Diabetes er én af de sygdomme, som udfordrer vores helbred og samfundsøkonomi allermest. Derfor har alverdens forskere igennem mange år arbejdet ihærdigt for at finde nøglen til, hvordan diabetes-bølgen kan stoppes. Men der er stadig lang vej at gå.
– Koden er langtfra knækket endnu, siger konstitueret forskningschef, Anne-Marie Karin Wegener, Diabetesforeningen.
Det er vigtigt st skelne mellem to typer for diabetes nemlig type 1, der ikke kan forebygges eller helbredes – og så type 2, der tidligere var kendt som gammelmandssukkersyge, men til trods for navnet også angriber yngre mennesker. Diabetes 2 er livsstilsbetinget og stærkt arveligt. Den kan langt hen ad vejen forebygges. Og det er forebyggelse og tidlig opsporing, der skal til for at bekæmpe den voldsomme vækst i diabetes. Ca. 380.000 danskere har i dag diabetes – heraf omkring 80 pct. diabetes 2. Hertil kommer så ca. 200.000 danskere, som ifølge eksperter uden at vide det går rundt med en diabetes 2. Det kan de i modsætning til diabetes 1 gøre i mange år, uden at opdage sygdommen, der derfor har fået det lidet flatterende navn: “Den stille dræber”. Problemet er nemlig, at de alvorlige følgesygdomme, som følger med begge typer af diabetes, hjerte-kar-sygdomme, nyre- og øjensygdomme, tit har udviklet sig til et fremskredet og livstruende stadie, når en person får at vide, at vedkommende har diabetes 2.
Derfor er det ifølge Anne-Marie Karin Wegener og andre eksperter vigtigt, at der sættes med forebyggelse på flere fronter i kampen mod diabetes. F.eks. skal der sættes ind med generel forebyggelse, som gælder hele befolkningen. Det betyder f.eks., at vores praktiserende læge skal være mere opmærksom på at kigge efter tegn på tidlig diabetes, og så skal der sættes særligt ind over for risikogrupper. Når det handler om diabetes 2, så er man i risiko-zonen både, hvis én eller begge forældre har diabetes 2. Risikoen er 40 pct. højere end normalbefolkningens, hvis én forældre har diabetes 2, og den er 80 pct. hvis begge forældre har sygdommen. Derfor er der ifølge Anne-Marie Karin Wegener al mulig grund til at sætte ind med forebyggende indsats, så vi kan undgå, at 1,3 mio. danskere har diabetes i 2040.
Årsagen til, at diabetes har fået så hårdt et greb i os i den velstillede del af verdensbefolkningen, skyldes primært vores livsstil. At vi spiser uhensigtsmæssigt. Vores mad er for sød, salt, fed og for blød, samtidig med at vores kroppe er for inaktive. I modsætning til type 1 diabetes, der kræver insulin-behandling med det samme, kan livsstilsændringer nogle gange være nok med diabetes 2. Men de fleste kommer dog i medicinsk behandling med tabletter men, hvis blodsukkeret ligger i den høje ende, så kommer mange også på insulin-behandling med det samme. Men hensyn til diabetes 1, som er en autoimmun sygdom ligesom f.eks. gigt, så er der blandt forskere en formodning om, at den type diabetes bliver udløst af vores immunsystem, fordi det ikke bliver udfordret nok med den moderne livsstil.
– Autoimmun betyder jo, at immunforsvaret vender sig mod sig selv i stedet for at gå til angreb på ydre faktorer. Det kan være, fordi vi lever for rent, at vores immunforsvar ikke bliver modnet, sådan som det var skabt til at gøre. Det reagerer simpelthen for voldsomt, forklarer Anne-Marie Karin Wegener, der tilføjer, at forskningen går i retning af at udvikle en vaccine, som kan afhjælpe det problem.
Forskningschefens bedste anbefalinger til at passe godt på sig selv med og uden diabetes er, at du holder din normalvægt og dermed undgår store udsving på badevægten. At du laver en enkel måltidsstruktur med tre hovedmåltider og i modsætning til de officielle kostråd ikke spiser små mellemmåltider.
– Flere studier viser, at det er bedre for kroppen og blodsukkeret at holde sig til tre hovedmåltider og dermed give kroppen tid og ro til at fordøje maden ordenligt, siger Anne-Marie Karin Wegener.
Diabetes 1 og 2 – hvad er forskellen?
Det er vigtigt at skelne, da forskellen er afgørende på flere punkter. Diabetes 1 Diabetes 1 rammer oftest børn eller yngre voksne, men der er også ældre mennesker, som pludselig får diabetes 1. Forskerne ved ikke, hvad der udløser diabetes 1. Sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes. Ved diabetes 1 ophører insulin-produktionen i kroppen fuldstændigt. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe. Det kan være svært at få blodsukkeret til at ligge rigtigt hele tiden. Blodsukkeret ændrer sig nemlig efter, hvad man spiser og drikker, og hvor meget man spiser, drikker og bevæger sig. Diabetes 2 Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen er arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i en vis grad forebygges. Ved diabetes 2, der noget misvisende også kaldes for gammelmandssukkersyge, mister kroppen gradvist evnen til at optage insulin og/eller producerer ikke tilstrækkeligt insulin. Der er flere forskellige slags medicin til behandling af diabetes 2. Ofte starter behandlingen med en eller flere tabletter. Mange med diabetes 2 er på et tidspunkt nødt til at komme i behandling med insulin. Symptomerne på diabetes 1 og 2 Symptomerne på både diabetes 1 og 2 er ekstrem tørst, hyppig vandladning eller kløe og træthed. Der er imidlertid den store forskel, at symptomerne viser sig hurtigt og voldsomt ved diabetes 1, mens de ofte kommer snigende ved diabetes 2. Man kan derfor gå rundt med diabetes 2 i lang tid uden at vide, man har sygdommen. Diabetesforeningen anbefaler, at man går til lægen og bliver tjekket for diabetes 2, hvis man er i risikogruppen for sygdommen – det vil sige, hvis man kan sige ja til blot ét af de følgende spørgsmål:
Kilde: Diabetesforeningen
|
Skal du tjekkes?
Diabetesforeningen anbefaler, at man går til lægen og bliver tjekket for diabetes 2, hvis man er i risikogruppen for sygdommen – det vil sige, hvis man kan sige ja til blot ét af de følgende spørgsmål:
|
Test din risiko
Her kan du teste din risiko for at få diabetes 2:
|
Diabetes og danskerne
320.545 danskere har diabetes. 200.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes. 750.000 danskere skønnes at have forstadie til diabetes (prædiabtes.) En ud af 18 danskere har diabetes. I gennemsnit får 79 danskere hver dag konstateret diabetes. Antallet af diabetikere er fordoblet på ti år. Diabetes koster det danske samfund 32 mia. kr. om året. 380 mio. mennesker har diabetes på verdensplan. Kilde: Diabetesforeningen, Diabetes Impact Study. |