være bedre end andre.

Gammelmandssukkersyge. Førhen gik sygdommen type 2-diabetes ofte under dette navn. En udløber af, at den modsat søstersygdommen type 1-diabetes, oftest ramte sent i livet. Sådan er det ikke nødvendigvis længere.

I dag er patienter med type 2-diabetes også mennesker, der befinder sig midt i livet – alle med det tilfælles, at de erhvervet sig en kronisk sygdom, som betyder, at kroppen ikke producerer nok insulin. Det giver sig udslag i blandt andet forhøjede blodsukkerværdier og forstyrrelser i omsætningen af sukkerstoffer, fedt og proteiner.

Hidtil har man, når man har talt om type 2-diabetespatienter, skåret alle over en kam. Men nyere forskning viser, at det formentlig slet ikke er så enkelt, og at der i virkeligheden er flere forskellige typer af type 2-diabetes. Det fortæller Peter Rossing, der er professor og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen.

– Sidste år kom der et nyt svensk studie over type 2-diabetikere, hvor man havde set på forskelige karakteristika for patienterne. Man så på deres alder, vægt, antistofstatus, insulinfølsomhed og på, hvor meget insulin, de kunne danne. Alle resultaterne puttede man ind i en computer og bad den derefter om at gruppere patienterne. Resultatet var, at der kom fem hovedgrupper ud, som har hver deres karakteristika, fortæller Peter Rossing.

Og det ser ikke ud til, at det var nogen tilfældig inddeling, computeren havde foretaget. Tværtimod.

–  Når man følger de her patienter hen over en længere årrække, ser det ud til, at de også får forskellige senfølger. Det betyder formentlig, at patienter, alt efter hvilken gruppe de tilhører, også vil have forskellige sygdomsprognoser (forudsigelse af det formenlige sygdomsforløb, red.), siger Peter Rossing.

Også når forskerne ser på forskellige genvarianter, ligner det, at der er en genetisk baggrund for at inddele i de ovenstående fem typer af type 2-diabetes. Alt dette giver håb om, at man engang i fremtiden vil kunne individualisere behandlingen af type 2 diabetes meget mere, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt, alt efter hvilke problematikker man er mest berørt af.

Peter Rossing slår dog fast, at det hverken bliver i dag eller i morgen, at patienter med type 2-diabetes kan forvente at få foretaget en test med henblik på at afsløre, hvilken af de fem nye typebestemmelser de tilhører.

– Med den nye forskning har man kigget bagud og fundet nogle nye underkategorier.

Men det er endnu ikke sådan, at vi kan tage en person, indtaste vedkommendes værdier og derefter regne ud, hvilken behandling han eller hun skal have. Og selvom det ser ud til, at sygdomsforløbene udvikler sig forskelligt, kan vi heller ikke endnu vide, om det vil hjælpe på sygdommen at ændre behandlingen, siger han og pointerer samtidig, at der også kan vise sig at være flere end fem underkategorier af type 2-diabetes.

Ting tager tid

Peter Rossing gætter forsigtigt på, at man allerede inden for fem til ti år vil kunne risikoklassificere ud fra nye undergrupperinger af type 2-diabetes. Men derfra vil der stadig gå nogle år, inden man ude i klinikkerne kan skræddersy behandlingen efter dem til de enkelte patienter.

At behandlingen af patienter med type 2-diabetes går imod det, man kalder ”personlig medicin,” er der allerede flere tegn på. Sidste år begyndte man således at give en særlig diabetesmedicin til de type 2-patienter, der har hjertekar- eller nyresygdomme.

–  Vi har fundet ud af, at lider man af hjertekarsygdomme eller nyresygdom, er der en bestemt slags diabetesmedicin, som beskytter bedre mod dette end andre. Derfor er første step i dag, når man screener for diabetes, at finde ud af, om patienten også har hjertekar- eller nyresygdomme. Det er også blevet skrevet ind i behandlingsvejledningerne. Tidligere var det mere frit, hvilken medicin man valgte til patienten, men nu er der altså patienter, der får en mere målrettet behandling, siger Peter Rossing.

Ud af de cirka 235.175 danskere, der ifølge Diabtesforeningen har type 2-diabetes, er det mellem 20 og 25 procent, der samtidig lider af hjertekarsygdom, mens det gælder, at fem procent anslås at være nyresyg.

Intet kostmirakel (endnu)

Mens der altså foreligger ny viden om den medicinske behandling af type 2-diabetes, ser det anderledes ud på kostområdet. Her har de generelle kostråd til diabetespatienter de sidste mange år ligget tæt op ad Fødevarestyrelsens 10 kostråd til danskerne generelt.

Tidligere på året blev der imidlertid offentliggjort forskningsresultater, der viste, at en såkaldt ”low carb-high fat”-kost, hvor man i høj grad udelader kulhydrater, som vi blandt andet får fra brød, pasta og ris, og i stedet spiser relativt høje mængder af fedt og protein især fra kød, skulle være den mest anbefalelsesværdige diæt for type 2-diabetikere.

Peter Rossing mener dog ikke, at studiet var overbevisende nok til, at man som diabetespatient skal kaste sig ud i stegt bacon og ribeye-bøffer hver aften og samtidig forsage alt, der minder om ris og kartofler.

– Studiet viser fint, hvad der virker til at sænke dit blodsukker på den korte bane. Men det siger ikke noget om, hvad effekten er på lang sigt. Vi har sådan set hele tiden vidst, hvad der skal til for at sænke et blodsukker – men vi mangler viden om, hvordan vi undgår følgesygdomme som for eksempel hjertekarsygdomme. For lider man af hjertekarsygdomme, er det netop ikke godt at spise for store mængder fedt og proteiner, siger han.

Peter Rossing understreger, at der stadig mangler langvarige studier af kostens betydning for mennesker med type 2-diabetes, inden man kategorisk kan slå fast, at enten den ene eller anden kostretning er bedst.

–  Vi ved, at det er en god idé ikke at spise så meget salt, og vi ved, at nogle patienter kan få deres type 2-diabetes i bero, hvis de taber sig meget. Men, at det skulle skyldes en bestemt kur, det tror jeg ikke. Det er nok snarere sådan, at vi også på kostområdet vil finde ud af, at det er forskelligt, hvad der vil hjælpe den enkelte patient. At der ikke findes én, men flere løsninger, siger Peter Rossing og anbefaler, at diabetespatienter primært holder sig til de officielle kostråd – i hvert fald indtil videre.

 


Fakta om diabetes

Type 1-diabetes:

Kronisk sygdom, hvor kroppen ikke længere kan producere insulin, som er et livsnødvendigt hormon.

Pr. 1. januar 2017 var 260.750 personer i Danmark diagnosticeret med diabetes.

Type 2-diabetes:

Delvist livsstilsbetinget sygdom, hvor kroppen ikke længere forstår at udnytte insulin så godt som tidligere og måske heller ikke længere producerer nok insulin. Det forårsager, at sukkerstofferne bliver i blodbanen og i stedet for at blive til energi, giver forhøjet blodsukker.

Pr. 1. januar 2017 havde 235.175 danskere type 2-diabetes. Yderligere 60.000 menes at gå uvidende rundt med sygdommen.

Type 1 1/2-diabetes:

Autoimmun sygdom som type 1-diabetes, hvor immunforsvaret har ødelagt sine egne insulinproducerede celler.

Udvikler sig langsommere end type 1-diabetes og viser sig ofte først i 30-årsalderen.

Type 1 ½-diabetes kaldes også LADA, Latent Autoimmune Diabetes of Adulthood”. Når den kaldes type 1 ½-diabetes, skyldes det, at den både klinisk og genetisk er en mellemting mellem type 1- og type 2-diabetes.

Cirka 10 procent af alle med diabetes har type 1 ½-diabetes.

MODY:

En gruppe af diabetesformer, som er sjældne. Pt. Kender man til 13 former.

Hver type MODY (Maturity-Onset Diabetes in the Young)  skyldes en mutation i ét ud af fem gener.

I de fleste MODY-typer producerer kroppen ikke nok insulin, men det, som den producerer er fint – i modsætning til type 2-diabetes. Derfor kræver MODY ikke altid insulinbehandling.

300-400 har fået en MODY-diagnos i Danmark. Men man regner med, at 3000-6000 i virkeligheden har sygdommen.

Kilder: Diabetesforeningen og professor Peter Rossing, SDCC