Diabetes spreder sig uhørt hurtigt blandt Vestens børn og unge

Af: Freja Fredsted Dumont

Foto: AdobeStock

Antallet af børn og unge, der rammes af den kroniske sygdom, type 1 diabetes, stiger – faktisk er antallet af nye tilfælde næsten tredoblet på 20 år. Der findes flere teorier om, hvorfor de mange børn og unge bliver ramt – men svaret et stadig uklart.

Influenza-sæsonen er i fuldt flor, og der er mange, der får raget sygdom til sig i vintermånederne. Derfor er det heller ikke utænkeligt, at dit barn kan lide af symptomer som hovedpine, kvalme, opkast, mavesmerter og træthed – men er det akkompagneret af hyppig tørst og vandladning, skal du som forælder være opmærksom.

Symptomerne kan nemlig skyldes, at dit barn er én af de 10 børn i Danmark, som hver uge får konstateret den alvorlige, kroniske tilstand type 1 diabetes, der kræver omgående behandling.

En landsdækkende opgørelse foretaget af diabetescenteret på Herlev Sygehus, viser, at antallet af nyopdagede diabetestilfælde blandt børn under 15 år er næsten tredoblet i de seneste 20 år. I 1994 blev der registreret 111 nye tilfælde, og i 2013 var det steget til 282. I alt lever 5276 børn under 15 år i dag med diagnosen diabetes 1.

Vores børn står for skud

Selvom ældre også rammes af type 1 diabetes, er det hovedsageligt børn og yngre voksne, der får den autoimmune sygdom, som gør, at kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler. I de senere år har der været flere teorier fremme om, hvad den markante stigning i diabetestilfælde skyldes.

– Vi kender endnu ikke årsagen til, hvorfor sygdommen opstår. Sagen er den, at der nok findes en hel del årsager, hvilket gør det svært at sige, hvad der præcis forårsager type 1 diabetes. Nogle er genetisk disponerede, mens andre er påvirkede af miljøet. Men prøver man at fjerne et i miljøet, kan noget andet måske være trickeren, siger Henning Beck-Nielsen, tidligere overlæge på Odense Universitetshospital og professor i diabetes på Syddansk Universitet.

Årsagen er stadig et mysterium

Nogle mener, at årsagen skal findes i miljøgifte, komælk eller smitte fra specielle mus, der har levet i granskove. Andre mener, forklaringen er, at vi lever i et lidt for sterilt miljø, som hindrer udviklingen af immunsystemet.

Men selv om der forskes på livet løs for at finde årsagen, er der endnu ikke noget entydigt svar. Henning Bech-Nielsen tror dog mest på, at det er virusinfektion i barnealderen, der starter processen.

–  Det er blevet bevist, at de børn og unge, der især rammes af type 1-diabetes lever i det tempererede klimabælte, som går over Skandinavien, England, Skotland, Nordamerika og over Rusland. Det land i verden der har flest type 1-diabetikere er Finland. Det bedste bud på, hvad grunden til det er, at vi bor i et fugtigt og koldt område. Her har vi større tendens til at få virusinfektion, og det giver infektioner. Og lige præcis gængse infektioner i børnealderen, tror jeg, er nøglen til type 1 diabetes, siger Henning Beck-Nielsen.

Angsten som følgesvend

Henning Bech-Nielsen er én af verdens førende diabetesforskere ­– samtidigt har han i alle årene også set patienter og er kommet tæt på dem, som lever et liv med frygten for lavt blodsukker.

Når et barn bliver ramt af en kronisk sygdom, lægger det et enormt pres på familien. Diabetes er en særlig stor udfordring, fordi det er en sygdom, hvor man som barn og familie selv har ansvaret for den daglige og livsnødvendige behandling. Type 1 diabetes – især hos børn – adskiller sig fra mange andre kroniske sygdomme, fordi den kræver opmærksomhed fra time til time.

– Angsten for lavt blodsukker fylder meget hos mange diabetikere – og deres pårørende. Når blodsukkeret falder markant, mister du nemlig kontrollen over dig selv. Folk kan tro, du er beruset eller dement, og du kan komme galt afsted, hvis du kører bil osv. Derfor er det en meget ubehagelig situation at komme i, siger Henning Bech-Nielsen.

Han blev i 2008 forbløffet, da han efterlyste forsøgspersoner til udviklingen af en alarm, der kan advare om lavt blodsukker. Han fik næsten 700 mails med mange rørende og tragiske historier om livet med lavt blodsukker – og ikke mindst angsten herfor. Det endte med, at han besøgte 19 af de personer, der havde skrevet til ham og lavede interviewbogen ”Angsten er der jo altid”.

Modsat er høje blodsukkerværdier gennem længere tid også rigtig farligt og øger risikoen for følgesygdomme som invaliderende skader på nyrer, øjne og hjerte, i værste fald blindhed og amputationer. Derfor er det vigtigt, at barnet eller den unge i alle døgnets timer får støtte og hjælp til at holde et stabilt blodsukker.

Gravide og gluten

Normalt omtales type 1 diabetes som en kronisk sygdom, der ikke kan forebygges. Men nu viser et nyt forskningsforsøg med mus, at det giver god menig at tale om forebyggelse, når man er gravid – især når det handler om gravide, der selv er arveligt disponeret for type 1 diabetes.

Senest har biolog og ph.d., post.doc Julie Antvorskov og hendes kolleger påvist, at hvis gravide mus, der er arveligt disponeret for at få type 1 diabetes, spiser gluten under hele graviditeten, så udvikler to ud af tre af deres unger type 1 diabetes. Det samme sker kun for mindre end hver tiende af ungerne fra mus, der slet ikke fik gluten under graviditeten.

Ifølge Julie Antvorskov kunne en forklaring være, at gluten går ind og ændrer immunforsvaret, så der opstår små betændelsestilstande i musenes tarme.

Ved at spise gluten under hele graviditeten stimulerer musene betændelsestilstanden i tarmen. Immunforsvaret i tarmen er vigtigt, fordi de celler, der infiltrerer bugspytkirtlen og ødelægger de insulinproducerende betaceller og dermed udløser type 1 diabetes, stammer herfra.  Selvom man ikke direkte kan lave paralleller mellem museforsøg og mennesker, så mener Julie Antskov, at det er nødvendigt at formidle resultaterne videre.

– Jeg synes, at det er vigtigt at formidle videre til de familier, der har type 1 diabetes inde på livet, at en glutenfri kost under graviditeten muligvis kan have en forebyggende effekt på barnets risiko for at udvikle type 1 diabetes. En glutenfri kost er en ikke-medicinsk, bivirkningsfri måde at påvirke udviklingen af type 1 diabetes på, siger hun til Diabetes.dk.

Håb for fremtiden

Selvom forskerne og lægerne stadig ikke kender årsagen til type 1-diabetes, er diabetesforsker Henning Beck-Nielsen overbevist om, at vi kommer til at se en kur inden for en nærmere fremtid. Kuren vil være stamceller, der producerer insulin.

– Jeg er sikker på, at vi nok skal få en behandling på et tidspunkt. Faktisk findes der allerede en kur, hvor vi omdanner stamceller til at lave insulin, og det er vi kommet rigtig langt med.

I den foreløbige kur pakkes stamceller ind i ”teposer”, så de ikke kan komme ud –  og så lægger man dem ind under huden eller ind i leveren. På den måde diffunderer man blodsukker ind og stimulerer cellerne, så de laver insulin.

– Det er et princip, vi arbejder med for tiden – og vi ved, det virker. Nu er næste mål så at få det forfinet, så cellerne, vi lægger ind, er 100 procent rene. Kommer man til at lægge forkerte celler ind, kan det være uheldigt og give bivirkninger, siger Henning og fortsætter:

– Men vi er meget fortrøstningsfulde med denne behandling, og der bliver brugt rigtig mange penge og midler på at udvikle den – både i USA og i Danmark.

 


 

Hvad er type 1 diabetes?

Normalt kender vi vores immunforsvar som en positiv ting, der bl.a. hjælper os med at bekæmpe bakterier og sygdomme. Men ved type 1-diabetes ødelægger dit eget immunforsvar raske celler i bugspytkirtlen. Det betyder, at din krop ikke længere kan producere insulin, og at du selv er nødt til at give din krop den livsvigtige insulin flere gange dagligt.

 


 

10 børn

i Danmark får hver uge konstateret den alvorlige, kroniske tilstand type 1-diabetes, der kræver omgående behandling.

Børnesundhed

14. august 2019

Få bugt med børneeksem

20 procent af alle børn får børneeksem i mild til svær grad, inden de...

vis mere

Lyt til podcast

13. august 2019

Børnesygdomme: Hvem, hvad, hvorfor?

Der er meget fantastisk ved at se sit barn vokse op – første grin,...

vis mere

Lyt til podcast

26. juni 2019

Mindre børneastma med fiskeolie-tilskud

Forskningen leder fortsat efter den udløsende faktor for børneastma. Men...

vis mere

Lyt til podcast

24. juni 2019

Har dit barn luft til leg?

Det er vigtigt, at børn med astma er velbehandlede. Både for børnenes...

vis mere

Lyt til podcast

21. juni 2019

Børneastma kan gøre usynlig skade

Børneastma rammer luftvejene. Men sygdommen øger også risikoen for en...

vis mere

Lyt til podcast