Dig og din smerte

Smerte har mange ansigter og opleves forskelligt, men fælles for os alle er, at smerte opleves før eller siden. Det er en del af livet, som ingen af os slipper for.

Fysisk smerte i Nepal

Det er koldt. En våd og tåget morgen i et kloster i Nepal. Min ryg gør helt ufatteligt ondt. En uges meditation i siddende stilling uden støtte. Med ret ryg – svært for en blegfed dansker med hang til sofaer og bløde puder. Munkene fortæller mig, at jeg blot skal fokusere på mit åndedræt og så følge smertens udvikling. Det kan de sagtens sige, de har aldrig oplevet en sofas bløde og behagelige glæde. Smerten svider, brænder. Bevæger sig fra lænden, ned i benene og op langs ryggen. Jeg har lyst til at skrige, men bliver siddende og fokuserer på mit åndedræt. Pludselig falder smerten i baggrunden. Bliver en del af oplevelsen af livet og meditationen, men ikke fokus. En befriende fornemmelse. Det tog en uge.

Psykisk helvede på Nørrebro

Det er en lun sensommeraften. Min kæreste har netop fortalt mig, at hun har været mig utro aftenen før. Min verden braser sammen med ufattelig fart. 30 sekunder efter har jeg smidt hende ud af vores lejlighed. Denne gang skriger jeg. Den psykiske smerte er simpelthen for voldsom, og jeg er i panik. Måske mest over min egen magtesløshed. At jeg er et menneske som alle andre. Et menneske der bliver svigtet – som alle andre. Min barnlige tro på livets uskyldighed led det endelige nederlag den aften. Den aften blev smerten – om end kun minimalt – lindret af en god ven. Et varmt og kærligt knus. En kold øl i hans selskab og en cigaret, selvom jeg ikke ryger. En ven der forstod at være sammen med mig i smerten. En indre smerte så voldsom at det tog mig år at komme over. Jeg er ham evig taknemmelig.

Din smerte er din egen

Smerte har mange forskellige former. Mange forskellige udtryk. Fra den ulidelige fysiske smerte til den indre psykiske smerte der river og slider i sindets yderste kroge og sender dig på vanviddets rand. Alle har vi vores smerte, vores individuelle oplevelse af hvad der gør ondt og bringer fortvivlede tårer i øjnene. Vores kamp med og i livet. Det er din smerte. Ingen kan tage den fra dig. Men du kan forholde dig til den. Og lade andre løfte en flig af byrden. I Nepal lærte jeg at distancere mig fra smerten, så den ikke åd mig. At træde et skridt væk fra den og observere den igennem meditation. Et simpelt værktøj der dog kræver øvelse. Fra min ven lærte jeg, at jeg ikke er alene – selvom jeg skal bære min egen smerte. Det hjælper.

Tænk positivt – uden at glemme

Smerte er en del af livet for os alle. Om vi vil det eller ej. Ved hjælp fra andre og ved enkle meditationsøvelser kan du lære at forholde dig til din smerte, lade den blive en del af livet, men ikke hele livet. Så skønheden og glæden også får sin plads. Tænk positivt – ja – men ikke ved at glemme at smerte er der. Ved at være opmærksom på at smerten ikke er alt. Blot en del. Ligegyldigt hvor voldsom eller altødelæggende den synes. Fokuser på dit åndedræt, på en god vens varme knus, på smagen af en god morgenkaffe eller din kærestes kys. Alt dette er der alligevel. Trods smerten.